I anledning af vinter-OL i Sochi i Rusland i 2014 lancerer H&M en lille, eksklusiv sportskollektion. Kollektionen er designet i samarbejde med de svenske OL-atleter og tøjet er inspireret af det svenske OL-kit.

Sportskollektionen fra H&M har fået navnet Go Gold. Kollektionen lægger med tekniske lag-på-lag-løsninger vægt på det funktionelle udtryk, som flere modehuse ligeledes har succes med for tiden. Kollektionen består blandt andet af lette dunjakker, åndbare løbejakker og en sømfri inderbluse. De grafiske linjer er i højsædet men får modspil af reptilprint på både tights og lædersneakers.

De svenske OL-atleter har bidraget med input og gode råd til designprocessen. H&M Go Gold kommer i butikkerne i begyndelsen af 2014 i forbindelse med vinter-OL i Sochi i Rusland, der foregår 7.-23. februar 2014. Se flere billeder herunder.







LÆS OGSÅ Isabel Marant for H&M: Se hele kollektionen med priser

FACEBOOK Bliv ven med Euroman