Hvad definerer en tidsånd? Eller et helt årti, sågar?

Oftest skæver vi til litteraturen, musikken og cinema, når vi skal ramme tidsånden ind. Bob Dylans 'Blonde on Blonde' definerer for mange 1960'erne, Bret Easton Ellis' ' American Psycho', kan være rammende for 80'ernes yuppie-mentalitet, mens David Finchers 'Fight Club' for mange står som en fortælling om manden i 90'erne.

De færreste af os tænker formentlig på duft som en refleksion af tiden. Og det er til trods for, at duftens direkte kemiske forbindelse til hjernen og hukommelsen i endnu højere grad end musik, film og bøger formår at bringe os tilbage i tiden bare med et vift. Pludselig passeres man på gaden af en tilfældig pige, men hun bruger samme parfume, som Helene fra 2. C i gymnasiet brugte, og med ét er du tilbage til den første store teenageforelskelse – åh, smukke, smukke Helene...

For det er det, ikoniske dufte kan; snige sig ind og arkiverer sig i underbevidstheden, så der, når vi dufter dem, altid vil vækkes en stemning af en tid og følelse, vi var i, da vi stiftede bekendtskab med duften.

Formår én parfume at vække denne følelse, har man inden for parfumeverdenen skabt det, man kalder en klassiker. Det er klassikerne, som de store parfumehuse stræber efter at skabe hver gang, og tendensen er derfor ofte, at alle parfumer lanceres som en ny klassiker.

Det kommer hurtigt til at ringe hult i den bombastiske markedsføring, som parfumerne i forvejen er præget af.

Men hvad er så egentlig en klassiker?

Det har vi sat os for at undersøge, og vi peger her på fire herreparfumer, der virkelig kan betegnes som klassikere. Fire dufte, der bør stå i enhver herreparfume-aficionados trofæ-toilet-skab!

1. YSL Pour Homme (1971) 


YSL Pour Homme var det franske modehus første herreparfume nogensinde. I lanceringen af parfumen lod Yves Saint Laurent sig fotografere nøgen. Et fotografi der skabte både røre og overskrifter i aviser verden over, men som i dag er næsten ligeså ikonisk for markedsføring af parfumen som duften selv er gået hen og blevet. Modeikonet Yves Saint Laurent søgte altid at afspejle det samfund, han så, hvilket resulterede i en lang række ikoniske herredufte, bl.a. YSL Pour Hommes og YSL L'Homme.


YSL er i øvrigt fortsat er én af Yves Saint Laurents mest populære herredufte. 

2. Polo by Ralph Lauren (1978) 


1970'erne var årtiet, hvor de stærke kvinder for alvor trådte i karakter. Det krævede (selvsagt) et prompte maskulint modsvar i form af Paul Newman, Steve McQueen og herreparfumen Polo by Ralph Lauren. En maskulin majestætisk flakon, der med duftnoter af læder, fyrretræ og moskus lagde sig op af den tids mandeforbilleder. 



Herreparfumens klassikerstatus bekræftes i øvrigt af 'barnebarnet' Polo Sport, der blev lanceret i 1996, og som i dag selv har etableret sig som en klassiker inden for herredufte.

3. Armani pour Homme (1984) 


Nålestribet jakkesæt, tilbagestrøget hår og lædermapper. Tænk - apropos 'Amercian Psycho' - Patrick Bateman og hans 'yuppie' venner fra Wall Street. 1980'erne var et på mange måder narcissistisk årti, hvor det upolitiske udsagn om at 'udseendet rent faktisk har betydning' ikke var upolitisk ment, men blot et udsagn der naglede det indlysende.

Armani skabte Eau pour homme med inspiration i "The deconstructed jacket", som var den bløde blazer, der var på allerhøjeste mode i 1980'erne. 



Og parfumeristen Roger Pellegrino og Giorgio Armani ramte med Armani pour Homme noget i tiden. Duften er frisk og citrusfyldt med tungere duftnoter af sandeltræ og cedertræ, mens markedsføring og selve flakonen osede af den dekadence og maskulinitet, der – også - kendetegnede 1980'erne.

4. Acqua Di Gió pour Homme (1996)


Jo nærmere vi kommer samtiden, desto svære bliver det at udnævne de ikoniske herreparfumer, for kun tiden kan i virkeligheden spå om, hvorvidt vi har at gøre med en klassiker eller ej. Men Acqua Di Gió af Giorgio Armani fra 1996 giver sig selv. Her har vi at gøre med måske den allermest populære og ikoniske herreduft i det 20. århundrede.

Duften åbner med en klassisk herreduft af frisk hav og citrus, men formerer sig derfra ud i dybere duftnoter med sting af jasmin, rosamarin og aromatiske olier.

Det er i den forlængelse at herreparfumen anno 2015 - Acqua Di Gió Profumo - lægger sig. En på én gang simpel og maskulin parfume, der trækker på de samme duftnoter, men som i udseende og markedsføring har til formål er at indkapsle den moderne mand anno 2015.



00'erne... ? 

00'erne startede turbulent med terrorangrebene i New York og for - især den vestlige verden – betød det et paradigmeskift i forhold til den tryghed, vi troede vi havde. Det skabte en længsel efter et bekymringsløst liv. Frihed, luksus og kvalitet blev essensen af det, vi higede efter - også når vi købte parfumer.

Men selvom vi allerede er halvt inde i 10'erne nu, så kan vi ikke med samme sikkerhed pege på én klassikerparfume fra 00'erne, som vi har kunnet med ovennævnte.

Men mulige kandidater kunne eks. være 'Fuel for Live' (2007) af Diesel eller Antidote (2006) af Viktor and Rolf. Måske én af disse om et årti eller to vil stå tilbage med samme klassikerstatus som Acqua Di Gió'en fra 1996.

Det vil tiden kun kunne spå. 

Hør Sara Samucha, Nanna Ètoile, Emilie Lilja og Rebecca Vera - de fire bloggere fra Eurowoman.dk - minder og meninger om klassikeren: