Siden Pas Normal Studios blev startet i 2014, er de spraglede sponsortrøjer, der før var dominerende på de danske landeveje, blevet udskiftet med mere strømlinede designs fra Karl-Oskar Olsens hånd, der også står bag Wood Wood.

I morgen skrives der så et nyt kapitel i den forholdsvis korte bog om det danske cykelbrand, når de lancerer deres helt nye ’Balance’-kollektion, der indeholder et komplet sortiment af motionsbeklædning og tilbehør til mænd og kvinder. Kollektionen har til formål at fremme udviklingen af ​​styrkeopbygning uden for cykelsæsonen for at føre til en mere konkurrencedygtig sæson på carbonhesten.

”Uanset om det bare er for at holde sig i form, eller om man har et bestemt mål for vintersæsonen, er indendørs træning stedet, hvor grundlæggende muskelopbygning begynder,” siger Karl-Oskar Olsen, og fortsætter: "De fleste moderne cyklister har en tendens til at supplere deres vintertræning med styrke - og coretræning eller yoga som sekundære øvelser for at balancere kroppen.”

Overdelene er lavet af det samme Polartec® DeltaTM-stof, der også bruges til Pas Normal Studios’ sommer-cykeltrøjer, og kommer i et mørkt olivenfarve- og penselstrøgsmønster.

Kollektionen taler ind i den funktionelle modebølge, der skyller ind over os i disse tider, ligesom den må siges at være i tråd med det, vi ellers har set fra Pas Normal Studios. Siden begyndelsen har de gennem brandsamarbejder og design haft fokus på at nytænke måden at gøre tingene på i en forholdsvis forstokket branche.

’Balance’-kollektionen kan købes fra i morgen hos pasnormalstudios.com

Du kan se billeder af tøjet herunder:

pns_balance_2006.jpg

 

pns_balance_0667.jpg

pns_balance_0513.jpg

pns_balance_0864.jpg

pns_balance_0349.jpg