Da jeg var 19 år, blev jeg udvalgt til at lave en forsideskydning for det hedengangne mandeblad ’M!’. De havde lavet et samarbejde med Det Kongelige Teater, hvor de måtte udvælge en danserinde og gerne en af dem, som havde en stor rolle, og jeg havde netop fået min første hovedrolle i balletten Onegin som Olga. Dengang var jeg kendt som ’Frøken Nej’, der knapt havde kysset med fyre, men det vidste de jo ikke, og de valgte mig. Jeg havde ravnesort hår, fik lagt en heftig, sort øjenmake-up og blev iklædt en sort corsage med lædersnore til det røde forsidebillede. På de øvrige billeder var jeg blandt andet iført en lille blondetrusse med kig til lidt kønsbehåring, en tanktop og balletsko. Der var også et billede, hvor jeg havde bare bryster og et tylskørt på. Det var så langt fra, hvem jeg var. Da bladet kom ud, ville de mandlige dansere lave sjov med mig, så de sprøjtede bodylotion på siderne og lagde det ud foran træningssalen, som om nogen havde gokket ned i bladet. Men det kickstartede da min modelkarriere.
Jeg så min første ballet, da jeg var fire år gammel. Min mors veninde var blevet syg, og hun stod med to dyre billetter til ’Svanesøen’, så hun tog mig med. Og så blev jeg bidt. Jeg begyndte at gå til ballet på den lokale balletskole og blev hurtigt rykket op i graderne, selvom jeg kun var fire år. I krogene havde jeg hørt, at der var et sted, hvor man kunne danse hver dag og optræde på scenen, så jeg tiggede mine forældre om at få lov til at komme til optagelsesprøven på Det Kongelige Teater. Først afslog de, men efter jeg havde plaget i et helt år, og de fandt ud af, at der kun var 10 procents chance for at komme ind, gav de mig lov.
