Jeg er mest mand, når mine to døtre synes, jeg er stærk, og når min kæreste siger, hun er glad for, at jeg passer på dem og hende. Når det kommer til stykket, er jeg jo bare en gorilla. Jeg har følt mig utilstrækkelig som mand, når jeg er dårlig til at være far. Mest udtalt da pigerne var helt små, og deres respektive mødre var de eneste, der kunne putte og trøste. Heldigvis får jeg også lov, jo større pigerne bliver, men jeg gad godt være på fra starten næste gang, hvis der kommer sådan én.

Den største udfordring, jeg står i som mand i dag, er nok, at jeg som hvid, privilegeret mand får skudt mange holdninger i skoene. Det er pisseirriterende. Jeg er en bonderøv, som er vokset op med et decideret grimt sprog og en bøvet holdning, men det er jeg heldigvis bevidst om, og det er faktisk bare rart at omfavne en mere positiv måde at være sammen og omtale hinanden på.