Hver dag får vi smidt negative nyheder i hovedet i form af krig, undertrykkelse og overvågning. Men på mange vigtige parametre er jorden faktisk blevet et bedre sted at være for mennesket.

Krig i Syrien, undertrykkelse i Rusland og gennemført vanvid i Nordkorea. For ikke at nævne de smeltende poler. Det kræver ikke mange minutters nyhedsoverblik, før man får tanken, at Jorden og mennesket er på vej mod kollaps. Men sådan er det ikke. Snarere tværtimod

Ifølge Think Progress er Jorden på en række vigtige parametre er Jorden et bedre sted, end den nogensinde har været. Børnedødeligheden falder. Det samme gør antallet af mord, krige og diskriminerede personer. Samtidig stiger levealderen, middelklassen, og der kommer langt flere demokratiske lande i verden.

Se de fem områder, hvor der rent faktisk er fremgang:

1. Færre dør unge, flere dør ældre


I 1950'erne kunne man som beboer på Jorden ikke forvente at blive mere 47 år. Men gennemsnitslevealderen er nu steget med 50 procent til 70 år. En af de væsentligste forbedringer i de globale levevilkår skal findes I den lavere børnedødelighed. Mellem 1990 og 2010 faldt andelen af børn, der døde før deres fem års fødselsdag med næsten 50%. Der er i dag ikke et eneste land i verden, hvor dødeligheden blandt nyfødte og børn er højere, end den var i 1950. Dødsårsager som mæslinger, tuberkulose og AIDS er på kraftig retræte.

2. Færre mennesker lider af ekstrem fattigdom – og verden er lykkeligere


Middelklassen i verden vokser hastigt. Det skyldes primært Kinas enorme udvikling. Ifølge Verdensbanken betyder det, at 721 millioner færre mennesker lever i ekstrem fattigdom (under $1.25 om dagen) i 2010 end i 1981.  Global økonomisk vækst i de seneste fem årtier har gjort verden mindre fattig, selv når man tager recessionen i 2008 med. Desuden er verden er blevet lykkeligere. Der er dog stadig udbredt fattigdom i flere afrikanske lande, hvor væksten ikke vil tage fat.

3. Krige er sjældnere og mindre dødelige


Det verdensomspændende dødstal fra borgerkrige og krige mellem stater er gået stærkt nedad. Fra næsten 300 døde per 100.000 indbyggere i verden omkring Anden Verdenskrig til omkring 30 under Koreakrigen til mindre end én i det 21. århundrede.

4. Mord- og voldsforbrydelser er i frit fald


Der er flere årsager til, at der færre mord og mindre vold i dag end tidligere. Heroinafhængigheden i Europa og crack-epidemien i USA er faldende. Samtidigt er politiet især i den vestlige verden blevet bedre til at opklare og forhindre forbrydelser som følge af bedre værktøjer som fx DNA-sporing.  

5. Der er mindre racisme, sexisme og diskrimination


Inden for disse områder er der stadig massive problemer, men der er på mange områder sket forbedringer. Fra 1995 til 2011 skete der et fald i observede kønsuligheder på fx arbejdsmarkdet på 20 procent ifølge FN's Human Development Report’s Gender Inequality Index.

Læs mere uddybende information om verdens forbedrede tilstand her.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman