En kvinde vi kan li’: Cecilia Iftikhar
Foto: Ghinwa Habta

En kvinde vi kan li’: Cecilia Iftikhar

"Tænder er vigtige. Det er det første, jeg lægger mærke, når jeg møder et nyt menneske. Jeg har altid godt kunne li’ at gå til tandlæge. Måske er det fordi, at jeg aldrig har haft nogen huller!"

"Jeg holdt et halvt års fri efter gymnasiet og rejste til Pakistan, hvor min fars familie er fra. Det ændrede mit liv. Jeg skulle besøge min farmor, men nåede ikke at være hos hende mere end 2-3 dage, før hun døde af et slagtilfælde. Det gik op for mig, hvor skrøbeligt livet er, og hvor hurtigt folk bare kan forsvinde.

"Min farmor havde masser af fine ting og armbånd og manglede ikke noget materielt. Men det gik op for mig, at du ikke kan tage noget af det med dig. Materielle ting virkede pludselig ikke så spændende på mig, som de havde gjort under min opvækst i Nordsjælland, hvor folk går meget op i ting, tøj og tasker."

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Stephania Potalivo

"Jeg mistede lysten til at tage hjem og bearbejdede i stedet sorgen ved at blive i Pakistan i seks måneder. Det var også der, at det gik op for mig, hvor dårlig folks mundhygiejne er. Selv helt små børn havde nedslidte tænder. Det gjorde indtryk. Da jeg kom hjem søgte jeg ind på tandplejerstudiet."

"Jeg har ikke den der bitchy attitude, som kendetegner nogle smukke kvinder. Måske bruger de kvinder det som et værn mod anmassende mænd. Det ligger bare ikke til mig. Man skal være sød og rar og have respekt for andre mennesker. Det har jeg lært af min far, og det ligger dybt i min opdragelse."



"Min venlighed gør nogle gange, at fremmede mænd tør komme hen til mig og være meget direkte. Men selvom jeg er venlig, lukker jeg ikke mange ind. De møder muren, men det er en venlighedens mur!"

"En sand gentleman respekterer kvinden, lytter til hende og tager hendes behov seriøst."

"Det har ikke meget at gøre med at holde døren for hende eller at trække stolen ud.
Mænd, der hjælper kvinder, uden at have et bagvedliggende motiv, er fantastiske. Det er bare sjældent, at I ikke har bagtanker, når det kommer til kvinder. Det kommer altid frem på et eller andet tidspunkt."

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Nelleke Verkaart

"Jeg har altid undret mig over, hvorfor mænd og kvinder ikke kan finde ud af at være venner. ’Det kan man da også sagtens,’ vil nogen sige. Jeg tror bare, at de fleste mænd har den der: ’Går den, så går den.’ Det er superærgerligt, at det skal være sådan. Jeg har mange drengevenner men skal også hele tiden være bevidst om at sætte en grænse. Det har de forstået. Og så alligevel, for hvis lejligheden bød sig, tror jeg, at de ville gribe chancen. Det lærer jeg aldrig at forstå."

"Jeg har haft flere gode venskaber, hvor fyren ud af det blå kom med de vildeste kærlighedserklæringer. Hvorfor er det sådan med mænd?"

"Man holder liv i et forhold ved at sørge for at have noget ’alenetid’ sammen. Det må ikke gå op i arbejde det hele. Det betyder ikke så meget, om man tager ud at rejse sammen eller dyrker motion sammen i weekenden, så længe man sørger for der ikke er en masse andre mennesker omkring en hele tiden. Tit drukner det i fester og middage – eller børn hvis man er nået dertil – men jeg tror, at det er vigtigt, at man som par holder fast i den alenetid. Det der, man mærker hinanden."
 
"’Har du haft en god dag?’ Sådan en lille ting kan gøre en stor forskel. Det viser, at han tænker på mig og interesserer sig for mig. Men det skal være oprigtigt ment. Ellers virker det ikke." 

"Det kan gøre mig rasende, når jeg hører om kvinder, der har været udsat for overgreb. Det burde slet ikke forekomme, men faktum er, at 30.000 kvinder om året bliver udsat for partnervold i Danmark. Jeg lærer aldrig at forstå, at en mand kan finde på at slå en kvinde, når det er en kvinde, der har givet ham livet."

"Det kan gøre mig endnu mere rasende, når andre mænd er vidne til overgreb uden at gribe ind. Tit er der jo naboer og kollegaer, eller familien, der ser mærkerne på kroppen. Det undrer mig, at man som mand ikke griber ind, når en kvinde bliver banket. Det er umandigt."
 
"Jeg blev engang inviteret til en fest af en fyr. Han bad mig tage en bestemt kjole på, som han havde set mig i på et billede et sted, og som han syntes var pæn til mig. Jeg kendte ham ikke rigtig, men tog med til festen. Da han så mig, var det første, han sagde: ’Hvorfor tog ikke den dér kjole på?’ I stedet for at sige: ’Hej, hvor er jeg glad for, at du kom!’ Jeg tænkte, at han mest af alt så mig som en rekvisit til hans fest. Han ville hellere vise mig frem som et trofæ i stedet for at nyde mit selskab."
 
"Jeg kan ikke være kæreste med en jaloux mand. ’Hvem skriver du med?’ ’Hvor har du været henne?’ Jeg har prøvet at have en kæreste, som var vildt sød i begyndelsen, men som så begyndte at udspørge mig om den slags. Så står jeg helt af. Et forhold skal bygge på tillid."

"Jeg kan se meget af mig selv i Frank Hvam, altså ikke Hvam personligt, men den karakter han spiller i Klovn. Han er en helt utrolig morsom mand, men først og fremmest ender han altid i nogle situationer, som ikke er helt gennemtænkte. Han er så uheldig. Jeg ender også selv lidt for tit i situationer, hvor jeg tænker: ’Det var ikke meningen, at det skulle ende på denne måde!’ Og hvor man også først kan grine af det efter et stykke tid!"

"Jeg mødte Donald Trump til Miss Universe i Moskva. Han ejer rettighederne til eventen og havde arrangeret et after party med alle modellerne. Det var kæmpestor glitterfest – og selvom det på mange måder er overfladisk, så gør det indtryk, når man møder de andre modeller og indser, at det for mange af dem er en vej ud af fattigdom. Pigerne fra fx Venezuela eller Brasilien bliver kæmpestjerner i deres hjemlande."

"Trump havde også inviteret den russiske overklasse, så folk ankom i luksusbiler og kvinderne havde vilde diamantsmykker på. Det var en enorm kontrast til det ludfattige gadebillede i Moskva. Jeg havde oprindelig en forestilling om, at Trump var en lidt slesk type, men han var sød at tale med og helt nede på jorden. Han gav mig sit visitkort: ’Hvis du en dag kommer til New York og har brug for hjælp, så kan du altid ringe på det her nummer. I Miss Universe er vi en stor familie.’ Jeg har stadig kortet i min taske."
---

Cecilia Iftikhar er dansk-pakistansk model og vandt Miss Danmark i 2013. Hun repræsenterede Danmark ved Miss Universe samme år i Rusland. Iftikhar er uddannet tandplejer og arbejder desuden for White Ribbon Danmark, et dansk netværk mod vold mod kvinder og en del af den internationale White Ribbon-bevægelse, der blev stiftet i 1991 for at stoppe mænds tavshed omkring mænds vold mod kvinder.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Maya Stoltze Westander

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Missé Beqiri

LÆS OGSÅ: Det ved jeg om mænd: Rosa Hermansen