I går fik Vesterbro besøg af Distortions farverige og beatdundrende festfølge, som indtog de små gader omkring Istedgade, Enghavevej og Sdr. Boulevard. Overalt var der pakket, lige fra Fat Berris vogn i Dybbølsgade over Medina-koncerten og til de mere børnevenlige Stille og Rolig Distortion og Børnedistortion.

Vores fotograf var igen på gaden for at fotografere et par af de velklædte mænd, han løb ind i.

Til venstre:

Slidte chelsea-støvler i brunt læder bliver kun pænere med tiden. Her sat sammen med spraglet jakke med all-over-print for et kulørt look.

__________

Se flere streetstyle-billeder fra Distortion på Vesterbro på de følgende sider.Camo er overalt og repræsenteret til overflod til Distortion. Det lader ikke til at ville dø foreløbig, så vi skjuler os med gode jakker, tophue (må være ulideligt i varmen) og klassiske sneakers.Stramme jeans og så kulørte tatoveringer på armen, at det er svært at skelne grænsen mellem hud og skjorte. Bagvendt kasket og masser af attitude.Med flabet smil, korte denimrør og dyb udskæring på T-shirten ligner denne unge mand den gængse Distortion-deltager. Det bliver det ikke dårligere af.Camo camo camo, og korte og stramme shorts med hvide sneakers.Dagens sokker med hampplanter, omvendt kasket og et lettere omtåget blik i øjnene. Fuld skrald på tatoveringerne på armen, blandt andet noget der ligner Jomfru Maria. Does she approve weed?

SE OGSÅ Streetstyle: Distortion på Nørrebro