Visse egenskaber er gode at have med i bagagen:

At kunne redde et menneske i nød, lave reparationer i hjemmet, købe en brugt bil, konversere en kvinde og få betjening i en travl bar (tip: lad være med at pifte af bartenderen).

Andre egenskaber er mere kuriøse, men ikke mindre anvendelige for et moderne menneske, tag fx kunsten at stå skulder ved skulder med en anden mand, mens du tisser på et offentligt pissoir: 

”Lad være med at tale i telefon. Alle kan høre, at du i virkeligheden får skældud af kæresten, selv om du prøver at få det til at lyde som en business-samtale,” siger journalist og forfatter Jens Vilstrup.

Læs videre om den korrekte pissoir-konduite og 29 andre gode råd til andre vigtige aspekter af livet i det nye Euroman.

Her kan du også møde prins Joachim, som fortæller om biler, børn, musik og ryet som træmand. Læs historien om tre danske mænd, der betalte prisen for at være whistleblowere, tag med Christian Grau på køretur i en Porsche, tjek 21 danske modemærker, der klarer sig godt i udlandet, og lær at lave tatar.

God fornøjelse med augustudgaven af Euroman. 

LÆS OGSÅ: Joachim: "Jeg har ikke forkælet mine børn efter skilsmissen. Manglende opdragelse skal ikke kompensere for skyldfølelse"

LÆS OGSÅ: Det skal alle mænd kunne: smage på vin på restauranten 

LÆS OGSÅ: Ure alle mænd bør kende: dress-uret