Foto: Rasmus Weng Karlsen

Scener fra et venskab

Musiker Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og model og fotograf Helena Christensen taler om rå kærlighed, at blive mæt af ambitioner, hemmelige tatoveringer mellem ballerne og at blive uninvited til en russisk tennisstjernes fest.

LÆS OGSÅ: 90'ernes supermodeller – hvordan ser de ud i dag?

Hvordan mødtes I første gang?

Helena Christensen: ”Det var sådan nærmest højtideligt. Vi var omgivet af prins Henrik og dronning Margrethe og sølv, guld og diamanter. I en meget eksklusiv smykkebutik i New York i anledning af et dansk eksportfremstød. Vi stod med ranke rygge og gav hinanden hånden.” 

Nanna Øland Fabricius: ”Det var lige før, jeg nejede.”

HC: ”Det var lige før, jeg klappede dig en. For at tage luften ud af den anspændte situation.”



NØF: ”Og så var vi de eneste fremmødte, der var under 50 år. Så vi faldt i snak.”

HC: ”Anden gang, vi mødtes, var kort tid efter, da jeg skulle fotografere Nanna til Vs. Magazine. Vi startede igen høfligt ud.”

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Stephania Potalivo

NØF: ”Men det blev hurtigt fjollet. Det var der, jeg opdagede, hvor god humor du har. Det var der, jeg første gang tænkte: ’Den kvinde er vanvittig.’” 

HC: ”Jeg tænkte det samme om dig. Det var respekt ved første blik. Altså, jeg respekterede allerede Nannas arbejde, inden jeg mødte hende. Og Nanna syntes, jeg var den fedeste fotograf ever. Så det var gensidig respekt, der hurtigt udviklede sig til sensuel kærlighed.”

Kærlighed?

NØF: ”Ja, sådan lidt rå kærlighed. Siden hen har vi ved enhver lejlighed hevet læderpisken frem.” 

HC: ”Ja, vi var skuffede over, at Rasmus (fotografen, red.) ikke bad os om at trække i vores catsuits og piske hinanden sønder.” 

NØF: ”Vi kan gøre det her …”

HC: ”Jeg gider ikke tage tøjet af. Jeg har ikke bestilt andet i 25 år, og nu er det slut.”

Hvad fandt I interessant ved hinanden, da I mødtes?

NØF: ”Det, jeg lagde mærke til med det samme, var den legesyge måde, du taler på. Du holder ikke igen, du siger, hvad du tænker, og sådan er jeg også selv, så derfor var det befriende at finde en, der var lige så bramfri, og som tog pis på alt uden at tænke over konsekvenserne først.”



HC: ”Hm. Men så er der alt det, jeg ikke siger. Kan du forestille dig det? Nogle gange har man jo nogle meget mærkelige tanker. Så det er nok kun toppen af isbjerget. Men det er en stor top.”

Hvad laver I, når I er sammen?

NØF: ”Vi er bl.a. sådan nogle event-veninder. For nylig var vi til en event i anledning af, at designeren Marchesa er blevet ambassadør for et luksushotel her i New York.” 

HC: ”Hotel St. Regis.”

NØF: ”Ja. Det var åh, så fint og helt, helt overstyret. I den slags situationer er det fedt at kunne tage pis på det hele sammen. Og ingen forstår jo dansk her, det er vores hemmelige sprog. Så det er o.k. at sige, at maden ligner et bind med sår-skorpen opad.”

HC: ”Et bind? Altså et hygiejnebind?”

NØF: ”Ja.”

HC: ”Men hvorfor med et sår?”

NØF: ”Som når man har haft det på for længe.”

HC: ”O.k., det er her, jeg cutter af, og hvor hun kører videre. Isbjerget, du ved. Nå, hvor kom vi fra?”

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Amanda Collin

St. Regis-festen?

HC: ”Ja. I alle de år, jeg har været i den her branche og gået til alle de her events, har jeg følt mig lidt som en outsider. Jeg ved ikke, om det er en mentalitet, jeg har med hjemmefra, men den slags arrangementer bliver pludselig meget sjovere, når Nanna er med. Vi er partners in crime og kan opleve absurdite-terne sammen.”



NØF: ”I virkeligheden tror jeg, at alle har det mærkeligt til den slags arrangementer, men ingen tør bryde formen, så det at have en rigtig god veninde, som man netop kan bryde formen med, får mig til at slappe af. Og tage det, for hvad det er. En god historie – nu. Og så er det da fedt at være danskere sammen. Der er en fællesskabsfølelse.”

HC: ”Det danske, du. Det sidder i sjælen. I hjertet.”

NØF: ”Vi har helt sikkert en fælles kulturel baggrund. I dag til foto-shootet lavede Helena karrysildemadder med smilende æg. Og en ostemad.”

HC: ”Resten af holdet var ved at dø over lugten af sild i rummet.”

NØF: ”Jeg slugte det.”

Det lyder næsten som et kæresteforhold under udvikling? 

HC: ”Det er et nyudsprunget venskab, der hurtigt har udviklet sig.”

NØF: ”Ja! Næste skridt er, at vi skal møde hinandens forældre. Det glæder jeg mig til.”

HC: ”Min mor laver rigtig god mad. En blanding af dansk og spansk/latinamerikansk mad. Godt krydret. Jeg elsker mad. Alle de mennesker, jeg ender med at holde af, har en virkelig stor madglæde, og der er helt klart en forbindelse mellem madglæde og at være sulten på livet. Det er det, der er med Nanna. Hun nyder livet. Selv om hun har sine sprukne bind, har hun sgu en sund appetit på livet.” 



NØF: ”Jeg føler, jeg har mødt en, der minder meget om mig selv. Med et andet udgangspunkt, selvfølgelig, men når man møder en, man kan spejle sig i, opstår der et fællesskab. Man behøver ikke have kendt hinanden så længe, før man ved, om der er den fællesskabsfølelse. Der er mange, der synes, jeg er for meget. De ser det sjove og lyse og fjollede som ensbetydende med, at jeg er overfladisk, men Helena, du balancerer lige så meget mellem det der helt vildt sjove og det seriøse. Du går lige så let mellem de to registre, så det bliver hverken for let eller tungt. – Hvad er det der?”(Nanna peger på Helenas overarm, hvor en diskret tatovering stikker frem).

HC: ”Det er små bobler.”

NØF: ”Hvor er de fine. Dem har jeg aldrig set før.”HC: ”Nej, de sidder lidt skjult. Jeg kan fortælle, at jeg har den fedeste tatovering mellem ballerne. Den kommer du til at se en dag. Når situationen er til det.” (Nanna skraldgriner).

HC: ”Du er nødt til at lægge en lydfil på Euromans hjemmeside med alle grinene, så folk kan høre det, når de læser. Ellers giver det her ikke mening.”

NØF: ”Jeg har en virkelig god lydfil med Helena. Sidste gang vi sås, gned du lårene mod hinanden. Det lavede en lyd, som jeg optog og puttede på en sang.”

HC: ”Til den nye plade?”

NØF: ”Ja.”

HC: ”Sejt, at jeg laver lårlyde på en sang. Hvad hedder den?”

NØF: ”’Doubt My Legs’.”

Hvordan er det at arbejde sammen?

NØF: ”Det er mega nemt. Man har ikke følelsen af, at man arbejder. Man har følelsen af, at man finder på. Og leger.”



HC: ”Men da vi skulle optage videoen til ’Cherries on Top’ (et Oh Land-nummer, red), følte jeg mig akavet. Videoen blev indspillet på Alvin Aileys danseskole, hvor graciøse balletdansere går ranke rundt og pludselig springer ud i spontan dans. Det er meget ’Fame’-agtigt. Der var 20 dygtige balletbørn på settet, alle naturtalenter. Og Nanna sidder ved klaveret og improviserer lidt eller danser selv med. Jeg følte mig stor og klumpet og vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mine arme og ben. Og de børn ... Jeg havde lyst til at slå dem oven i hovedet, fordi de var så dygtige.” 

NØF: ”Det er sindssygt, at du havde den følelse. Du var meget troværdig som balletlærer. Og det sagde alle da også. Har du glemt det?” 

HC: ”Nej, de gjorde ej. Nu må du styre dig.”

NØF: ”Det gjorde de da. De spurgte, om du var balletdanser. Og videoen blev hædret for bedste koreografi ved filmfestivalen i Montreal. Men enhver vil sgu da føle sig som en elefant i et glashus sammen med de små, fine, velkoordinerede børn. Da jeg spurgte Helena, om hun ville være med i videoen som balletlærer, tilbød hun i øvrigt at være en sadistisk balletlærer, der spankede mig.”

Hvad har I til fælles?

HC: ”Vi har vores livsstil til fælles. Vi rejser begge meget rundt alene, skal optræde i en eller anden forstand. Nanna som musiker og jeg som ... pauseklovn. Jeg bliver inspireret af Nannas kreativitet og talent, og jeg er misundelig på en rigtig god måde over, hvor talentfuld Nanna er. Tænk også over hendes historie: Kommer fra et musikalsk hjem, faderen spiller kirkeorgel, moderen synger opera, og yndige Nanna danser ballet. Men så får Nanna en lille skade og finder så ud af, at hun også synger helt fantastisk.” 

NØF: ”Hahaha … en lille skade. Jeg får et lille sår på knæet.”

HC: ”Ja, du slår dig lidt. Og så: ’Guuud, jeg kan også skrive sange. Og jeg kan lave fede videoer.’”

NØF: ”Nå nå, din historie er da på mange måder den samme: Du har ikke bare været model, men super-super-model, og så finder du ud af: ’Ej, jeg kan da også godt tage billeder.’ Og så begynder du at tage billeder, og du har en vision med det.” 

HC: ”Nu kommer det hele til at lyde så let med os. Men når jeg tænker tilbage på mine tyvere, kan jeg da godt se nu, at det var sgu hårdt. Jeg fløj alene rundt, sov måske tre timer om natten i lange perioder, havde ikke fri i weekenderne og holdt aldrig ferie. Så jo, vi har sgu gjort en indsats.” 



NØF: ”Og du har taget springet og er blevet fotograf. Selv om du har et kæmpe navn, og der sikkert er mange, der tænkte: ’Åh nej, skal hun så også det.’ Det er ikke alle, der har den arbejds-moral og disciplin – og er så ligeglade med andres reaktioner.”

HC: ”Ambition. Jeg kan ikke rigtig forstå det ord, måske fordi jeg i en tidlig alder oplevede at have succes og arbejde på et højt niveau. Så jeg blev mættet meget hurtigt og fandt ud af, at lykken ikke ligger i noget af det, jeg opnåede der, den ligger i nogle små detaljer, som man let overser. Det vigtigste er at få en personlig nydelse af det, man foretager sig. Den følelse får jeg eksempelvis, når jeg arbejder sammen med en veninde.” 

NØF: ”Det har vi til fælles. Passionen er drivkraften. Det er ikke pengene eller noget andet. Det er passionen.” 

HC: ”Og så kan folk mene, at det er jo nemt nok at sige, når man har tjent pengene. Men denne tilgang til arbejdet og til livet i det hele taget har sgu ikke noget med penge at gøre. Og jeg ved, at selv om jeg ikke havde tjent de penge, jeg har, ville jeg stadig lave noget kreativt – og bare bo i en lillebitte lejlighed. Jeg ville dog nok ikke kende Nanna. Hun er lidt snobbet på den måde.”

Fortæller I hinanden alt?

NØF: ”Vi er stadig meget nye venner, så der er masser, vi skal lære om hinanden.” 

HC: ”Men jeg tror, vi har dækket et 10-årigt venskab allerede.”

NØF: ”Vi har også gået til medie-træning. Derfor alle konflikterne.” 

Når vi taler om konflikter – der ikke er der – hvordan har I det så med andre pigeveninder?

NØF: ”Der er jo nogle kvinder, for hvem jalousi styrer meget. Jeg blev engang inviteret til en fest hos Interview Magazine, der fejrede et eller andet samarbejde med Maria Sharapova (russisk tennisspiller, red.). Men få timer før festen ringede de og sagde, at jeg ikke skulle dukke op, fordi Maria Sharapova havde bestemt, at jeg alligevel ikke måtte komme. Hun ville være den eneste blonde pige til festen. Jeg blev, som de sagde, uninvited.”



HC: ”Så der var slet ingen blondiner til festen?”

NØF: ”Hun syntes, jeg lignede hende for meget, så jeg måtte i hvert fald ikke komme.”

HC: ”Så e-mailede du tilbage: ’Jeg har grønt hår for tiden.’”

NØF: ”På den måde kan nogle kvinder sgu være nogle territoriale bitches over for hinanden. Men man kan lynhurtigt gennemskue kvinder, der er sådan. Som ser hinanden som konkurrenter. Og det er da dumt at gøre. I stedet for at sætte sig op mod hinanden skulle vi danne fællesfront. Jeg møder indimellem kvinder, der er arrogante eller kolde over for mig, uden at vi overhovedet har snakket sammen – fordi uha, der er ikke plads til to sangere i den her stue. Det må du da også have prøvet?

”HC: ”Jeg er sgu aldrig blevet uninvited, fordi jeg var for blond.” 

NØF: ”Men jeg kan da nogle gange godt føle mig som Helenas korte, buttede kusine.”

HC: ”For buttet er du jo alligevel.”

NØF: ”Buttet om anklerne.”

Hvad har I lært af hinanden?

NØF: ”I dag lærte Helena mig at putte en tomatskive oven på en ostemad, det var ret lækkert. Og smør under karrysild. Det ville jeg normalt ikke gøre. Men det gør, at brødet ikke bliver vådt.”



HC: ”Jeg putter smør på alt. Det skal helst være helt mørkegult.”

NØF: ”Altså kønsmodent?”

HC: ”Ha. Men jeg synes, det er dejligt at have stor respekt for et menneske og blive inspireret. Nanna har en fantastisk energi. Jeg har aldrig oplevet hende mørk og nedtrykt. Og det kan jeg godt blive nogle gange.”

NØF: ”Det er ligesom at komme gratis i cirkus hver dag. Hver dag med Nanna er en cirkusdag.”

Lige til sidst – hvor længe har I kendt hinanden?

HC: ”Siden kl. 4. Vi er blevet betalt for at sige alt det her.”

NØF: ”Ja, af Visit Denmark. Og Netto-Bådene.” 

Helena Christensen
Født 25. december 1968.
Hun arbejdede som børnemodel og startede igen som 19-årig. Spillede klaver og sang opera, da hun var teenager, og ville gerne være musiker, men blev i stedet supermodel, fotograf og designer. I øje-blikket arbejder hun på en tøjlinje sammen med designeren Camilla Stærk. Man kunne for nylig se Helena som model på forsiden af Marie Claire, Vs. Magazine og Hunger Magazine.

I samarbejde med Oxfam, som hun er global ambassadør for, har hun udgivet fotobogen ’Meltdown’, der dokumenterer, hvordan klimaforandringer især påvirker livet for fattige mennesker rundt omkring på jorden. Hendes næste projekt er med UNHCR (FN’s flygtningehøjkommissariat), som hun skal til Colombia med for at dokumentere kvindelige flygtninges livsvilkår. Hun er kæreste med Interpol-forsangeren Paul Banks og bor på Manhattan, New York, med sin 15-årige søn Mingus.

Nanna Øland Fabricius
Født 2. maj 1985.
Hun var balletdanser, indtil en rygskade gjorde hende ude af stand til at danse. Herefter begyndte hun at synge og skrive musik og har foreløbig udgivet fire album under navnet Oh Land: ’Fauna’ (2008), ’Oh Land’ (2011), ’Wishbone’ (2013) og ’Earth Sick’ (2014). Hun elsker dyr, Disney-film og 70’er-thrillere. Nanna Øland Fabricius er i øjeblikket ved at færdigmixe et livealbum med koncerter, hun holdt i 2014 med Sjællands Symfoniorkester. Hun bor i Brooklyn, New York, med sin mand, kunstneren Eske Kath. Til sommer optræder hun sammen med Turboweekend til Grøn Koncert, der finder sted fra 16. til 26. juli over hele landet.  

LÆS OGSÅ: 16 danske bud på den nye Helena Christensen

LÆS OGSÅ: Greatest hits fra 'The Morning After'

LÆS OGSÅ: Meningen med livet: Oh Land  

Se, hvad vi ellers skriver om: Smukke Piger og Kvinder