Uanset om du har sparsom eller kraftig hårvækst rundt om på kroppen, er det værd at få en trimning af hårene ind i din morgenrutine. Modsat dit skæg behøver trimning af kropsbehåring dog ikke foregå hver dag - en gang om ugen er passende.
 
Det er typisk håret på brystkassen, der skal holdes under kontrol. Medmindre du har lyst til at ligne Peter Andre i hans velmagtsdage, anbefaler vi, at du ikke fjerner alt håret på brystkassen - det ser meget nemt unaturligt og umandigt ud.
 
Kig dig i spejlet, mens du barberer dig. På den måde sikrer du korrekt symmetri. Brug en elektrisk barbermaskine og indstil den på en længde over den, du ønsker - på den måde sikrer du, at du nærmer dig den rigtige længde i stedet for at klippe det for kort første gang. Du kan dog roligt fjerne alt hår, der sidder over kravebenet. Vi anbefaler, at du køber en kropstrimmer fra Philips, der gør barberingen nem og simpel.