Efter to sæsoner med klassikere som Stan Smith og Superstar som adidas' store trækplaster lancerede adidas frem mod 2016-sæsonen Originals NMD-modellen som den helt store satsning.

På nettet florerer det lige nu med rygter om, at adidas til sommersæsonen er klar med endnu en videreudvikling af NMD-sneakeren.

Den nye sko får tilsyneladende navnet NMD_XR1, og flere steder er der begyndt at dukke billeder op af modellen i både en mørk olivengrøn farve samt en 'triple white'. Senest også hos Highsnobiety.

I forhold til den oprindelige NMD har adidas ændret på overdelen i forhold til snørre-delen, som det fremgår af billedet nedenfor. De tre genkendelige adidas-striber er også væk og i stedet erstattet af et net.   

Ud fra billedet at vurdere er Boost-sålen blevet redesignet til denne udgave, så den forreste af karismatiske farvede blokke nu er blevet integret del af forsålen, hvilket har gjort den mindre markant, ligesom den er holdt i samme farve som resten af sålen.  

  

 

Kilde: Modern Notoriety

Det bliver dog - ifølge rygterne på nettet - først til juli, at det bliver muligt at få fingrene i den nye model. Og prisen kender vi ikke endnu. 

Adidas har allerede videreudviklet på de første NMD-modeller med blandt andet lanceringen af en ’City Pack’ samt nye variationer af modellen; NMD_R1, der har en decideret løbeoverdel, NMD_C1 med ruskindoverdel, og med NMD_CS1, som er en high-fashion sko med en sok-lignende primeknit overdel og boost mellemsål. Se mere her.

NMD kombinerer teknologier fra adidas-arkivet i en moderne nyfortolkning med toptunet teknologi og primeknit overdel. Således har adidas hentet inspiration til skoen fra tidligere modeller som Micro Pacer (1985), Rising Star (1986) og Boston Super (1987).  

Og nu vi alligevel er ved NMD, kan vi lige så godt nævne, at adidas netop har lanceret denne 'Red Carmo'-farve som en del af R1-serien. 


LÆS OGSÅ: Adidas lancerer sneaker-klassiker fra arkivet

LÆS OGSÅ: Danske brands kombinerer street- og sportswear i ny kollektion

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens 3 gode råd til sportstøj