Sponsoreret af Japan National Tourism Organization

Designer og kreativ direktør Thomas Lykke har besøgt Japan over 50 gange – og han er slet ikke færdig.

Solens Rige har haft en dragende effekt på ham siden de unge teenageår, hvor han blev fanget af æstetikken, ritualerne, poesien, den sofistikerede enkelthed og den
japanske ånd, ære og kultur.

”Japan og den japanske kultur kan både fascinere og forundre. Det er kontrasternes land på alle måder. Der er blændende smuk arkitektur, og det modsatte, men set
som en helhed giver det på en eller anden måde mening.

Og derfor er det ikke underligt, at Tokyo bliver kaldt ‘verdens grimmeste, smukke by’ med sin evige hybride puls og fremtidsagtige ‘Bladerunner’ look,” fortæller Thomas Lykke og nævner Kyoto som Tokyos diametrale modsætning.

Kaikado-Cafe-6_Photos-by-Kunihiro-Fukumori.jpg

Kultur og håndværk

”Tokyo er det moderne Japan, mens Kyoto er det historiske. Den er så rig på kultur og kunsthåndværk, og så sætter jeg også pris på, at der er tid til fordybelse. Det
er en sjældenhed, og noget vi alle bør værne om,” siger Thomas Lykke.

Han grundlagde i 2003 OEO Studio sammen med Anne-Marie Buemann. De har base i København, men har også et projektkontor i Tokyo. OEO Studio er både inspireret af den japanske og nordiske designkultur og har blandt andet leveret interiørdesign til Michelin-restauranter og skabt ambitiøse designobjekter, der i dag kan ses i de permanente samlinger på Victoria and Albert Museum i London, the Cooper Hewitt Smithsonian Design Museum i New York, the Musée des Arts Décoratifs i Paris, det danske designmuseum i København, og senest har OEO Studio fået til opgave at indrette Nomas pop-up restaurant i Kyoto.

6-Room-1-FUFU-Luxury-Premium-Suite-5_ny.jpgFoto: JNTO 

Poesi og sans for detaljen

Den japanske arkitektur og designkultur er ifølge Thomas Lykke kendetegnet ved en renhed og en sammenhængskraft, som han finder dybt inspirerende.

”Der er en poesi, en ærlighed og en sans for håndværket,  detaljen, teksturen, overfladen, lys og skygge, og så mestrer de at bruge kontrasterne til at fremhæve en detalje eller forstærke en oplevelse. Der er også en stor respektfor naturen og samhørighed med naturen. Det handler om respekt, mennesker, ritualer, nuet og øjeblikket,” understreger Thomas Lykke, som både kan blive inspireret af de
fantastiske bygningsværker, menneskene i de små gader og duftene i en zen-have.

”Japan har både det gudesmukke og det skæve og gakkede. Det er fuldt af overraskelser og aldrig kedelig.”

unzen.jpg

Foto: JNTO 

Kunstfestivaler

Kunst, design og arkitektur spiller i det hele taget en stor rolle i Japan og fejres hvert år ved flere regionale festivaler. To af de mest kendte er Setouchi Triennale og Echigo-Tsumari Art Field i år samt Tokyo Biennale, Yokohama Triennale og Hakodate Triennial i 2023.

Thomas’ tips til oplevelser i Japan

  • I den tidligere kejsehovedstad Kyoto kan man gå gennem Zen-haver og nyde Kaiseki ryori, et traditionelt japansk flerretters måltid.
  • Tag på øhop i Setouchi-regionen og udforsk små japanske øer med værker af Ando Tadao og andre anerkendte kunstnere.
  • I områderne Daikanyama, Naka Meguro og Omotesando i Tokyo kan man beundre spektakulære bygninger af kendte arkitekter som bl.a. Kengo Kuma og Yoshio Taniguchi.

Om Japan

Japan består af 6.852 øer, der strækker sig 3.300 km. fra nord til syd. Landet har 125,07 millioner indbyggere. 70 pct. af landet er dækket af bjerge og skove, og naturen byder både på snedækkede Hokkaido i nord og subtropisk jungle og koralrev ved Okinawa i syd.
Læs mere om Japan her.

inua-oeo-studio-18.jpg