Det japanske tøjfirma Uniqlo har annonceret, at de sender tøj og penge til de syriske flygtninge. Uniqlo donerer en million dollars til det enorme antal flygtninge, der befinder sig i lejre langt fra deres eget hjem. Pengene skal gå til mad, vand, hygiejne, bolig og sundhed. Udover penge sender Uniqlo ikke færre end 100.000 stykker af deres Heat Tech-termoundertøj og letvægtsdunjakker til Syrien for at klæde børn fra tre til 18 år på. 

Uniqlo har i en pressemeddelelse opfordret andre virksomheder til at bidrage med midler til de mere end to millioner syriske flygtninge, og ikke blot lade det være op til regeringer og nødhjælpsorganisationer at tage ansvar for humanitære problemer. "Uniqlo's contribution shows that there is an imperative to respond to the deteriorating humanitarian situation in and around Syria—not just by governments and aid agencies, but also by the corporate world. […] Their help could make a life-saving difference to displaced families and others in great need." Uniqlo har siden 2006 støttet UNHCR, United Nations High Commisioner for Refugees.

Uniqlo er et japansk megabrand, der storsælger tøj i Asien, Rusland, Frankrig, England og USA. Uniqlo er sammen med blandt andre Gap og H&M en af verdens top fem tøjfirmaer. Man har i Uniqlo som mål at omsætte for 50 millarder dollars i 2020. Mærkets CEO, Tadashi Yanai, er Japans rigeste mand.

TWITTER Følg os på twitter