Hvis du levede i 90’erne har du selv eller en du kender helt sikkert ejet et Swatch-ur. De schweiziske brand fra 1983 blev enormt populære, da de lancerede, og er siden blevet den største urvirksomhed, der også bl.a. ejer Omega og Breguet.

Nu kan de farverige armbåndsure igen finde plads rundt om dit håndled, for auktionshuset Bruun Rasmussen afholder i morgen en stor auktion med ure fra det schweiziske brand.

På auktionen præsenteres over 100 Swatch-ure, og de er vurderet til alt fra 500 til 2.000 kroner. Blandt andet er en særlig 100 års jubilæumsmodel for OL på højkant samt et design af Vivienne Westwood og modellerne ’Grand Prix’, ’Bermudas’, ’Scuba Dive’, ’Wall Street’ og ’Coffee Break’.

Auktionen går i gang 18. maj kl. 18, og du kan se alle urene her.