Der findes adskillige fotos af Muhammad Ali, hvor den legendariske boksechamp bærer et klassisk Cartier Tank om sit muskuløse håndled. Det mest overraskende er ikke Muhammad Alis smag i ure, for det er svært at finde et mere cool ur end et Cartier Tank. Det overraskende – set med nutidens øjne – er, at den 191cm høje og 107 kilo tunge amerikaner gik med et armbåndsur, som mange i dag ville betragte som ’lille.’ Men man forstår godt Muhammad Alis valg af ur, for det ’lille’ Cartier klæder den store mand. Det kan man jo tænke over, næste gang man hører nogen sige, at de har for store håndled til et ur under 40mm. Når Muhammad Ali kan, kan du også.

Der er ingen simpel forklaring på, hvordan herremoden kunne ændre sig så markant over så kort tid. Og så alligevel: Inden for urverden er den mest gængse forklaring på de store ures dominans i senere år påfaldende banal: Det skulle angiveligt være Sylvester Stallone, der i filmen ’Daylight’ fra 1996 bærer et Panerai-ur, der gjorde det italienske brand verdensberømt og banede vej for en trend mod store ure (Panerai lavede ure til det italienske frømandskorps, der skulle bruge store ure op mod 47mm, som man kunne aflæse under vand og under dårlige lysforhold).

Hvorvidt Sylvester Stallone og Panerai lavede om på vores smag i ure er tvivlsomt og næppe hele historien. Men sikkert er det, at der er sket et skred: Hvis mænd langt op i 1980’erne gik med ure under eller omkring 36mm, så betragter mange i dag det for at være en ’damestørrelse.’ Hvor meget det har rykket sig, kan også ses i Audemars Piguets lancering i 1972 af deres nu ikoniske Royal Oak. Dengang fik uret tilnavnet ’Jumbo,’ fordi det med 39mm blev betragtet som enormt. I dag er 39mm småt i manges øjne. Spørgsmålet er hvorfor? Måske er vi alle sammen blevet tykkere i de senere årtier med dertil hørende federe håndled. Det kræver et større ur, hvis proportionerne skal være rigtige (bare spørg Donald Trump). Måske kræver vores forkærlighed til uformel streetwear større ure. Det er trods alt svært at bære et lille dress watch til en hættebluse. Måske fik vi bare dårligere smag og en dårlig vane med at flashe store ure med en prominent ’wrist presence.’

Det skal være slut nu, hvis man spørger Mark Cho, der er co-founder af The Armoury, en eksklusiv herretøjsbutik med filialer i Hongkong og New York og medejer af Drake’s i London, et engelsk heritage brand og butik. Mark Cho har de sidste 15 år opbygget en samling på 60 ure, som han poster med jævne mellemrum på sin Instagram under @markchodotcom. Han nærer personligt en forkærlighed for de mindre ure under 40mm, ligesom hans kunder, viser det sig:

”Jeg hører det igen og igen: ’Jeg har små håndled.’ Det siger mindst halvdelen af mine kunder,” siger Mark Cho, der besluttede sig for at lave en undersøgelse for at komme til bunds i sagen. Fra august 2018 til marts 2021 lavede han en spørgeskemaundersøgelse med næsten 2.000 deltagere, der mundede ud i studiet ’The Ideal Watch Size According to the Well-Dressed.’

Ifølge Cho er ure ligesom ens tøj en del af ens visuelle identitet. Man bruger begge til at vise et tilhørsforhold til ens ’stamme.’ Men fraværet af små ure fra urproducenterne har skubbet mange ur-entusiaster over i vintagemarkedet, hvor størrelserne sjældent overstiger 36mm. Cho mener, at urbranchen forpasser en historisk mulighed ved helt at overse disse kunder, som sikkert ville købe nye ure frem for vintage, hvis størrelsen appellerede til dem.  

”Det spørgsmål, jeg stillede mig selv, er, hvorfor laver urproducenterne kun én størrelse ur for hver model? Jeg arbejder i tøjbranchen og forholder mig til issues om størrelse hele tiden. Jeg ville aldrig sælge alle mine kunder den samme jakkestørrelse. Så hvorfor er det ikke det samme med ure?” spørger han.

Halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen mener, at de har små håndled og efterspørger ure under 40mm, som mange producenter slet ikke laver i dag. Det får Cho til at konkludere, at der er et hul i markedet:

”Der er helt klart et publikum til ure på 36-38mm, som slet ikke bliver imødekommet,” siger Cho.