Manden på gaden: Milano

1. To modeller tager en pause inden dagens næste show i en sikker vinder: blå jeans og sneakers-konstellation. Og så selvfølgelig en smøg i hånden.
2. En yderst velklædt ældre herre giver det klassiske jakkesæt et ekstra pift med camouflageprint. Den lidt larmende jakke nedtones ved at farvekoordinere resten af outfittet, med matchende lyseblå sokker og gråt slips. De runde briller og huen afrunder udtrykket perfekt.3. Dr. Martens er i den grad tilbage, her i en sølvfarvet version. Når skoene er højtråbende, holdes resten af udtrykket enkelt med en hvid skjorte, jeans og en klassisk grå uldfrakke.4. Stilarter blandes vellykket på kryds og tværs. Sporty sweatshirt og quiltet bomberjakke, klassiske sorte Vans og Ray-Ban Wayfarer tilsat en skjorte bundet om livet på ægte grunge-manér.  5. En sort uldfrakke med bælte i taljen er alt andet end kedelig og fungerer med hvide jeans og slidte brune sko. Udtrykket holdes afslappet og elegant med et tørklæde slynget om halsen og en kroko-taske under armen.6. Boheme-looket var også med i Milano. Det kræver sit for ikke at blive til en kliché, men her fungerer det. Velourblazer, ternet tørklæde, hullede jeans, slidte læderstøvler og den klassiske fedora lidt skødesløst placeret.7. Teo van den Broeke fra Esquire UK er altid yderst velklædt og viser, at det helt underspillede kan være nok. Her i grå tweedfrakke og slidte brune støvler. 8. Til venstre: Klassikere som Harrington-jakken og Converse-lignende sko fungerer stadig, her med slidte jeans i en klassisk blå nuance. Stilen bliver opdateret med camou-flageprintet hættetrøje. 

Til højre: Minimalistisk og enkelt med blå nuancer, der mikses med sikker hånd og uden så meget fuss. Solbriller, sixpence og skægget giver ekstra kant. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Streetstyle og Stil