For hvert år, der går, kan LGBTQ-personer finde flere og flere personer i medierne og den offentlige sfære, de kan identificere sig med og spejle sig i. Fem af dem har Ralph Lauren allieret sig med i en ny kollektion.
Det drejer sig om skiløberen Gus Kenworthy, balletdanseren Harper Watters, komikeren Patti Harrison, modellen Jacob Bixenman og skuespilleren Josie Totah, som alle er en del af LGBTQ-samfundet.
Kollektionen indeholder en polo, en hættetrøje, en t-shirt, en kasket og en taske. Alle sammen centreret om regnbuens farver og Ralph Laurens ikoniske logo af en svingende polospiller.
Den er lavet i samarbejde med organisationen Stonewall Foundation, og størstedelen af overskuddet vil gå til LGBTQ-organisationer verden over.
Kollektionen vil være tilgængelig via Ralph Laurens hjemmeside – og i udvalgte butikker.