Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?

”I mange år var mine helte folk som Aerosmith, Ozzy Osbourne og Kiss. Jeg tog til USA for at besejre dem eller i al fald se, om jeg kunne komme på niveau med dem. Siden endte jeg med at turnere med dem, og vi blev gode venner. Men i virkeligheden er det Kim Larsen, som har gjort størst indtryk på mig. Jeg så ham optræde første gang i Teaterbygningen i Køge for nylig. Han inviterede mig backstage, og da jeg kom ind i garderoben, gik jeg ned på knæ og kyssede hans hånd. Så rodede han i mit hår og sagde: ’Rolig nu, knægt!’ Det møde betød alt for mig. Kim har haft den største indflydelse på min karriere i 40 år. Uden ham var jeg nok ikke fortsat. Når jeg spiller nogle af mine ældste sange, er de skrevet i Larsens format, de har rødder i Christianshavn. Jeg er vokset op med den stemning af lejrbål. Det er ikke et spørgsmål om, hvor hurtig din guitarsolo er – hvis du kan spille et nummer, som folk vil synge med på, er den hjemme.” 

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?

”I mange år havde jeg en Smith & Wesson .357 Magnum liggende i en skuffe i natbordet. Jeg købte pistolen, efter at min daværende kone og jeg var blevet røvet på vej hjem fra en restaurant i Los Angeles. Da min fireårige søn en dag åbnede skuffen, indså jeg, at jeg hellere måtte skaffe mig af med den pistol. Jeg puttede den i den originale æske og tog den med mig på en rejse gennem USA i forbindelse med en turné. Turen gik fint, indtil vi nåede frem til New Jersey, og jeg blev stoppet for at køre for stærkt. Jeg orienterede for en god ordens skyld den høflige betjent om, at der lå et håndvåben i bilen. Få øjeblikke efter lå jeg i håndjern i grøften. I løbet af 10 minutter var der fem biler mere med blinkende lygter. Der gik det op for mig, at De Forenede Stater er ’De 50 forskellige stater med 50 forskellige love’. New York og New Jersey har de to strengeste våbenlove i landet. Det vidste Mike Tramp fra Danmark bare ikke. De var ligeglade med, at det var et lovligt våben købt i Californien. Jeg blev sigtet for at have planer om at begå en forbrydelse. Heftige sager. Den episode kostede mig 25.000 dollars i advokatsalær. Det ødelagde mit kærlighedsforhold til et land, som jeg ellers havde elsket højt.” 

Har du nogensinde været bange?

”Jeg havde altid været draget af billeder af surfere på Hawaii. Det var jo som at se nogen svæve i champagnebrus. Så jeg købte et board og valgte et sted, som jeg syntes så godt ud. Jeg lå derude, og pludselig fik jeg fornemmelsen af, at vandet under mig sank. Bølgen rejste sig, og en væg tårnede sig op over mig. Den hamrede mig under vandet. Jeg kom op til overfladen med halvdelen af min fod skåret op af koraller. Det burde jeg have sagt mig selv. Hvorfor breaker en bølge? Det gør den, fordi der er et rev. Jeg havde tydeligvis ikke læst bogen om surfing. Hvis man skal surfe, skal man starte tidligt i sit liv og være dus med vandet. For at gøre ondt værre spillede vi med Aerosmith på Hawaii, så næste dag humpede jeg ind på scenen med foden i bandager.” 

Hvad skal mænd vide om kvinder?

”Jeg har aldrig været en stor flirter, hvilket kan være svært at tro, når man har spillet for 20.000 skrigende piger og haft et backstage fuld af nøgne damer. Måske er jeg en lyseslukker, men det har aldrig været ’det’ for mig. Jeg tror, at man skal forstå, at kvinder er det modsatte af os. Vi skal ikke prøve at gøre hinanden ens. Jo større forskel, jo bedre. Den der med to kokke i et køkken – ikke i mit køkken! Man kan også lige så godt lægge ud med at være ærlig om, hvem man er. Om det så er, at man fortæller: ’Hey, jeg har været i fængsel’, ’jeg snorker’ eller ’jeg foretrækker, at du snakker som en luder, når du kommer ind til mig om natten.’ Vær ærlig. Ellers har I bare ’snakken’ om 10 år.” 

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

”Min far var ikke en del af min opvækst. Min mor bad ham forlade hjemmet, da jeg var fire. Jeg lærte i stedet af min mors viljestyrke. Hun kæmpede for mig og mine to brødre. Der var ikke noget, der hed at kvitte. Hun sled sig selv op ved at arbejde til ud på natten på et værtshus. Hun havde en stolthed, selv om vi kom fra ingenting, fra en etværelseslejlighed på Vesterbro med koldt vand i hanerne. Vi kom stadig med på weekendture, selv om der ikke altid var penge til det. Så fik hun forhandlet på plads, at hun kunne betale måneden efter. Jeg har taget den attitude med mig ud i verden. Der er ikke noget, der hedder at give op.” 

Hvilken karakteregenskab ved dig selv irriterer dig mest?

”Jeg har svært ved at slappe af. De sidste tre år har jeg spillet 50 shows i USA, hvor jeg lejer en bil i Los Angeles og kører af sted: en mand, en bil, en guitar. Jeg ender med at køre 65.000 km alene på sådan en tur. Der er ingen i mit liv, som tager rattet. Jeg laver alt selv. Jeg er chefen i min virksomhed, men også ham, som sidder i bunden af maskineriet og sørger for, at produktionen kører. Det giver uro. Men det sikrer også, at tingene kører, som de skal. Jeg har ikke startet et eneste af mine 50 shows for sent eller lavet en dårlig koncert. Det mestrer jeg. Men jeg mestrer ikke på samme måde at være lykkelig og bare nyde livet. Jeg er blevet beskrevet som masochist, og lidt er der måske om det. Men der er mennesker, som kan nyde livet gennem smerte også.”

Tror du på Gud?

”Jeg er konfirmeret, og soveværelsesvinduet i mit barndomshjem kiggede lige ind i kirken på Vesterbro Torv. Jeg har altid holdt af at gå i kirke, især ved juletid. Ikke af religiøse grunde, men fordi det gav mig en følelse af fred. Jeg er for naturvidenskabeligt anlagt til at være troende. Jeg har nået en accept af, at når livet slutter, er der ingen erindring. Det giver en form for ro. Alligevel er myten om en god mand som Jesus varmende at have med sig.”

Hvordan holder man sig ung?

”Livsglæde. Når du ikke kigger på dine rynker, men i stedet koncentrerer dig om din ånd. Jeg har altid passet godt på mig selv, men uden at gå i ekstremer. Man kan også holde sig ung ved at acceptere, at man ikke kan løbe lige så stærkt, som man engang kunne.” 

Har du en tilbagevendende drøm?

”Nej, men jeg har engang haft et mareridt, som gjorde dybt indtryk på mig. Jeg så mig selv i en gyngestol med mine børnebørn, der ville høre om de sange, jeg havde skrevet som ung. Så kom chokket: Jeg havde kun lavet sange om sex og druk. Drømmen kom til mig i 80’erne, hvor alle de stjerner, jeg så op til, fra Bon Jovi til Van Halen, sang om det samme pis og lort: pussy and beer. Jeg følte mig som Scrooge, der blev besøgt af genfærd, der sagde: ’Glem ikke, hvor du kommer fra!’ Jeg var rundet af slogans om ’Atomkraft? Nej tak’ og af pædagogerne i Vesterbro Ungdomsgård med deres lilla bleer og råkostsalater. Jeg tænkte: ’Holy shit, du er vokset op med et kendskab til verden. Det gælder om at bruge det rigtigt.’ Det hjalp mig med at finde ind til sangtekster, som var socialt engagerede og affødt af mit følelsesliv.” 

Hvad er det vildeste, du har oplevet på scenen?

”Jeg spillede i 2003 fem stadion-shows i Indonesien med det gendannede White Lion. Det var stadig et stort navn, selv 15 år efter det oprindelige band var opløst. Der var op mod 100.000 tilskuere. Da jeg trådte ind på scenen, blev 50.000 vandflasker kastet op i luften. Jeg ved ikke, om det er en tradition i Indonesien, men flaskerne fløj op i luften. Senere fik jeg at vide, at der er pis i mange af flaskerne, fordi tolk tisser i dem, mens de venter. At se dem blive skudt i luften på en gang var et syn, jeg aldrig glemmer.” 

Mike Tramp (født Michael Trempenau) fik sit gennembrud med bandet Mabel, der vandt Melodi Grand Prix i 1978. Siden dannede han heavy metal-gruppen White Lion i USA, der storhittede i 80’erne og starten af 90’erne. Tramp har leveret det største danske hit på Billboard-charten i 50 år med sangen ’When the Children Cry’ i 1989. Sidste år udgav han sit 10. soloalbum, ’Nomad’. 

Illustration Joe McKendry.

LÆS OGSÅ: Et år i hælene på popstjernen Christopher

LÆS OGSÅ: Sådan er det at være kronprins i et familiedynasti

LÆS OGSÅ: 10 nøglescener fra Nikolaj Lie Kaas' liv