Foto: Petra Kleis

En kvinde vi kan lide: Amanda Bodenhoff

Lyngbys 21-årige stadionspeaker er både den yngste og eneste kvinde i faget i Superligaen. Her fortæller hun om, hvordan hun først fik afslag hos en anden klub pga. sit køn, om hendes forkærlighed for scorereplikker og om at modtage en fartkontrol-alarm af en date i gave.

Jeg blev først kontaktet af en anden fodboldklub, der spurgte, om jeg havde lyst til at aflægge prøve som stadionspeaker, da de havde hørt min stemme i radioen. Jeg tænkte bare: ’YES!’, for jeg har spillet fodbold i otte år, er total fodboldpige og ser alle de kampe, jeg kan komme til. Til prøven følte jeg, at jeg gav den gas og var sikker på, at jeg nok skulle få jobbet.

Men da sportsdirektøren vendte tilbage, kom han med dette afslag: ’Prøv at hør, Amanda. Super fint, at du kom forbi til prøven, men vi har besluttet, at lige en kvindestemme ikke passer på et fodboldstadion’. Kunne han ikke bare havde sagt, at der var en bedre kandidat end mig? Hvorfor komme med mit køn som grund?

Foto: Petra Kleis

Efter samtalen blev jeg så rasende og trodsig, at jeg ringede til Lyngby, hvor jeg er opvokset og selv har spillet fodbold, for at høre, om de mon havde brug for en afløser? Det var lidt et long shot, men de syntes, at det var friskt af mig at ringe og inviterede mig til den efterfølgende kamp for at prøve mig af.

Til min første prøvekamp stak stadionspeakeren nærmest mikrofonen i hånden på mig som noget af det første, efter vi lige havde hilst på hinanden og bad mig om at råbe startopstillingen op. Hele mit hjerte hamrede afsted, fordi fodbold er en religion for de mennesker, som sidder herude på tribunen, og opråbningen skulle bare leveres ordentlig. Jeg var lige højlydt nok: 'NUMMER 1. MIKKEL ANDERSEN!'. Bagefter kom der nogle tilskuere og fortalte mig, at højtalerne virkelig havde skrattet og opfordrede mig til at skrue en smule ned.

Amanda Bodenhoff

Født og opvokset i Lyngby og Københavns Nordvestkvarter hos henholdsvis sin mor og far. Er Superligaens yngste (21 år) og eneste kvindelige stadionspeaker. Startede fast i jobbet på Lyngby Stadion efter vinterpausen. Til daglig arbejder hun som radiovært og producer på NORD FM og har tidligere været praktikant på radioprogrammet Go'Nova.

Jeg fortsatte som afløser, men efter vinterpausen sagde den faste stadionspeaker gennem 13-14 år, at jeg skulle tage over nu på ubestemt tid, fordi klubben havde brug for ny energi og gejst efter en række af dårlige resultater og alle de konkursspekulationer. Det var et drømmejob for mig. Tænk at få lov til at være stemmen udadtil for den klub, som jeg har fulgt hele livet.

Jeg har sagt rigtig mange ting forkert som stadionspeaker. Jeg har eksempelvis kaldt Aalborg for Aaborg og har sagt, at AGF foretager udvisning i stedet for udskiftning. Særligt i den kamp mod AGF fik jeg lavet mange brølere. Så mange, at avisen BT i deres kampreferat skrev, at Lyngbys nye stadionspeaker var mere underholdende end selve kampen. Ofte kommer jeg til at grine af mig selv ind i mikrofonen, når jeg dummer mig.

Men jeg møder faktisk ikke nogen fordomme. Der kommer ikke den der reaktion med, at 'der er så meget kvinder ikke forstår' eller nogen, som angriber mig på min fodboldviden. Slet ikke. Kommentarerne har kun været positive. Engang imellem kommer der nogle mandlige tilskuere over efter 10 øl og siger: 'Jeg bliver sgu lidt tændt af at høre din stemme'. Det tager jeg nu meget roligt.

Foto: Petra Kleis

Den værste datejeg har været på, var med en fyr, der var tøjekspedient. Vi havde aftalt at mødes ved søerne, og han havde købt en kæmpe fadøl til mig. Men det eneste han lavede under den date, var at sidde og kommentere tøjet på de forbipasserende: 'Ej, prøv at se de sko', 'skal man ikke have neglelak på tæerne?' og 'hvor ser han kikset ud med den trøje'. Han spurgte nærmest ikke ind til mig. Det var så forfærdeligt og ucharmerende at høre på. Jeg har aldrig drukket en øl så hurtigt før, og jeg skyndte mig væk uden at nå på toilettet, så jeg skulle tisse voldsomt hele den lange cykeltur hjem.

Scorereplikker er noget, jeg bruger sindssygt meget selv. Det er en god måde at humoraftjekke på og er altid grineren at starte en samtale på. Jeg kan huske, at jeg fandt en fyr på Instagram, som jeg bare måtte i kontakt med. I en privatbesked spurgte jeg ham om, hvad en hjort koster? Den er jo rådyr. Han svarede, at prisen lå mellem en sølvabe og kamel. Det bekræftede, at vi havde samme humor, og vi endte også med at ses efterfølgende. Jeg prøvede den også på en anden, men han svarede til gengæld, at jeg kunne få hjorten gratis, hvis jeg lagde mig ned i hans seng først. Vi havde så ikke lige den samme humor.

Mænd bør vide om kvinderat vi i virkeligheden ikke gider spille det skide spil med ikke at svare i to dage og spille kostbare. Men det er svært ikke at spille med, fordi alle gør det, og mange føler, at det er sårbart at vise et andet menneske, hvad man egentlig føler. Men jeg har tit tænkt: 'Hey, kan du ikke bare droppe det der og fortælle mig, om du er interesseret eller ej?'. Vi kvinder kan faktisk godt lide at høre, hvis du synes, at vi er søde og ser godt ud. Nogle gange kan vi godt virke uopnåelige, men det er vi på ingen måder. Tag noget initiativ, mand.

Det mest sexede ved en mand er, hvis han kan få dig til at grine. Og jeg ved godt, at det lyder cheesy, men det er så sandt. Der er mange mænd, der kan vinde én på charmen. Hvis vi også skal snakke lidt seksuelt, så er det sexet, hvis en mand tager sig tid og ikke bare går direkte i gang. Kvinders kroppe skal varmes op, og det kræver tid. Der skal kysses og nusses lidt inden.

Foto: Petra Kleis

Mit største karaktertræk er, at jeg fylder ret meget. Jeg har altid store armbevægelser, snakker højt og griner meget. Jeg er slet ikke genert. Det er der både nogle, som kan lide og ikke kan lide. Jeg har da mødt en del mennesker, som har syntes, at jeg var lidt for meget. Men mit karaktertræk er også en klar fordel. Særligt i min branche. Der skal du være frisk og ikke holde dig tilbage.

Som barn sov jeg ofte på en melsæk og mellem alle tebirkesene i min fars bageri. Allerede da jeg var to måneder gammel, blev mine forældre skilt. Når jeg blev passet hos min far, endte jeg tit med at skulle med over i bageriet om natten, fordi han mødte på arbejde klokken 22.00 og ikke turde lade mig sove alene derhjemme. Jeg er nærmest vokset op på det bagerbord og har hørt den jargon, som der er i et bageri. De snakker sådan havnearbejder-agtigt med: 'Så fik jeg lige fisse i nat'. Det har præget mig, for jeg får altid afvide, at jeg bander meget.

Jeg tror, at man som kvinde skal finde en mand, som minder om én selv. Jeg tror ikke, at forskelligheder mødes på den måde, og jeg skal helt sikkert være sammen med en mand, som har ligeså meget krudt i røven som mig og har min barnlige og legende tilgang til livet. Det er ikke så længe siden, at min veninde fortalte mig, at hun aldrig skulle date sådan én som mig, der er så dårlig til planlægning og ikke kan huske en aftale.

Foto: Petra Kleis

Den mest mærkværdige gave, jeg har fået af en fyr, jeg har set, var sådan en dims til bilen, der kan fortælle dig, når der holder en fotovogn i nærheden. Jeg kom hjem til ham fyren og så denne gave, som var pakket fint ind i en lille æske og var sikker på, at det var et smykke. Min begejstring ændrede sig hurtigt, da jeg fik åbnet gaven. 'Det er, fordi du altid kører så stærkt, skat'. Men den er mega effektiv, og jeg har ikke fået en fartbøde siden, så den var egentlig bedre end en ring.

P.t. er jeg den yngste og eneste kvindelige stadionspeaker i Superligaen. Jeg spørger tit mig selv om, hvorfor det er sådan? Men fodbold er bare mere en mandeting, selvom jeg godt ved, at det er lidt farligt at sige. Men det er det. Størstedelen på stadion er mænd, og så er der et par kvinder, som mest kommer for at se på fyrene.

Lyngby har faktisk ikke vundet en kamp endnu, mens jeg har speaket herude. Det kunne jeg altså godt snart tænke mig at prøve, for nederlagene påvirker mig. Jeg er jo fan af klubben. Der skulle også gå hele otte kampe, før jeg fik råbt det første Lyngby-mål op. Det var så forløsende, da Jeppe Kjær endelig scorede, og jeg kunne slet ikke styre min begejstring i mikrofonen. Jeg tror, det bliver en fest, når klubben vinder en hjemmekamp. Men jeg er en smule bange for, at det hedder 1. division næste sæson. Det må vi bare tage med og lære af, hvis det bliver tilfældet, og så kommer vi uden tvivl hurtigt tilbage til Superligaen igen. 

Foto: Petra Kleis

Hvorfor må mandlige fodboldspillere ikke råbe 'store patter' i deres kampråb? Slap nu lige lidt af. Fodbold er en mandesport, og mænd kan godt lide store patter. Man skal passe på med ikke at blive for politisk korrekt, når det kommer til jargonen i et omklædningsrum. Vi skal være glade for, at spillerne overhovedet gider åbne op for omklædningsrummet og vise, hvad der foregår dernede. For 15 år siden var det ikke muligt. Men hvis vi bliver ved med at dømme dem på, hvad de sidder dernede, så lukker de nok døren for os igen, og det ville være ærgerligt.

Lyngby er en rigtig familieklub, hvor sammenholdet er stort og kærligt. Alle kender hinanden herude og er gode mod hinanden. Det mærkede man især, da vi stod i vores økonomiske krise for ganske nylig. Alle var der for hinanden. Det var også årsagen til, at jeg turde ringe til Lyngby for at blive stadionspeaker. Jeg vidste, at selvom jeg fik en nej, så var det et kærligt nej - og ikke møntet på mit køn.

I min familie har vi altid arbejdet os op frem for at uddanne os. Jeg er vokset op med, at man arbejder for det, man har, og jo hårdere du arbejder, jo længere når du. Det ligger meget langt fra mig at skulle tage en uddannelse. Jeg vil hellere arbejde mig frem. Jeg drømmer om at arbejde med sportsjournalistik engang i fremtiden.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Linnea Berthelsen

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Cathrine Widunok Wichmand

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Selene Muñoz

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold og Kvinder