Han begyndte at handle med aktier som 11-årig, og siden har han nærmest været besat af at starte virksomheder. Mere end 30 er det blevet til, og for nylig solgte han den mindste af dem for over 100 mio. kr.
Det lå ikke ligefrem i kortene, at jeg skulle blive serie-iværksætter. Mine forældre blev skilt, da jeg var to år gammel, og jeg boede skiftevis hos min far på Østerbro og min mor på Amager i et flerfamilieshus.
Min far arbejdede som journalist i DR, og min mor var socialrådgiver. Som 11-årig begyndte jeg at tjene mine egne penge på at lave tv og radio i DR. Jeg var bl.a. studievært på ’Børne1’eren’ og radiovært på DR P4. Jeg brugte min løn på aktier. Et par år senere fandt jeg på at sælge tøj. Jeg opkøbte et lille lager af tøj, som jeg solgte videre til etablerede butikker.
Mads Faurholt
Mads Faurholt- Jørgensen, 32 år, er med i ca. 30 virksomheder, enten som stifter, aktionær og/eller bestyrelsesmedlem. Senest startede han i 2015 samlino.dk sammen med Kristian Pitzner-Jørgensen. Samlino.dk sammenligner priser på bl.a. forsikringer, bank- og teleprodukter. Han bor i London og Zürich.
Jeg arbejder det meste af døgnet og sover ikke ret meget mere end seks timer om natten. Sådan har det været hele mit voksne liv. Mens jeg studerede på CBS, havde jeg samtidig et fuldtidsjob i Viasat, hvor jeg var chef i en afdeling med 50 ansatte.
Jeg elsker at arbejde. Det er man nødt til, hvis man vil være iværksætter og bygge virksomheder, tror jeg, men det har også nogle omkostninger. Jeg har altid elsket at spille fodbold, men det er der bare ikke ret meget tid til med det liv, jeg lever.
Det er noget, jeg virkelig savner. Jeg går heller ikke i byen, selv om jeg gerne ville. Jeg har ikke tid til det – især ikke til en hel dag med tømmermænd bagefter. Jeg er også holdt op med at spise sukker, på trods af at jeg elsker kager.
Det giver mig mere energi, og det er nødvendigt for mig, når jeg rejser rundt mellem forskellige tidszoner og hele tiden skal løse forskellige udfordringer.
Efter nogle års studier på CBS søgte jeg om optagelse på MIT (Massachusetts Institute of Technology, red.) i USA. I to lange uger gik jeg og ventede på svar, og jeg veg ikke fra telefonen ét sekund. Endelig ringede de med den bedste besked, jeg kunne få: Jeg var kommet ind.
Jeg var klar over, at det kunne bane vejen for noget stort, og det gjorde det også. Nogle år efter gik min drøm i opfyldelse – McKinsey i Schweiz ansatte mig som managementkonsulent. Jeg var 23 år, og de har sagt, at jeg var en af deres yngste konsulenter på det niveau nogensinde.
Senere rykkede jeg til Asien og blev chef for et par hund-rede mennesker i Groupon, der giver muligheder for at købe oplevelser til reducerede priser – ligesom Downtown og Sweetdeal, der faktisk kopierede Groupon.
Ifølge Forbes var det den hurtigst voksende virksomhed nogensinde, og jeg vækstede min stab til over 3.000 medarbejdere. Herefter blev jeg Global Partner i tyske Rocket Internet, der gik på børsen til over 20 mia. kr. sidste år. Det var spændende, men trangen til at starte noget selv blev for stor.
Når man starter sit eget, er der altid en kæmpe frygt for, at det ikke går. At man en dag må se sit livsværk smuldre. Jeg spørger hele tiden: ”Har jeg gjort det godt nok? Har jeg ydet mit bedste?”
Men jeg gør det alligevel, for jeg vil ikke lade min frygt styre mig. For mine forældre var det ikke så vigtigt, at jeg fik høje karakterer i skolen. De var mere optaget af, om jeg var helt tilfreds med min egen indsats.
Indimellem kan jeg godt blive frustreret. Da jeg sammen med Raphael Strauch og Stefan Bruun startede vores investeringsselskab Nova Founders Capital, rejste vi verden tynd for at mødes med investorer.
Jeg tror, vi mødtes med over 400, men der var ikke den store interesse for vores projekt. Til sidst mente Raphael, at han havde fundet nogle investorer, og han bad mig komme til Hongkong.
Men jeg var tæt på at tænke: ”Hvad nytter det?” Alligevel rejste jeg til Hongkong, hvor vi mødtes med Li Ka-shing-familien. Efter 20 minutter tilbød de at investere 100 mio. kr. Og lidt efter hævede de beløbet til 300 mio. kr. Det var helt vildt!
For mig handler det om at skabe noget, jeg er stolt af. Noget, der er stort. Pengene giver mig faktisk slet ikke et kick, som mange måske tror. I det hele taget er det nok den store myte om iværksættere: At man tjener ufattelig mange penge, og at alt er let og ligetil.
Det er det ikke. Undersøgelser viser, at mange iværksættere faktisk tjener mindre, end hvis de havde været lønmodtagere. Og det er bestemt heller ikke alle, der egner sig til at være iværksættere. Man skal kunne magte at få mange slag og mange afvisninger. Det tager 10 år at skabe en over night succes, som man siger.
Jeg begår fejl hver dag. På et tidspunkt var der eksempelvis en fyr i Tyskland, jeg rigtig gerne ville have hyret, men jeg nåede det ikke i tide, og så startede han selv og skabte sin egen milliardforretning.
Det er uundgåeligt med dårlige dage indimellem – når man træffer en forkert beslutning, når en investor hopper fra, eller en medarbejder siger op. Her kan tvivlen komme. Er det det rigtige, det her? Men jeg gør det alligevel og bliver hurtigt enig med mig selv om, at der intet bedre er for mig end at bygge kæmpe virksomheder med fantastiske kolleger.
LÆS OGSÅ: Hold øje med i 2017 - Direktør Søren Ipland: "Google er den ubetinget bedste læremester"
