Jack & Jones lancerer eksklusive sneaks i samarbejde med kendt designer
Foto: Jack & Jones

Jack & Jones lancerer eksklusive sneaks i samarbejde med kendt designer

Jack & Jones lancerer eksklusive sneaks i samarbejde med kendt designer

Du kan købe dem allerede i dag.

I samarbejde med den japanske designer Tuan Lee har Jack & Jones lavet en ny limited edition sneakerkollektion, der hedder ’Fusion’.

Kollektionen består af to forskellige slags sneaks. Det ene par er hvide, mens de andre er røde. Begge har de en fremtrædende sål i hvid, og så er de lavet af italiensk læder. På den oversized ydersål er der også integrerede læderdetaljer.

Der er tale om mange forskellige elementer og materialer, der forenes i de nye sko, og det er netop derfor, at kollektionen er blevet døbt ’Fusion’.

Tuan Lee har siden 2014 arbejdet som konsulent for Jack & Jones og har præget deres sneakerdesign lige siden. Han står blandt meget andet også bag ’Alien stomper’-serien for Reebok, og om den nye Jack & Jones-kollektion siger han:

”Skoene skal hjælpe dig til at løbe stærkere og hoppe højere, give dig bedre fodfæste, give dine ankler beskyttelse og din fod fleksibilitet.”  

Om kollektionen siger Jack & Jones selv, at ’den er inspireret af street-kulturen og fremtidige trends’.

Både den røde og den hvide model kan købes i udvalgte forretninger og online fra i dag d. 1. oktober.

LÆS OGSÅ: Adidas relancerer den første NMD-model til december

LÆS OGSÅ: 6 ting vi ønsker os

LÆS OGSÅ: 66 North + Euroman-samarbejde: Sådan får du efterårets lækreste jakke

Se, hvad vi ellers skriver om: Sneakers