En kvinde vi kan li': Ulrikke Toft Simonsen
Foto: Philip Overbuary

En kvinde vi kan li': Ulrikke Toft Simonsen

En kvinde vi kan li': Ulrikke Toft Simonsen

Måske er jeg et særtilfælde, men jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg skal forføres. Det kan lige så godt være mig, der forfører ham. 

Der foregår en masse flirt på de sociale medier, som kan være svært at forholde sig til. Så er der en fyr, som liker én på Facebook. Så får man en snapchat. Det er egentlig ikke særlig romantisk, og jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om det. Måske var den gammeldags måde mere romantisk, men den virtuelle verden gør i al fald mange ting lidt nemmere: Der er jo ingen, der taber ansigt, hvis de ikke bliver liket tilbage. 



Den mest romantiske gestus, jeg har oplevet, var engang, jeg var på weekend i København med min daværende kæreste. Jeg blev virkelig syg og lå med 41 graders feber og havde kramper. Alligevel lå han i ske med mig og holdt om mig hele natten. Det var så fint, at han ikke tænkte på sig selv og var ligeglad med, hvor meget sved han fik på sig. 

Jeg har sindssygt mange ar, bl.a. i øjenbrynet. Jeg var 14-15 år og skulle høre hiphop-bandet Flødeklinikken, der spillede på havnen i Aarhus. Jeg havde travlt med at komme af sted. På vej derned vendte jeg mig om for at sige noget til mine venner og knaldede i næste sekund hovedet ind i en lygtepæl. Blodet fossede ud over min kjole. Heldigvis kørte en af mine venner mig til skadestuen, hvor jeg blev limet, og så tog jeg ellers til koncert – med et kæmpestort, hævet lilla øje. 

Jeg har det svært med mænd, som ikke følger deres kvinde hjem, når de har været i byen. Det er virkelig ufint og irri-terende at skulle spankulere alene hjem, fordi han gerne vil feste videre sammen med vennerne. 

Min papfar, Thomas Helmig, er den sjoveste mand, jeg kender. Han har sådan en halvsnøvlet, sort humor, som leder tankerne hen på Jonatan Spang eller ’Casper & Mandrilaftalen’. Det rammer mig lige på kornet. 

”Der er to slags kvinder: Der er ludere, og så er der narkoludere!” Det var en joke, som min biologiske far skrev, sidst han var på besøg hos mig i Aarhus. Jeg deler lejlighed med en veninde. Han skrev den i en bog, som vi har ude på vores toilet. Det er en notesbog, man kan skrible ting ned i, når man er derude. Det kan være en tegning, en besked eller en lille joke. Vi griner stadig af den.

Humor, selvtillid og handlekraft er det mest sexede ved en mand. En flot ryg med brede skuldre og en lille numse er også i orden.

Scorereplikker preller af på mig. Måske fordi det som regel er selvfede typer, der benytter sig af dem. Men jeg kan huske, at en dreng engang kom hen og spurgte mig, om jeg ikke havde et plaster. Jeg kiggede lidt uforstående på ham, indtil han tilføjede, at det var, fordi han slået sit knæ, da han faldt for mig. Det var lidt sødt.



Ulrikke Toft Simonsen er model for Unique Models. Hun er datter af tidligere fotomodel og forfatter Renée Toft Simonsen. Ulrikke har fået udgivet en sms-novelle på Forlaget SMSpress.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Hele 2014

LÆS OGSÅ:
Kim Kardashian kåret til årets kvinde i GQ

LÆS OGSÅ:
Ny bog med afklædte Victoria's Secret-modeller

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger og Kvinder