Hvad gør man, hvis man vil myrde nogen, men ikke har modet til at gøre det selv? Man afsøger selvfølgelig nettets mørkeste kroge, nærmere bestemt 'The Dark Net'. Og folks ondskab (og i sidste ende uvidenhed) har et stort svindel-site kaldet Besa Mafia nydt godt af.

En af dem er amerikaneren Stephen Carl Allwine, der er anklaget for mordet på sin egen kone. For efter han kontaktede Besa Mafia, som valgte at trække sagen ud, tog han selv affære og forgiftede hende, skød hende i hovedet og fik det til at se ud som et selvmord. Sådan lyder anklagen ifølge politiet. 

Dem, Allwine satte ellers først sin lid til noget, der er blevet kaldt et af de største dark web-scams nogensinde, ifølge Motherboard

Besa Mafia promoverede nemlig sig selv ved at have forbindelser til den albanske mafia og professionelle lejemordere, og sitet fungerede på den måde, at nye kunder uploadede billeder af deres mål, hvorefter de så skulle give detaljer om de ønskede målet chikaneret, tævet eller myrdet – og på hvilken måde.

Men ingen blev myrdet. For efter at kunden havde indgivet oplysningerne, tog administratorerne af Besa Mafia kundens penge og gav de detaljerede oplysninger til politiet, skriver The Outline. 

Og det var ikke småpenge, administratorerne fratog de ondsindede kunder. For ifølge Besa Mafias site kostede et mord mellem $5.000 og $200.000 dollars, svarende til mellem 34.7000 kroner og små 1,4 mio. kroner. Og hvis du ønskede at mordet skulle se ud som en ulykke, måtte du smide $4.000 dollars ekstra i puljen.  

Besa Mafias site er nu nedlagt og efter et halvt år formåede de at franarre de intetanende kunder, hvad der svarer til 451.100 kroner. 

LÆS OGSÅ: "USAs dyreste hus er sat til salg for 1,7 milliarder kroner"

LÆS OGSÅ: "Se traileren til Putins yndlingsfilm om voldsomme vikinger"

LÆS OGSÅ: "Kendte mænd vækker ugens rapport til live i lummer porno-podcast"