En kvinde vi kan li': Birgitte Hjort Sørensen
Foto: Petra Kleis

En kvinde vi kan li': Birgitte Hjort Sørensen

En kvinde vi kan li': Birgitte Hjort Sørensen

Engang blev jeg stoppet på gaden af en fyr. Jeg vurderede ham til at være yngre end mig, han var så kæk og havde tydeligvis ikke fået nok slag af livet endnu. Han sagde: ”Nu skal du høre, jeg stopper dig, fordi jeg synes, du ser rigtig sød ud. Og så ville jeg lige se, om du kvalificerer dig til at blive inviteret på en date.” Han prøvede at signalere, at han ikke inviterede hvem som helst ud, og at jeg var noget særligt. Men det, jeg opfattede, var: ”Jeg er en fucking fed fyr, og jeg skal lige se, om du er god nok til mig.” Jeg takkede pænt nej. 

Jeg bliver nervøs på en god måde, inden jeg skal på scenen. Der kommer adrenalin rundt i kroppen, og jeg får lyst til at give publikum en god oplevelse. Jeg har oplevet mange gange, at en forestilling har løftet sig pga. publikum. De ved det sjældent selv, men publikum er med til at gøre forestillingen til noget særligt. Det er ikke altid, man som skuespiller kan se dem fra scenen, men man kan altid mærke dem. Hvis publikum er med mig, hvis de synes, at jeg er sjov, så bliver jeg mere modig, og så går jeg måske lidt længere, fx i min timing. Det er en vild synergi. Det er det absolut sjoveste, jeg ved. 

Mit første møde med Antonio Banderas var superkikset. Jeg skulle spille over for ham i en ny sci-fi-thriller, ’Autómata’ (premieredato endnu ukendt, red.) og havde lige haft et møde med instruktøren. Banderas er den første store Hollywood-stjerne, jeg har arbejdet sammen med, så jeg var spændt på, om jeg ville blive star struck. Han ventede på mig på sit hotelværelse. Jeg bankede på døren, men idet han åbnede døren, gled Do not disturb-skiltet af håndtaget. Jeg skulle lige til at sige ’hej’, men han bukkede sig i samme øjeblik ned for at samle skiltet op. Så kom han i tanke om: ”Nå nej, vi skal jo lige sige hej,” og rettede sig op. Men jeg er jo dansker, så jeg havde stukket poten frem, han er spanier, så han ville kindkysse. Det skabte endnu mere forvirring. For at afslutte seancen trådte jeg ham så også over tæerne. Det var så kikset. Det var dog også godt til at bryde isen. Vi grinte meget over det bagefter.

Jeg kørte engang i tog fra Aarhus til København og sad ved siden af en fyr, som jeg kendte perifert. Han snakkede fanden et øre af om sig selv, om hvor fed han var. Jeg troede, at jeg skulle dø. Der var så langt til København. Over for os sad en fyr, som, fandt jeg ud af, havde luret, at jeg syntes, at ham den anden fyr var en idiot. Vi udvekslede nogle blikke i løbet af turen. Da vi nåede København, spurgte min bekendt, om han ikke lige skulle have mit telefonnummer. Jeg kunne ikke finde ud af at sige på en pæn måde: ”Nej, det skal du ikke,” så jeg endte med at fortælle ham det, dér i kupeen. Da jeg kom hjem et par timer senere, fik jeg en sms: ”Hvis du har lyst til at tage med i teatret en dag, så giv mig et kald. Hilsen ham, der sad over for dig.” Han havde overhørt, at jeg gav mit nummer til den anden. Det var cool gjort – og modigt. 











Birgitte Hjort Sørensen fik sit gennembrud i tv-serien ’Borgen’. Hun spillede hovedrollen i Bille Augusts film ’Marie Krøyer’ fra 2012 og optrådte desuden i 2013 i Shakespeare-stykket ’Coriolanus’ i London. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger og Kvinder