I år handler moden meget om komfort, og det skinner tydeligt igennem sommerens mest populære sko. Skoene skal være lette at få på og behagelige at gå i, og derfor smider vi snørebåndene og hopper i stedet i slip-ops, espadrillos og sandaler.

De sommerlige sko kan stadig kombineres med jakkesæt og anden stilsikker påklædning. Et par lærredssko eller espadrillos skal nok give dig masser af stil og opmærksomhed på sommerens lyse nætter.

Årets største sommersko-tendenser indbefatter både en række klassikere, men også nogle helt nye bevægelser. Vi samler her de syv vigtigste og hertil 19 gode køb, der kan blive dine nye sommersko.

Fra barnsben

I år har vi set designerne forsøge sig med mange forskellige måder at skjule snørebånd på. Her er det mest populære stropper, som vi husker dem fra børnehaven, hvor det let at få skoene på, når man skulle ind og ud af legepladsen.

Nu, er det ikke kun for børn. Tværtimod. Flere af tidens populære herrebrands som Acne, Ami og A.P.C. kastet sig over velcro stropperne. Dine nye velcro-sneakers skal du bare bære ligesom de helt hvide lædersneakers, til jakkesætsbukser, chinos eller rå jeans.

Common Projects Achilles Three Strap til ca. 2.600 kr.

Adidas x Hyke Fast sneaker til ca. 740 kr. (tilbud)

Et Al Design Raymond Aniline til 999,95 kr.

Fra stranden til gaden

Espadrillos er tidligere mest blevet forbundet med en gåtur langs den sydfranske Riviera eller turen fra solstolen til strandbaren, men i år har flere designere givet skoene med den catalanske oprindelse en opgradering med langt mere solide og sneakers-lignende såler.

Derfor kan skoene nu sagtens bruges uden for stranden. De solide såler, i nogle tilfælde læderoverdele, og det faktum at modehuse også har produceret dem, har gjort dem dyrere, men til gengæld kan de nu bruges til dit mere formelle tøj. Og sammen med et tyndt sommerjakkesæt har du det perfekte look til sommerfesterne.

H&M Espadrillos til 179 kr.

Yves Saint Laurent Leather Espadrilles til 2.195 kr.

Soludos x Cuisse De Grenouille Smoking Slipper til ca. 570 kr. 

Væk med snørebåndene

De såkaldte slip-on sneakers bliver helt klart en af sommerens mest populære sko. De passer perfekt til tidens afslappethed, som vi ser i vores beklædning efter nogle mere tætsiddende år.

Vans og Converse har lavet dem siden 70’erne, men i år er også de avantgarde designere og gamle modehuse hoppet med på den snørebåndsfrie bølge. Om de er ensfarvede eller printede betyder ikke så meget, de går godt til det meste. Hold dig dog fra at kombinere et par printede slip-ons med tilsvarende badebukser eller shorts.

Diemme Garda Slip On til 2.075 kr.

Vans Slip-On til ca. 635 kr. 

Adidas Originals x Pharrell Williams Slip-On Shoes til ca. 500 kr. 

Retro er altid en vinder

De hvide sneakers er stadig populære, men vi begynder at se nye varianter af dem. Særlige lukninger, tykke såler og naturfarvede såler. Især den brune gummisål er udbredt i år, hvilket endnu en gang beviser et evigt fokus på fortiden hos modebranchen.

Det meget retro-inspirerede udtryk er også feteret blandt mere klassiske herresko, som mange designere har givet naturfarvede crepesåler, som oprindeligt blev koaguleret direkte fra træer. Selvom mange gerne vil fremvise det naturlige udtryk bliver de fleste såler kunstigt fremstillet i dag. 

 

Acne Studios Adrian turn up til 2195 kr.

Diadora Game l Low til ca. 670 kr. 

Læder i flet

Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at vi sætter pris på det naturlige lædermateriale. I år bliver der leget lidt mere med strukturen, og hvis man skulle kåre en type konstruktion som årets vinder, ville det være den flettede overdel.

Converse udgav allerede tidligt på året en flettet version af deres ikoniske Chuck Taylor, og i sidste uge udkom Nikes flettede Mayfly-model i flere farver, og der skulle angiveligt være flere på vej. På samme vis har sportsgiganten også lavet en flettet udgave af deres Free Inneva-model. I den bølge er mange flere fuldt med.

Nike Mayfly Wowen til ca. 880 kr.

Dries Van Noten Nubuck Sneaker til ca. 3.650 kr.

En sommerklassiker

Der er ikke så meget nyt under solen her. Lærredssko er altid populære om sommeren, og i år er ingen undtagelse, hvor rigtig mange mærker er kommet med deres version af den klassiske sko.

Om du vælger dem i hvid, farvet eller printet er op til dig og resten af din påklædning, da det hele går an i år. Men du kan komme rigtig langt ved at hoppe i et par ensfarvede lærredssko sammen med en hvid T-shirt og et par mørkeblå eller naturfarvede chinos.

Maison Kitsuné Canvas Sneakers til 1.110 kr. 

Tretorn Nylite Canvas til 433 kr. 

Converse x Comme des Garcons Play Chuck Taylor All Star 70 til 925 kr. 

Luft til tæerne

Vi har allerede været inde på dem tidligere, sandalerne, som måske er sommerens største sko-tendens. De var allerede det mest brugte fodtøj på de største modeuger sidste august, hvor denne sommers tøj blev vist frem.

Sidenhen har også de mere kommercielle mærker omfavnet sandalerne, og når H&M og Zara er hoppet med på en bølge, kan man godt regne med, at det bliver udbredt.

Udover at være behagelige og luftige på varme sommerdage, så er det positive ved sandaler, at de rent faktisk kan bæres til det meste. De giver jakkesættet det afslappede udtryk, du har brug for om sommeren, og samtidigt komplementerer de også strandbeklædningen.

Bemærk, at der er tale om solide sandaler, gerne i kvalitetslæder, så hold dig fra et par neon gule klip klappere. Ja, bare klip klappere generelt.

Norse Projects X Suicoke Moto til 1.450 kr.

Mango Sandals til 390 kr. 

 

Maison Margiela Sandals til ca. 3.275 kr. 

LÆS OGSÅ: Væk opsigt på stranden: Sommerens 12 flotteste badebukser

LÆS OGSÅ: Danmarks største designtalent forlod drømmejob i Paris, nu er han på vej mod toppen med sit eget mærke

LÆS OGSÅ: 9 tendenser du bør kende denne sommer