Sponsoreret af Henning Stæhr

Det schweiziske brand Oris har produceret armbåndsure siden 1904 og er kendt for deres innovation og funktionalitet. Oris samarbejder bl.a. med professionelle dykkere, erhvervspiloter og Formel1-kørere, der løbende tester de forskellige ure og sikrer, at kvaliteten er helt i top.

Urene fra Oris er alle mekaniske og er præget af lækre detaljer og særlige funktioner. Vælg f.eks. en af disse fire modeller:

Vintageuret til den stilbevidste
Oris er særlig kendt for deres dykkerur Diver Sixty-five, og nu har de lanceret en ny version, hvor der er kælet lidt ekstra for designet. Den nye model har en elegant roterende bronzekrans, der bruges af dykkere til at markere tidsintervallet for et dyk. I kombination med de rosaguld visere giver bronzedetaljen uret et stilet vintagelook. Bronze patinerer og ændrer udseende bl.a. alt afhængig af din huds pH-værdi, så med tiden vil dit ur udvikle et helt unikt udtryk. Du kan vælge mellem en rem af læder, tekstil, gummi eller rustfrit stål. Ligesom de andre Diver Sixty-five-modeller er selve uret på den nye model lavet i rustfrit stål og safirglas, som sikrer en god beskyttelse mod ridser og skader. Uret er vandtæt ned til 100 meter under vand.

Diver Sixty-five med læderrem: 12.300 kr.

Dykkeruret til den miljøbevidste
Aquis Clipperton Limited Edition er ikke kun et lækkert dykkerur i rustfrit stål, men er også skabt med et helt særligt formål; nemlig at beskytte Clippertonøen i Stillehavet. Øen er et af de mest isolerede steder i verden, og økosystemet og dyrelivet her er helt unikt. Når du køber et Aquis Clipperton-ur, går en del af overskuddet til at beskytte øen og det omkringliggende havmiljø, som er truet af både forurening og ulovligt fiskeri. Urets skive er gradient blå som vandet, og på bagsiden er der indgraveret et omrids af øen og dens koordinater. Uret kan holde til at komme 300 meter under vandet, og ligesom de andre dykkerure fra Oris er det forsynet med en roterende krans, så du kan markere tidsintervallet for et dyk.

Aquis Clipperton Limited Editionmed lænke: 14.800 kr.

Det praktiske ur til den rejsende
Big Crown ProPilot Worldtimer er det perfekte ur til dig, der altid er på farten. Med en roterende krans kan du nemt tilpasse tiden, hvis du rejser ind i en ny tidszone. Når du drejer på kransen, flytter viserne sig i en-times-intervaller, så du slipper for at stoppe uret og dreje viserne manuelt. Samtidig kan du altid se, hvad klokken er i dit hjemland via en lille ekstra urskive. Uret fås både med en rem af læder, tekstil og rustfrit stål. Desuden er uret vandtæt ned til 100 meter.

Big Crown ProPilot Worldtimer med læderrem: 25.800 kr.

Det avancerede ur til den tekniske
Innovation og smarte funktioner er nogle af nøgleordene for det nye ur Caliber 112. Ligesom Big Crown ProPilot Worldtimer-uret viser uret to tidszoner, hvilket gør det perfekt til dig, der rejser meget. Desuden kan du altid se, om det er dag eller nat via et sol- og et månesymbol, ligesom uret viser dig, hvilken dato det er. Derudover har uret en 10 dages-strømreserve. Designmæssigt er der mange muligheder. Uret fås både i rustfrit stål med en blågrå eller en sølv urskive og i rosaguld med sølv urskive. Remmen er af krokodillelæder, men fås også i rustfrit stål.

Caliber 112: 60.100 kr.