Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Spændende lydbøger til sommerferien

Spændende lydbøger til sommerferien

Lydbøger er oplagte til afslappende dage i sommerhuset eller rejsen sydpå, og med Mofibos over 450.000 titler er sommerens underholdning sikret. Med en lydbog kan du forsvinde ind i et andet univers eller høre en spændende biografi, mens du er på farten.

Mofibo er Danmarks største streamingtjeneste for e- og lydbøger, og med et abonnement får du adgang til Mofibo Originals, eksklusive lydbøger og mange andre titler på både dansk, engelsk og flere andre sprog.

Mofibo kommer her med deres bud på spændende og tankevækkende lydbøger til sommerferien, som du kan hente og høre hvor som helst og når som helst.

 

golden_state_killer0000786016.jpg

'Golden State Killer – Manden, der hadede kvinder' af Anne Lea Landsted

13 drab og 51 voldtægter: I de pæne kvarterer i Sacramento kan man roligt lade sit vindue stå åbent om natten i 1970’erne. Alt det ændrer sig efter en serieforbryder skræmmer befolkningen. I starten angriber han, når kvinder er alene hjemme, men avancerer så til at bryde ind hos par. Pludselig står han i soveværelset med en hætte trukket ned over ansigtet. Han lyser de sovende i hovedet med en skarp lygte. Han holder en kniv i sin anden hånd. Så hvisler han, at han slår dem ihjel, hvis de ikke adlyder ham.

Forfatteren til denne barske true crime-fortælling opholdt sig selv i Sacramento i 1970’erne. Nu er hun tilbage og udfolder historien om Golden State Killer, hvor man følger hans blodige spor gennem Californien i 1970’erne og 1980’erne. Fortalt af pårørende, ofre og efterforskere.

 

tre_dage_i_april_0003143850.jpg

'Tre dage i april' af Mich Vraa og Jesper Bugge Kold

Vi er i april 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af de danske fanger: Den mand, der opfyldte alle hendes drømme, indtil han forsvandt.

'Tre dage i april' er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det sønderbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner og i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

 

nar_flokdyret_fejler0003012932-(2).jpg

'Når flokdyret fejler: Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger' af Henrik Tingleff

Psykolog Henrik Tingleff tager dig med på en rejse rundt i historiens største og mest skelsættende menneskeforsøg – og helt ind i sindets kringlede og krøllede afkroge. Han præsenterer fem foruroligende forklaringer på, hvorfor vi kloge mennesker bliver ved med at gøre så mange ukloge ting. Og ét betryggende bud på, hvordan vi kan undgå det. Hvis vi tager os tid.

Undervejs får du forklaringer på alt fra MeToo til priserne på croissanter. Fra hvorfor nogen lader den tomme toiletrulle hænge, til hvad der fik almindelige mennesker til at storme den amerikanske kongres. Fra fodboldspilleres trang til tatoveringer til de uendelige strategiprojekter og magtkampe på kontorgangen.

 

vidne0002944470-(1).jpg

'Vidne' af Walther Rebernik

Den rumænske storgangster Janko Milos César løslades fra Vestre Fængsel efter kort tids varetægtsfængsling. Han var sigtet i en omfattende sag om menneskehandel –
hovedvidnet blev likvideret ved et skud fra en mesterskytte kort før retssagen. Uden for fængslet venter en mand, der er kommet til Danmark med brændende ønske om hævn.

Specialkonsulenten Hannah Bengtson og fremmedlegionæren Markus Larsen har begge forladt København i håb om en mere fredelig tilværelse uden for landets grænser. Politikommissær Lene Jespersen har svært ved at holde sammen på sig selv og sin familie hjemme i Danmark. Skæbnen trækker endnu en gang de tre personer sammen, og et sammenstød med deres fortid er uundgåeligt, og Hannah og Markus spiller roller i opgøret, som ingen havde kunnet forudse.

 

livvagt_0003072982.jpg

'Mine 30 år som livvagt' af Torben Vigh

Gennem 30 år Torben Vigh passet på danske og udenlandske politikere, Muhammed-kritikere og ikke mindst hele tre generationer af det danske kongehus. I denne bog giver han et indblik i arbejdet med personbeskyttelse fra 1980'erne og frem til i dag, hvor der er sket store forandringer i både det danske samfund og verden udenfor.

Torben Vigh har rejst verden rundt med sine VIP'er på både private ferier, officielle besøg og store statsbesøg. Han fortæller om, hvordan man som livvagt altid skal være forberedt på det værst tænkelige, uanset om man kører tværs over USA med kronprinsen, går ved siden af dronningen på en karettur i København eller er på statsbesøg i Japan. Og han fortæller om, hvordan det føles, når man har fri lige præcis den dag, terroren rammer Danmark.

 

mord_down_under0003019870.jpg

'Mord Down Under - Sæson 3' af Janne Aagaard

I ‘Mord Down Under’ kan du høre om nogle af de mest uhyggelige drabssager fra det kontinent, vi ellers forbinder med kænguruer, surfing og sol året rundt. Den tidligere kriminalreporter Janne Aagaard, der selv har boet i Australien, har i podcasten beskrevet de sager, der har rystet hende mest.

I tredje sæson af podcasten med de bestialske mordhistorier kan du bl.a. høre om politikeren, der får en fatal skæbne, da han gør sig upopulær hos en konkurrent; om en ildspåsættelse efter et skænderi på et hostel og om en seriemorder i Melbourne med en helt særlig fetish.

 

det_hele_handler_ikke_om_dig0001218795.jpg

'Det hele handler ikke om dig' af Niels Overgaard

Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar.

I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene.

 

osiris_labyrint0003001166.jpg

'Osiris' labyrint' af Paul Sussmann

Kriminalinspektør Arieh Ben-Roi leder efterforskningen af drabet på den kendte journalist Rivka Kleinberg, der findes brutalt myrdet i den armenske katedral i Jerusalem. Sporene fører ham fra Jerusalems gamle bydel til den russiske mafia, til menneskehandel, til multinationale selskaber og til magtfulde interesser i både Egypten og Israel.

Men efterforskningen sætter først for alvor i bevægelse, da han opdager en forbindelse til arkæologiske udgravninger i 1930’erne og til en labyrintisk mine i Egyptens østlige ørken, hvor faraoerne i sin tid hentede deres guld. Og han må have assistance fra sin kollega Yusuf Khalifa fra Luxor Politi.

Osiris’ labyrint er tredje og sidste bind i den spændende thrillerserie om Yusuf Khalifa fra Luxor Politi og er til dig, der elsker Dan Brown og Tom Egeland.

 

solvaliamorderen.jpg

'De kalder mig Solvallamorderen' af Ivar Andersen og Janne Raninen

’De kalder mig Solvallamorderen’ er svensk-finske Janne Raninens selvbiografiske beretning om sit liv. I tre dele følger vi ham gennem opvæksten i et nedslidt boligområde i forstaden Jordbro, syd for Stockholm, hvor han som barn er vidne til, at hans mor bliver brutalt mishandlet i hjemmet. Oplevelsen mærker ham for livet og bliver hans afsæt ind i en stadig mere hårdkogt kriminel tilværelse, der ender med en livstidsdom.

Janne fortæller både om likvideringen på en gangsterboss på travbanen Solvalla, som han begik som 20-årig, og om mordet på sin barndomsven, der blev begået i efterdønningerne af Arlandarøveriet. Han beretter om livet bag tremmer, om kampen for et familieliv som indsat, og om vejen tilbage til et liv i frihed. Bogen giver et skræmmende og spændingsmættet indblik i Sveriges og Finlands kriminelle underverden.

 

roed_haevn3_0003019892.jpg

'Rød hævn 3 - Mørkets afgrund' af Nis Jakob

Den pensionerede politibetjent Hans Schmidt er dømt for flere drab og afsoner i Danmarks mest sikre fængsel sammen med nogle af landets farligste fanger. Men den egentlige gerningsmand bag de spektakulære mord kører en lukrativ forretning med dødsporno, som han distribuerer via lukkede fora på internettet. Forbrydelserne sættes i værk via et netværk af mænd, der er villige til at begå overgreb og mord på hans bestilling.

Imens bor Louise alene i præstegården, hvor hun prøver at komme sig ovenpå nedturen over Hans’ uretfærdige fængselsdom. Hun går til psykolog og fylder sig med piller for at få styr på sit liv, mens hun overvejer at droppe helt ud af politiet.

Hans beslutter sig for at gøre noget ved situationen. Han vil flygte ud af det topsikrede fængsel, men han kan ikke uden Louises hjælp. Det kræver, at hun er villig til at sætte alt på spil for at redde ham, så de sammen kan prøve at finde den psykopatiske gerningsmand, der allerede har et nyt mord på samvittigheden. Hvad ingen af dem ved er, at morderen hver dag holder øje med Louise i præstegården. Han er fuldstændig besat af, at hun skal have hovedrollen i hans næste dødsfilm.

'Mørkets afgrund' er tredje sæson af Nis Jakobs spændingsmættede og grusomme serie 'Rød Hævn'.

Se endnu flere titler på www.mofibo.dk - Find mere inspiration til din næste bog på blog.mofibo.com

Mofibo er Danmarks største streamingtjeneste for e- og lydbøger, og med et abonnement får du adgang til Mofibo Originals, eksklusive lydbøger og +450.000 andre titler.

Tekstbillede - App.jpg