Bløde pakker der aldrig går af mode

Julegaver der aldrig går af mode

De bløde pakker er kommet for at blive. Og de er oplagte, hvis ønskelisten lader vente på sig.

Vi kender det alle sammen. Julen varer længe og koster mange penge. Og så er der lige det dér med ønskelister, som altid kommer ind et øjeblik for sent. Er du i tvivl om, hvad julegaven til ham skal indeholde i år? Eller mangler du selv inspiration til, hvad du skal skrive på listen? Så læs videre.

Giv en vaskeægte klassiker til jul

Bløde pakker under juletræet vil for mange mænd måske være kendetegnet ved en sprød skjorte, en pæn T-shirt eller et par nye boxershorts. Du kommer langt med et klassisk stykke tøj, som ikke følger tidens trends, og som modtageren kan have gavn af i lang tid. Og hånden på hjertet, hvem kan ikke altid bruge et par nye underhylere?

Det kan være en fordel at investere lidt ekstra i lækre kvalitetsprodukter, der til gengæld holder sig pæne i længere tid. Hos det danske herretøjsfirma SHAPING NEW TOMORROW finder du et bredt sortiment af klassisk og tidløs ekvipering, som ikke kun henvender sig til én bestemt målgruppe – her er noget til enhver smag, alder og kropsbygning.

Euroman_tekstbillede1.jpg

Uanset hvilken blød pakke du er på udkig efter, kan du med sikkerhed krydse din fars, lillebrors og onkels julegave af på én og samme tid, når du handler hos SHAPING NEW TOMORROW.

En ekstra varm og blød pakke 

Hvis du sidder med følelsen af, at din kære fader har håbløst lidt styr på sin garderobe, er julen din mulighed for at udfordre ham. Der er jo ikke nogen, der siger, at du absolut skal give ham nye strømper (igen) i år.

Efterårs- og vintermoden er præget af lag på lag. Har denne stil endnu ikke indfundet sig i din fars tøjskab, er det nu, du har chancen. SHAPING NEW TOMORROW har designet en elegant uldtrøje, der fås i tre forskellige varianter med rullekrave, lynlås i halsen og som klassisk sweatshirt.

Euroman_Tekstbillede2.jpg

Vi ved godt, at mange mænd har det svært med uld – men uldtrøjer behøver faktisk ikke være ubehagelige at have på. Inverno sweatshirten fra SHAPING NEW TOMORROWs seneste kollektion består af både merinould og bambusfibre. Det gør, at sweateren føles let og åndbar, samtidig med at du kan holde varmen i den.

Selvom årstidens varme farver præger store dele af kollektionen, vil din far stadig kunne nyde godt af den stilfulde sweater lang tid efter, julen og vinteren er gået på hæld.

Gør julegaven ekstra særlig i år 

Det er tanken, der tæller. Især når det kommer til julegaver.

Vi har klaret os igennem et år som ingen andre, og vi kan godt forstå, hvis du har lyst til at gå all in på årets julegaver. Skal den bløde pakke til manden i dit liv være lidt ekstra lækker i år, vil vi anbefale dig at tage et kig på Pico jakkesættene fra SHAPING NEW TOMORROW.

Euroman_tekstbillede4.jpg

Tankerne bag jakkesættet læner sig op ad den iagttagelse, at det bliver mere og mere almindeligt at have jakkesæt på, uanset hvad man foretager sig.

Et klassisk jakkesæt i høj kvalitet er godt givet ud, fordi det kan bruges til stort set alle anledninger og i mange år frem. Hos SHAPING NEW TOMORROW er det en kendsgerning, at komfort og klædelighed går hånd i hånd – og jakkesættene er ingen undtagelse.

Tænk kvalitet over kvantitet. Og de bløde pakker må gerne afspejle tankegangen om ‘lidt, men godt’. Det er trods alt kun jul én gang om året.

Se, hvad vi ellers skriver om: Jakkesæt