Lotte Thor Høgsberg
Foto: Petra Kleis Lotte Thor Høgsberg, 45, er pressechef hos BC Hospitality Group A/S.

Lotte Thor Høgsberg

En kvinde vi kan li': Lotte Thor Høgsberg

Den tidligere tv-vært og nuværende pressechef om at engagere sig i verden, stalkere og en tv-transmitteret nedsmeltning under OL.

På samme måde som nogle er engagerede i politik, har jeg altid været engageret i sport. Det fik jeg med hjemmefra. Jeg var sammen med min far hver anden weekend, fordi jeg var skilsmissebarn.

Så stod den på Sportslørdag, og da han også er golfentusiast, blev jeg slæbt med på alverdens golfbaner. Det var hårdt at gå 18 huller som barn for at være sammen med sin far, men det var også spændende.

Sport er jo et helt univers, man træder ind i. Du skal kunne nogle floskler, gloser, mennesker og regler. Måske virker jeg meget feminin, men jeg har ofte haft det bedre i drengemiljøer. Jeg gik til badminton, tennis, sejlads.

Jeg levede i sportshaller og klubhaller. Du bliver nødt til at forme dit eget liv. Man kommer ikke sovende til det. Du kan være født med nok så mange guldskeer i din mund, du er stadig nødt til selv at træde frem og opsøge heldet:

”Kunne jeg komme ind og få denne stilling hos jer?”


Foto: Petra Kleis

Det var sådan, jeg fik mit første job. Jeg tog til London for at arbejde som trainee på et reklamebureau, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Samtidig begyndte de første kvindelige tv-værter at dukke op: Line Baun Danielsen, Henriette Honoré, Lene Johansen og Eva Jørgensen. Det var store personligheder og mine forbilleder.

Jeg besluttede mig for at læse journalistik på en skole i London. En dag fandt jeg ud af, at TV3 havde kontor i byen, så jeg søgte en stilling i marketing. De skrev tilbage, at de manglede en vikar til et job som studievært, og om jeg kunne komme til en screen-test. De ville gerne have en kvindelig vært med et skandinavisk udtryk.

To uger senere var jeg nyhedsoplæser på ’3 minutter på TV3’, deres pendant til Nyhederne. Det var i 1992 og foregik ved, at et nyhedsbureau faxede nyhederne til os, som jeg så skulle skrive ind på en kæmpe computer. Min debutaften var samme dag, som Euro Disney åbnede, og det sendte TV3 live fra. Der var knald på, og det tændte mig.

Jeg trådte pludselig ind i en meget professionel verden. Jeg havde arbejdet som model og været til casting på film, men det her var tusind gange mere hardcore. Jeg fik en masse skærmtræning og lærte, at man skal kunne tåle kritik. Som ny kvindelig sportsvært var der mange, der havde en mening om én. Hun er for ung! Hun er for blond! Der var kun tre kanaler på det tidspunkt, så jeg blev hurtigt meget kendt. Der var gamle damer, som hæklede grydelapper til mig, fordi de var glade for min optræden i ’Set & sket’.

Der var også en del stalkere. En dag modtog jeg nogle papirer med teksten ”Nu kommer dommedag snart” med billeder af mit hoved klippet ud. Der var mænd, som ringede til redaktionen. Jeg glemmer aldrig en samtale med en mand, som blev stillet igennem: Han talte sort i lang tid, indtil jeg til sidst forstod, at han ville have mig til at flytte ind hos sig. Han havde købt en undulat til sin datter og fortalt, at det var ”Lotte og far, der havde købt den.”


Foto: Petra Kleis

Mit livs værste tvoptræden var under OL i Sydney i 2000. Line Baun Danielsen og Morten Stig var værter i studiet i Danmark, og jeg var udsendt til Sydney. Det var en stor post at få og en del sværere, for man havde ikke de sædvanlige hjælpemidler som teleprompter eller øresnegl. Efter et par dage blev jeg ramt af jetlag, det var alt for varmt, og vi havde fået for lidt søvn.

Jeg var på live, da Morten Stig spurgte mig om et eller andet. Ud af min mund kom én lang, sort tale. ”Øh, jamen Lotte …,” sagde han. Jeg fik mere og mere ondt i hovedet. Efter den optræden tænkte jeg: ”Jeg er færdig på tv. Jeg kommer aldrig tilbage på den skærm!” Jeg kunne høre Morten og Line derhjemme sige til hinanden: ”Det var lidt mærkeligt? Skal vi stille ned til hende igen?”

Det var svært at komme tilbage oven på den optræden foran en million tv-seere, men det var jeg nødt til. Det sværeste var at tale med min redaktionschef Ole Henriksen. Det var ham, der havde headhuntet mig til jobbet. Han sagde bare: ”Hvad fanden var det for noget lort?” Og umiddelbart bagefter: ”Nå, men op på hesten!” Det var det fantastiske ved Ole. Han kunne råbe og skrige og så grine af det og være videre i teksten.

Det var ham, der lærte mig at være på i et tv-studie. Han var legendarisk for at sige i ens øresnegl i sekunderne, lige inden man gik på: ”Standby til hvad som helst!”

Min største professionelle skuffelse var Tour de France i 1998. Jeg skulle stå for nyhederne, mens Morten Stig tog sig af stoffet uden om etaperne, fra brie til Bourgogne. Det var det år, hvor Festina blev knaldet for doping. I starten var der ingen, der forstod noget som helst. Epo? Hvad var det? Snart gik alvoren dog op for alle, og i stedet for at handle om cykling kom det til at handle om snyd. Det var ikke nemt at agere i.

Den ene halvdel af nyhedssegmentet handlede kun om doping, den anden om små hyggelige landsbyer og oste. Det var som at dække et folketingsvalg, hvor man i stedet for at rapportere om politik pludselig skulle forholde sig til valgsvindel.

Jeg er opflasket med, at man skal gøre en forskel. Man skal engagere sig. Det er også en af grundene til, at jeg var glad for mit job som studievært. Det var en måde at engagere mig i verden. Det gjaldt også, da jeg dækkede sporten: Jeg kunne godt lide at rapportere fra begivenheder, som vi alle har en aktie i.


Foto: Petra Kleis

”Hvor er du dygtig til dit job” eller ”Må jeg ikke købe dig en drink?” Jeg har fået begge scorereplikker, og ingen af dem er originale. Men det værste er, når mænd i dag siger til mig: ”Nej, hvor holder du dig godt.”

Det er altså ikke en fed kompliment! Jeg ved godt, at det er sødt ment, men så ville jeg ønske, at de bare siger, at man ser godt ud.

Jeg faldt for min mands vedholdenhed. Det var ikke bare for sjov. Der er forskel på at score for en aften og forføre, fordi man vil noget mere. Jeg har kendt ham, siden jeg var teenager. Vi gik i skole i nærheden af hinanden, og jeg har altid vidst, hvem han var. Vi havde ikke set hinanden i årevis, da vi tre weekender i træk stødte på hinanden i december måned.

Vi var begge 35 år og begge alene. Det syntes han var så bemærkelsesværdigt, at han ringede mig op lillejuleaften. Skal du noget i julen? Han inviterede sig selv på en kop kaffe, og mange kopper senere endte vi med at være kærester. I dag er vi gift og har to børn.

Nøglen til at holde gnisten ved live i et parforhold er sex seks gange om ugen. Det er det platte råd. Det dybere er, at man skal sørge for at lave en analyse indimellem, hvor man får taget pulsen på parforholdet. Mange af os har travlt og koncentrerer os meget om ydre ting, vi engagerer os i en masse ting, vores børns liv.

Men hvordan er det på de indre linjer? Tal sammen. Vi skal have det sjovt sammen. Ellers kommer jeg til at kede mig. Hvis der er én ting, man skal blive ved med sammen, så er det at grine. Man skal kunne gå til fester sammen og drikke sig i hegnet sammen og danse. Der er mange, der indvender: ”Jamen, jeg har børn og skal op klokken fem!” Men det er der ikke noget at gøre ved.

Mit bedste råd har jeg fra Karen Blixen. I en af sine noveller rejser Blixen tilbage til Danmark og efterlader sin kenyanske hustjener. Han giver hende en æske med en seddel i, som hun kun må åbne, den dag hun er allermest lykkelig eller ulykkelig.

En dag åbner hun den i toplykkelig tilstand. På sedlen står der: ”This too will pass.” Det er jo så rigtigt. Der er intet, der varer evigt.

Lotte Thor Høgsberg, 45, er pressechef hos BC Hospitality Group A/S, der bl.a. ejer Bella Center, Forum og hotellerne AC Bella Sky, Crowne Plaza Copenhagen Towers og Marriott i København.

Tidligere har hun bl.a. været vært på TV 2, TV3’s sportsredaktion og Superliga-programmet ’Onside’, TV 2 Sporten samt med til at starte DR’s nyhedskanal DR Update.

Foto: Petra Kleis, Styling Victoria Saceanu, hår & makeup Ayoe Nissen.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li' på Roskilde '16

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Michaela Theibel

LÆS OGSÅ: 11 kvinder vi kan li’ på NorthSide 2016

Se, hvad vi ellers skriver om: En Kvinde Vi Kan Li' og Fodbold