Det øjeblik, du dropper den forede vinterfrakke på vej ud af døren, er øjeblikket, det er blevet forår. Men inden programmet står på sol, kølige håndbajere og gadefester i lune sommernætter, skylder du din hengemte krop lidt opmærksomhed og forårsrengøring.

Start med en tur til frisøren. Få rettet til, klippet af eller studset håret, så du ikke behøver at tænke mere på det. Jo kortere, jo nemmere er det. Din hud elsker solen, varmen og den øgede luftfugtighed som foråret bringer, men den har brug for hjælp i form af solbeskyttelse og en ny daglig rutine. Få gjort solcreme til en del af det daglige repertoire, så du ikke bliver forbrænd, bliver øm eller sparer op til hudkræft når du runder de 50. 

Se flere råd og produkter på de følgende sider.

Smid den grå vinterham 

I næsten seks måneder har din hud været under pres. Den er tør, træt og trist at se på, og hvis du ikke har en skrubbecreme, så anskaf dig en. Brug den i ansigtet to gange om ugen for at få en frisk, sund hud, der er klar til solen.

Anthony Logistics: Facial Scrub.


Pris:

365 kr.

Hold dig smidig

Selvom huden ikke strammer af tørhed som i vinters, så giv den et lag creme hver morgen. Den har brug for fugt, så den holder sig frisk og modstandsdygtig, og så har den brug for solbeskyttelse.

Ole Henriksen: Herbal Day Creme SPF 15

Pris:

425 kr.

Forårshår

Han bliver muligvis benyttet ofte, men George Clooney har det perfekte forårshår. Det er kort, ukompliceret og cool. Drop de mange stylingprodukter i den varme sol, og hold dig til lidt voks eller saltvand, der virker naturlig stivende. Lidt blød voks er nok til at holde håret tæmmet og tjekket, hvis længderne holdes korte.

Nyd solen

Solcreme er et must, når du smider trøjen i solen. Modermærkekræft, der ligesom hudkræft udløses af UV stråler, er den mest dræbende kræftform i Danmark. Så husk nu den creme i solen. SPF 20 er minimum.

Vichy: Multiposition Solspray SPF 30.

Pris:

199 kr.

Duften af sommer

Ny sæson, nye udfordringer, ny duft. Skift din tunge vinterduft ud med en ny, lettere udgave når du virkelig ikke gider vinteren mere. Find en duft med friske, saftige og overraskende duftnoter – som eksempelvis den nyeste duft fra Diesel.

Diesel: Denim Fuel for Life

Pris:

299 kr. (i butikkerne 25. maj)