PRØV EUROMAN fra 23 kr. om måneden

Sådan får du favoritskjorten til at holde længere

Sådan får du favoritskjorten til at holde længere

Falmet farve, ærgerlig pasform og slid på stoffet. Det er nemt at se, når en skjorte har fået en for hård behandling i vaskemaskinen. Men hvordan er det nu lige, du undgår, at det sker?

En god skjorte går aldrig af mode. Den kan bruges igen og igen og være din faste go to til alt fra festen til businessmødet - hvis altså du behandler den med respekt. Det kræver måske et ekstra step eller to, når du skal stryge og vaske. Til gengæld kan de gavne både din garderobe, pengepung og klimabelastning på den lange bane, fordi dine skjorter vil bevare det friske look i længere tid, og du ikke behøver at købe nye lige så ofte, som du plejer.

1. Vask mindre, steam mere

Den simple vej til at forlænge levetiden på dine skjorter er at skrue ned for vaskefrekvensen. Selvfølgelig skal de en tur i maskinen, hvis de er beskidte. Men har du kun brugt dem en enkelt aften, er det ofte tilstrækkeligt at friske op med damp. Det både slider mindre på tøjet og fjerner folder og krøller, samtidig med at du sparer ca. 40 liter vand pr. vask.

Vil du helst styre udenom de håndholdte tøjdampere, findes der også vaskemaskiner, der kan klare opgaven for dig. Eksempelvis kommer Electrolux’ nyeste modeller med indbygget Steam Refresh-funktion, der kan køre som særskilt program eller i slutningen af en vask.

Electrolux_tekst-1.jpg

2. Sortér og knap op

Husker du at sortere vasketøjet efter kulør – hver gang? Hvis ikke: do it! Det er regel nr. 1, hvis du vil fastholde dine skjorters oprindelige farver så længe som muligt. Før du smider dem i maskinen, er det også en god idé at åbne knapperne, folde kraven op og vende vrangen ud. Så undgår du knappemærker, og at stoffet bliver unødigt slidt på ydersiden.

3. 30 er det nye 40

I hvert fald når det kommer til vasketemperaturer. Mange tror, at kolde vaskeprogrammer ikke renser tøjet tilstrækkeligt. Men i dag er flere nye vaskemaskiner udstyret med innovativ teknologi, der gør netop dette muligt - fordi det er mere skånsomt for både tøjet og miljøet.

Hos elektronikgiganten Electrolux har de udviklet funktionen ”Softwater Technology”, der blødgør vandet ved at fjerne hårde mineraler og automatisk premixer vaskemidlet for at sikre, at det bliver ordentligt opløst. To features, der gør, at du kan skrue maskinen ned på 30 grader og stadig få rene og crisp skjorter - fri for lugt og pletter.

Electrolux_tekst-2.jpg

4. Lidt men godt

Det er fristende at tilføje en ekstra sjat vaskemiddel, når tøjet trænger til en seriøs vask. Men gør du det, vil det højest sandsynligt gå ud over farven på dit tøj. Er du derimod for nærig med sæben, kan tøjet blive gråt og kedeligt at se på over tid. Sørg derfor altid for at dosere efter mængden af vasketøj, du smider i maskinen. Når du skal vaske kulørt, er det desuden en god idé at gribe ud efter det flydende vaskemiddel, da vaskepulver ofte indeholder blegende ingredienser. Vil du være ekstra god ved dine skjorter, kan du også tilføje en smule skyllemiddel. Det styrker fibrene i tøjet og får dem til at holde længere.

5. Stryg med damp

Ligesom det gælder ved vask, har en skjorte ikke godt af at blive strøget ved for høj varme. Du kan derfor med fordel klare strygningen, mens den stadig er en smule fugtig. Brug gerne et dampstrygejern, og husk altid indstille temperaturen efter, hvilket materiale din skjorte er lavet af. Lad herefter den nystrøgede skjorte hænge på en bøjle i 5 minutter, før du tager den på. Således kan den sidste damp fordampe, og skjorten vil holde sig glat i længere tid.

Til gavn for garderoben og miljøet

Ved at passe bedre på vores tøj i dag, kan vi arbejde mod et mere bæredygtigt i morgen. Det mener elektronikgiganten Electrolux – og derfor er deres nyeste vaskemaskiner og tørretumblere udviklet med innovativ teknologi, der gør det nemmere at forlænge levetiden på favoritterne i garderoben. Blandt andet gør Softwater Technology, at du kan vaske effektivt ved lav temperatur, mens Autodose-funktionen sørger for, at tøjet altid bliver vasket med den rette mængde vaskemiddel. Tørretumblerne Electrolux TD 800 + 900 er udstyret med en varmepumpe, der reducerer energiforbruget med op til 60%, ligesom de kan tumble på koldere temperatur, så dit tøj bevarer både formen og kvaliteten.

Læs mere om Electrolux produkterne her.