Rikke Møller-Pedersen

Rikke Møller-Pedersen

En kvinde vi kan li': Rikke Møller Pedersen

28-årige Rikke Møller Pedersen om et stormfuldt ægteskab med sin egen verdens-rekord, om at være håbløs romantiker og om at tage styring i sit professionelle liv.

"Jeg bliver mest spurgt om, hvornår jeg stopper karrieren. Jeg bliver ikke rigtig spurgt, om jeg fortsætter med at svømme. Jeg kan godt følge folks tankegang, fordi nogle af de andre piger er stoppet, men det kan også provokere mig lidt, for jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan forblive længe på mit niveau.

For mig handler det om at blive ved, hvis jeg kan leve med det på min måde og tage mere ansvar og strukturere træningen. Der skal ske noget nyt. Det er derfor, jeg tager til World Cups, og det er derfor, jeg afprøver andre måder at gøre tingene på.

Ellers er det et arbejde, jeg har lavet i rigtig, rigtig mange år, og så begynder det at kede mig. Jeg kalder det min tredje halvleg. Nu er det mere personlig udvikling. Jeg ville egentlig ønske, jeg tidligere havde lært at stole mere på mig selv i stedet for bare at nikke og køre derudad.

Min verdensrekord fra 2013 overgår alt. Jeg tænker nogle gange: ’Tænk at det virkelig skete.' På mange måder var hele processen op til rekorden med til at skabe mig.

Det gik op for mig igen, da jeg i sommer måtte se VM-finalen fra tilskuerpladserne. Lige meget hvor gerne de andre ville svømme hurtigere, end jeg havde gjort, kunne de ikke i det øjeblik.

Det bekræftede mig og gav mig en fantastisk følelse på et tidspunkt, hvor jeg var begyndt at tænke, at rekorden måske ikke var så meget værd. At det måske bare var en tid. Man glemmer alt det, der lå bag, og det gik op for mig. Jeg synes, det er ret cool, at ingen har kunnet tage den fra en ’sovs og kartofler-pige’ fra Fyn. Det sejeste er at vide, at jeg nærmest er lavet på frikadeller, sovs og kartofler og så kan så meget.

Det var en trøst for mig at komme hjem fra VM i sommer med rekorden i behold. Det havde været ekstra brutalt, hvis jeg havde misset finalen og også havde fået slået min rekord.

Selvom det selvfølgelig er en ringe trøst. Jeg måtte faktisk forberede mine holdkammerater på tilskuertribunerne på, at jeg kunne begynde at græde, hvis min rekord blev slået. Jeg er med på, at tider er til for at blive slået, men så længe jeg har verdensrekorden, tænker jeg, at jeg er den bedste.

Min største fortrydelse er nok, at jeg efter min verdensrekord tabte mig selv lidt. I stedet for at huske på den ejerfornemmelse, jeg havde over for min svømning, da jeg satte den, kom jeg til at tabe den følelse i andres hænder.

Det var så kæmpe stort og er det stadig, men efter verdensrekorden var der så meget, jeg hele tiden skulle leve op til, fordi jeg havde en verdensrekord. Inden havde det handlet om at udvikle sig og have det godt med svømningen, men da flere af mine trænere stoppede efter rekorden, var det, som om noget af min historie gik tabt. Jeg tror måske, jeg mistede lidt af min personlighed, så nu er jeg i gang med at finde min vej igen.

Jeg øver mig på at huske, at når jeg har en god dag, er jeg faktisk verdens bedste. Og har jeg en dårlig dag, er jeg stadig i top 8 i verden.

Familie betyder mega meget for mig. Det har været et af de sværeste ofre i min karriere. Det er træls ikke at kunne ses eller vende tingene over aftensmaden. Mine forældre giver af og til udtryk for, at det er mit svømmeliv, de kan følge med i, og ikke mig. Derfor blev jeg også rørt, da jeg satte min verdensrekord. I dét øjeblik var alle ofre gjort legitime. Dér gav det hele mening. Nu var det synligt, hvorfor jeg brugte så meget tid på det.

Jeg vil opgive alt for selv at stifte familie. Hvis jeg fik at vide, at jeg skulle stoppe min karriere i morgen for at få børn, ville jeg ikke tænke to gange over det. Men når jeg ikke er klar til at lægge mig selv på hylden, er det nok ikke lige nu, det skal være.

Men jeg glæder mig til, at det ikke kun skal handle om mig selv. Jeg kan godt blive træt af at skulle være egoistisk. Jeg har nogle gange et desperat behov for at være noget for andre. Det er en værdi, jeg har med hjemmefra.

Jeg mødte min kæreste til Sportsgalla i Herning, og vi har været sammen i to år. Jeg er en håbløs romantiker, jeg elsker pladderromantiske film, og jeg går virkelig meget op i at forstå min kæreste. Det betyder meget for mig, at vi kommer tæt på hinanden.

Min sport har givet mig nogle OCD’er. Hvis tingene ikke passer ned i kassen, så går det bare ikke. Derfor kan jeg til tider være en svær kæreste. ’Vi rykker ikke BARE den aftale’ og ’Vi kan IKKE gøre det på en anden måde.’

Jeg har været vant til, at alt var tilrettelagt og struktureret til mig, så det kan nogle gange give lidt sammenstød, indtil det går op for mig, at det måske er lidt ligegyldigt.

Det vigtigste, jeg søger i en mand er, at han udfordrer mig og virkelig vil mig. Han skal turde give mig et kram lige meget, hvor sur jeg er. Men jeg bliver ikke sur. Jeg går fra at være o.k., skipper mellemsteppet 'sur' og går direkte til at være ked af det.

Det skal der være en forståelse for. Det er også vigtigt, at min kæreste ikke ser mig som en svømmer. Han skal kunne udfordre mig, så jeg ikke bliver helt skør og kun lever efter OCD’er.

Min største nedtur er nok den, jeg overkommer nu. Det har været hårdt at vide, at man er god nok, men så alligevel ikke lever op til ens forventninger til både et OL og VM uden at vide hvorfor.

Derfor glæder jeg mig til at komme ud af det ved på min egen måde at tage mere ansvar og gøre flere ting, som jeg gerne vil. Og så tænke: ’Nåh, så slemt var det ikke.’ Jeg føler allerede nu, jeg er et bedre sted.Nu tager jeg initiativ til at gøre tingene på min egen måde. Det kan jeg mærke, jeg virkelig har savnet.

Jeg er meget bevidst om, at når jeg stopper med at svømme, bliver det naturligt for mig at sørge lidt. Jeg kommer til at sige farvel til en del af mig selv og til et liv, jeg har levet rigtig mange år. Det er altid lidt skræmmende at forlade noget, man ved, hvad er. Men forandring fryder, og den dag jeg vælger det, er det fordi, jeg glæder mig til at starte på noget nyt. Men det er ikke det, jeg skal lige nu.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Rosalinde Mynster

LÆS OGSÅ: Emily Ratajkowski kritiserer magasin for at photoshoppe hendes bryster og læber

LÆS OGSÅ: Fotoserie: På sommereferie med Nina Agdal i Miami