Du ejer ikke et Patek Philippe, du passer på det til den næste generation,’ lyder et kendt reklameslogan, som det ansete schweiziske urbrand har brugt siden 1996 – ledsaget af portrætfotos af fædre og sønner, der tilbringer kvalitetstid sammen i pastelfarver.

Selvom man kan mene, at der går lige lovligt meget Werther’s ægte over Patek Philippes (i øvrigt prisvindende) reklamekampagne, så er budskabet ikke tosset: Armbåndsuret er ikke længere blot et instrument, der viser tiden, det kan også bijobbe som arvestykke, der kan gå i arv gennem generationer.