Jeg opdagede mit talent for løb, da jeg var 16 år. Jeg gik på en efterskole, hvor jeg spillede basketball på eliteniveau, men jeg meldte mig også til en workshop på skolen, der hed roadrunners. I foråret 2014 skulle vi til efterskolernes danmarksmesterskab i 10 kilometer løb. Jeg vandt i tiden 35,11 minutter. Kun tyve sekunder fra den danske ungdomsrekord, fandt jeg ud af bagefter. Det overraskede mig virkelig. Jeg anede ikke, hvornår man var god til at løbe. Men folk var totalt vilde og kunne ikke få armene ned over min præstation. Samme eftermiddag skulle jeg tilbage til basketballtræning på skolen. Men jeg begyndte at løbe lidt ved siden, og det begyndte at blive sjovt. Et par måneder senere fik jeg et startnummer til Københavns Kvindeløb. Jeg ville gerne slå den ungdomsrekord, som jeg var kommet tæt på. Det gjorde jeg i tiden 34,44 minutter. I det samlede løb blev jeg nummer to.

Jeg er vokset op i Hareskov, en lille provinsby med én skole, sammen med min mor, far og storebror. Det var en dejlig opvækst. Vi boede lige op ad skoven, og den har jeg været meget i. Især da jeg begyndte at løbe, brugte jeg den hele tiden. Det har gjort mig glad for naturen. Der skal helst ikke være for meget larm.

Sidste år flyttede jeg til Twickenham uden for London for at gå på St. Mary’s University. Der skal jeg gå et år endnu. Det er primært for løbemulighederne, at jeg er flyttet dertil. Niveauet er højt, og der er altid nogle at løbe med. Det har været sundt for mig at komme ud i verden og opleve noget andet. I starten var det ret svært at komme ind på folk. De var venlige, men også meget reserverede. Men sådan hører man jo også, at vi danskere er. Måske er vi egentlig meget ens? Vi opdager det bare ikke, før vi selv er de fremmede.

Euroman Anna Emilie0074.jpg