Nye regler for ÅOP: Hvad kommer det til at betyde for dig?

Nye regler for ÅOP: Hvad kommer det til at betyde for dig?

Årlige Omkostninger i Procent - også kendt som ÅOP - er et nøgletal, der har været meget omdiskuteret i forbindelse med lån. Og i 2020 er der endelig kommet nye regler på området - men hvad kommer disse regler til at betyde for dig?

Og hvad med dine lån - kommer dine eksisterende lån til at ændre sig? Hvad betyder det for de banker, som du har dine eksisterende lån hos? Mange spørgsmål har budt sig i forbindelse med, at de nye ÅOP-regler er trådt i kraft, og vi forsøger at besvare de vigtigste af dem i denne artikel - så læs med herunder og bliv klogere på den nye lov for ÅOP.

Hvad betyder den nye ÅOP-lov for dig, hvis du vil låne penge?

Som de fleste nok ved er ÅOP en forkortelse for “Årlige Omkostninger i Procent”. Det er et nøgletal, som man oftest hører om i forbindelse med lån. Og det er da også et utroligt vigtigt nøgletal, for det er nemlig det tal, der kan fortælle dig om, hvor store udgifter, der er forbundet med dit lån. ÅOP indeholder nemlig samtlige omkostninger, der er forbundet med lånet - det gælder både renter, stiftelsesomkostninger, renters renter, dokumentgebyrer og alle de andre omkostninger, der hører til dit lån. Det er altså et tal, du kan bruge til at se, hvad lånet koster dig hvert år.

Den nye lov for ÅOP består helt enkelt i, at man ikke kan komme til at betale mere end maksimalt det dobbelte tilbage af det beløb, man låner. Og samtidig med det må ÅOP på et lån ikke overstige 35 %. Det vil altså sige, at hvis du låner 10.000 kr., må du ikke skulle betale mere end 20.000 kr. tilbage til långiveren samlet set. Vær dog stadig opmærksom på lånets rente og ÅOP, når du optager et lån fremover. For hvis rentesatsen og ÅOP ligger meget langt fra hinanden, vil det betyde, at der er store etableringsomkostninger forbundet med det lån. Det vil altså være billigere og mere fordelagtigt for dig at optage et lån, hvor ÅOP og rente ligger tættere på hinanden.

Har den nye ÅOP-lov betydning for dine eksisterende lån?

Nej, som udgangspunkt har de nye regler for ÅOP ingen betydning for de lån, du har i forvejen - desværre. Og vi skriver desværre, fordi de nye regler for nogen ville betyde et billigere og mere fordelagtigt lån, hvis man i forvejen har et lån med et meget højt ÅOP. De nye regler virker dog desværre ikke med tilbagevirkende kraft, hvorfor dine eksisterende lån ikke bliver påvirket af det. Hvis du allerede har et lån, men ønsker at gøre det billigere, kan du i stedet for se på, om du har mulighed for at skifte til en anden låneudbyder, som har andre renter og lavere ÅOP for lån. Her skal du igen være opmærksom på at se på forholdet mellem rentesats og ÅOP, og huske, at det er billigere og nemmere at betale af på et lån, hvor rente og ÅOP ligger i nogenlunde samme niveau.

Hvilken betydning får de nye ÅOP-regler for bankerne?

Reglerne for ÅOP er nu sådan, at der er et loft for ÅOP på 35 %. Det vil sige, at de samlede omkostninger for lånet pr. år ikke må være større end 35 %. Og det kan rent faktisk godt komme til at have betydning for bankerne, både de fysiske banker, der tilbyder lån, men også de online låneudbydere, som tilbyder lån til private forbrugere i Danmark. Det vil have den betydning for bankerne, at det bliver sværere for dem at tilbyde de små, korte lån, fordi der er visse etableringsomkostninger forbundet med et lån uanset lånets størrelse - og derfor kan ÅOP hurtigt komme op i nærheden af de 35 % som er det maksimale.

For at give et eksempel på dette kan vi sige, at du har fundet en låneudbyder, der tilbyder et lån på 5.000 kr. med en løbetid på tre måneder. Banken tilbyder dig en rente på 12 % og med et gebyr på 300 kr. Et gebyr på 300 kr. i tre måneder svarer til 100 kr. pr. måned og dermed 1200 kr. pr. år. Det svarer til 24 %, og hvis man inkluderer rentes renteeffekt og en rente på lånet på 12 %, bliver det til et ÅOP på mere end 40 %. Det vil altså være svært, hvis ikke helt umuligt, at tilbyde forbrugerne de små, korte lån til samme fordelagtige priser som hidtil. Det vil kræve en længere løbetid på lånene, hvilket vil gøre det mindre fleksibelt for mange at låne penge.

Udover loftet for ÅOP og loftet for omkostninger på et lån, er der også kommet nye regler for markedsføring af lån. Denne lov indbefatter, at låneudbydere, er tilbyder lån med en ÅOP over 25 % (altså 10 % under det nye loft) ikke på markedsfører nogle forbrugslån overhovedet. Det bliver altså ulovligt at reklamere offentligt for de helt dyre forbrugslån og kviklån.