Den italienske modeduo Dolce og Gabbana er blevet kendt skyldige i skattesnyd. Sagen har stået på siden 2007, men nu har en italiensk domstol dømt Dolce og Gabbana til fængsel i et år og otte måneder.

De italienske myndigheder har gravet i Domenico Dolce og Stefano Gabbanas skatteforhold i perioden 2004-2006 og fundet, at duoen har forsøgt at unddrage sig skat på omtrent syv milliarder kroner. Dolce og Gabbana solgte deres firma i 2004 til selskabet Gado Srl. i Luxembourg, som de også selv ejede. Handlen blev vurderet for lavt med henblik på at undgå italiensk skat.

Det er langtfra første gang, skattemyndighederne har været efter rige italienske ikoner og deres handler. Designer Roberto Cavalli har været anklaget for snyd men blev renset, Valentino har fået bøder og så er der selvfølgelig sagen om Silvio Berlusconi, der anklages for skatteundrag på 900 milliarder. Det forventes, at Domenico Dolce og Stefano Gabbana appellerer dommen.