Clara Rosager: "Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at gå på gymnasiet, hvis jeg skulle forfølge den drøm, og det skabte en stor ensomhed i mig" scroll-down

Clara Rosager: "Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at gå på gymnasiet, hvis jeg skulle forfølge den drøm, og det skabte en stor ensomhed i mig"

Clara Rosager synes, at mænd er mest tiltrækkende, når de ikke spiller det gængse datingspil, men er åbne og ærlige omkring deres følelser. I en alder af blot 23 år har hun været med i store danske og internationale film, samt Netflix-serien ’The Rain’, men hun har lært, at livet i filmbranchen også kan være ret ensomt.

Af Nina Buth Olsen
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Kvinder Euroman

Den første film, der gjorde indtryk på mig, var Tarantinos ’Kill Bill’, som jeg så, da jeg var syv år gammel. Uma Thurman slog benene væk under mig, og fra den dag drømte jeg om at blive skuespiller. Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at gå på gymnasiet, hvis jeg skulle forfølge den drøm, og det skabte en stor ensomhed i mig. Jeg følte mig som det sorte får i flokken, men det har været det hele værd.

Inden jeg startede som professionel skuespiller, arbejdede jeg som model i en periode. Jeg blev spottet, da jeg var 14 år og var i Tivoli med min mor for at se Tina Dickow spille til Fredagsrock. To amerikanske fotografer var på jagt efter modeller til en Abercrombie & Fitch-kampagne, som skulle skydes i New York af Bruce Weber (anerkendt amerikansk modefotograf, red.). Min mor har selv været model og var imponeret, mens jeg slet ikke anede, hvem Bruce Weber var. På det tidspunkt gik jeg på efterskole og var helt teenage- og efterskole-agtig. Men jeg tænkte, det lød sjovt, så jeg gik til castingen og fik jobbet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skuespil og Interview