Vi bliver nostalgiske ved tanken om de gode gamle dage, hvor et ur hverken skulle måle vores puls eller agere mailkonto, men havde den ene, simple opgave at fortælle os, hvad klokken var.

Det er med det udgangspunkt, at Casio har sat sig for at skabe ure, der syner analoge, men indeholder digital teknologi bag et retroinspireret ydre. Urene går meget passende under navnet ’Casio Vintage Collection’, og nu har urgiganten tilføjet fem nye designs til kollektionen.

Ingen mails, måling af søvnkvalitet eller kalorieforbrænding, når du træner, bare helt almindelig tidsmåling. Urene er desuden vandtætte, og hvis du har brug for at holde øje med klokken, mens du befinder dig under havets overflade, kan du trygt have uret med dig på op til 100 meters dybde.


Nye modeller i Casios Vintage Collection

Er du en af dem, som kigger med lange, romantiserende blikke efter retro-ure fra de gode 60’ere eller tidligere endda, men samtidig elsker følelsen af at bære nyt gear friskt fra butikken, så er Casios vintageure et oplagt bud. Med den beskedne pris på mellem 50 og 70 amerikanske dollar, burde der i hvert fald ikke være langt fra butikken til dit håndled.

LÆS OGSÅ: Er det en tikkende formue? Få dit ur vurderet i København

LÆS OGSÅ: Stil-klassikere: 3 sko, der flyttede Adidas fra løb og tennis til trendsættende

LÆS OGSÅ: Nyt Omega 'Speedy Tuesday' blev udsolgt på under to timer