Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Dansk bæredygtigt urbrand giver kunder globalt mulighed for at tage socialt ansvar

Foto: Nordgreen Fra venstre ses de tre stiftere af Nordgreen og Blazar, Pascar Paramasivam, Christian Arnstedt, og Vasilij Brandt.

Dansk bæredygtigt urbrand giver kunden mulighed for at tage socialt ansvar

Det danske urbrand Nordgreen har på få år lavet et større uddannelsesprogram i Inden, givet rent drikkevand til flere landsbyer i Afrika, og beskyttet et større regnskovsområde i Latinamerika.

“Et nyt, friskt pust til urverdenen”. Sådan lød beskrivelsen tilbage i 2017, da vennerne Vasilij Brandt, Pascar Paramasivam og Christian Arnstedt havde brudt med deres respektive jobs for i stedet at kaste deres tid, kærlighed og penge efter drengedrømmen: At etablere et bæredygtigt urbrand med afsæt i kvalitetsdesign og social ansvarlighed.

Design med god samvittighed

Bæredygtighed er en integreret del af virksomhedens værdisæt og DNA. Nordgreen blev stiftet med ønske om at skabe en urvirksomhed, der tager et stort social ansvar. Det ses gennem navnet, der kan deles op i “Nord”, som star for de danske værdier, og “Green” der dækker over et stærkt fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed er brandets DNA og betyder meget for de tre stiftere, der også gennem deres fælles virksomhed Blazar har investeret i flere andre bæredytighedsfokuserede virksomheder.

Med et mål om at være CO2-neutral bliver der gjort en stor indsats for at sikre ansvarlige og bæredygtige forhold under såvel produktion som distribution, men særligt brandets velgørenhedsprogram, hvor kunden har mulighed for at vælge hvad der skal doneres til.

Takket være partnerskaber med internationale velgørenhedsorganisationer er Nordgreens kunder med til at give en håndsrækning til nogle af klodens mest trængende mennesker og områder. Med et unikt serienummer på hvert ur kan alle kunder donere en del af deres køb til særligt udvalgte mærkesager. Mærkesagerne er valgt ud fra danske værdier om gratis uddannelse, adgang til rent drikkevand, og en grøn dagsorden.

Velgørenhedsprogrammet havde i 2020 sikret mere end 33.000 måneders kvalitetsuddannelse til indiske børn, 64.000 måneders rent drikkevand i Den Centralafrikanske Republik og præservering af ikke mindre end 900.000 m2 latinamerikanske regnskove.

Tidløse klassikere skabt af dansk designer

Nordgreen er skabt ud fra en vision om at forbedre forholdene for både kloden og dens beboere gennem en kollektion af elegante, tidløse klassikere. Klassikere, der appellerer til den brede befolkning. Men også klassikere med kant.

Kollektionen tæller – indtil videre – fem faste modeller: Philosopher, Pioneer, Native, Infinity og Unika. Hver model har sine egne, unikke karakteristika, og udskiftelige remme gør det muligt at tilpasse urene til enhver stil og lejlighed. Fælles for dem er deres moderne islæt og deres rene design. Urene er skabt af den prisbelønnede, verdenskendte designer Jakob Wagner. Den danske topdesigner er detaljernes mand, og det ses tydeligt, at der er kræset for hver eneste komponent i kollektionen; al det overflødige er skåret fra, og tilbage står de reneste og mest elegante værker.

Wagner har igennem flere end 25 år sat sit præg på både nationalt og internationalt design, og han er særligt kendt for sine samarbejder med ikoniske brands som Bang & Olufsen, Hay, B&B Italia og Cappellini. Han har modtaget en række designpriser gennem årene, ligesom han er blevet hædret som Designer of the Year.

Billede-2---Alle-Modeller---Nordgreen---New.jpgSe bedst sælgende herreure her, og de bedst sælgende kvindeure her

Prisvindende ure

Samarbejdet mellem Jakob Wagner og Nordgreen har givet Nordgreen mulighed for at etabelere sig som en dansk designvirksomhed. I foråret modtog en af Nordgreens modeller, Philosopher, en prestigefyldt iF Design Award. Den internationale designkonkurrence har siden 1953 været et kvalitetsstempel i branchen, og i år kunne juryens 98 eksperter altså ikke se bort fra Philosopher blandt konkurrencens 10.000 designs fra de flere end 50 deltagende lande.

Det polulære unisex-ur er ikke den eneste fra Nordgreens kollektion, som har fået design anerkendelse. I 2020 blev herreuret Pioneer tildelt en Red Dot Award - Jakob Wagners fjerde Red Dot Award til dato. Red Dot Design Award er tillige en anerkendt international designkonkurrence, der siden 1955 har hædret nogle af de mest fremtrædende designs i verden.

Pioneer skiller sig blandt andet ud ved at være inspireret af den danske tradition indenfor 'Science for Humanity'. Urets minimalistiske urskive er et symbol på det rene, bæredygtige miljø, mens viserens røde spids er en hyldest til de danske vindmøller, som også bærer en rød spids.

Nordgreen's Unika design - et af brandets bedst sælgende kvindeure - udmærkede sig også for nylig ved at få tildelt Japans mest prestigefyldte design award, Good Design Award.

Billede-3.1---Philosopher_IF-Design-Award---Nordgreen.jpgBillede-3.2---Pioneer_Reddot-Design-Award.jpg

Billede-4---Nordgreen-AW21---Unisex.jpg

Samarbejde med danske stjerner

Foruden de faste NGO-partnerskaber er Nordgreen gået sammen med prominente, danske stjerner for at sikre hjælp til endnu flere af verdens nødlidende. Det betyder bland andet, at man lige nu kan få ure specialdesignet af det danske popikon Christopher og den danske topmodel Mathilde Gøhler - i den gode sags tjeneste.

Sangeren Christopher har redefineret bestselleren Philosopher og skabt et ekslusivt look i mat sort med indgraveret signatur og en diskret orange spids på urets viser. Denne lille detalje symboliserer, at lanceringen sker i partnerskab med organisationen World Child Cancer, der arbejder for at fremme lige rettigheder til sundhedspleje og kræftbehandling for alle verdens børn. For hvert solgt ur modtager et kræftsygt barn i et udviklingsland en omgang kemoterapi.

Mathilde Gøhler er medstifter af velgørenhedsorganisationen My Foundation, der støtter verdens sårbare børn og socialt udsatte. Samarbejdet med topmodellen har resulteret i en tidløs, men samtidig yderst moderne og dynamisk udgave af damemodellen Unika, der byder på en kombination af børstet stål, sølv og guld. For hvert solgt ur modtager et barn i byen Buruburu i Kenya en måneds rent drikkevand.

Drengedrømmen om et bæredygtigt og socialt ansvarligt urbrand med rødder i den danske designtradition lever i bedste velgående. Og alt tyder på, at vi ikke har set det sidste fra Nordgreen.NBillede-5---Christopher-og-Mathilde-Goehler---Nordgreen-Partnerskaber.jpg

 

Kan findes i adskillige danske ur- og smykkebutikker

For et par år siden begyndte danskerne ligeledes at kunne finde Nordgreen i de første butikker.
Sidenhen er mange kommet til og i dag sælges Nordgreen urene i mere end 50 af de førende ur- og smykkebutikker over hele landet. Også i butikkerne er det danske, bæredygtige designermærke en stor succes.
’Vore kunder er rigtig glade for både kvaliteten, det bæredygtige element og det danske design udtryk’ udtaler Helle Elmgreen fra Guldsmed Helle Elmgreen i Odense. ’Faktisk er Nordgreen nu vort bedst sælgende urmærke’.