Modeugen i Milano tiltrækker som sædvanlig eliten af stilbevidste indkøbere, stylister og redaktører fra hele verden. Det varme sommervejr tillader folk at klæde sig i andet end tunge jakkesæt, så der bliver taget flere chancer og gået mere kreativt til værks. Det lykkes bedre for nogen end for andre. Vi fangede en stor håndfuld mere eller mindre velklædte mand.

Til venstre:

Man skal enten være ansat ved mafiaen eller kunstner på Strøget i København for at rocke så vilde nålestriber. Eller også bare være italiensk don med orange tørklæde fra Hermès, der lige har tid til at presse et modeshow fra Gucci ind mellem to damebesøg.

Fortsætter på næste side...
Det kræver sin mand at rocke lyse toner fra top til tå, men denne streetstyle-fotograf gør et hæderligt job. Pluspoint for Timberlands i Milanos junivarme.
Den menneskelige version af en syntetisk pindis fra en tysk industriproducent ses her til venstre iført blomstrede bukser, orange jakke og turkis slips. Det er gennemført at være så farverig, men din chef i Nordea kigger nok en ekstra gang, hvis du møder sådan op efter sommerferien.
Det er nærmest umuligt at skrive noget negativt om japanske stylister/bloggere/redaktører. De rocker bukser fra Kolor eller Kapital og har direkte adgang til tøj, der er så high-tech, at det aldrig må sælges til andre end japanere i Tokyo.
En nyklippet Stevie Wonder på LSD.Denne sælger fra Urban Outfitters havde taget en fridag og var på vej til Tiestö-koncert.Tommy Ton og Michael Hainey (GQ) er beviset på, at god opførsel, ydmyghed og en venlig attitude er det bedste egenskaber, et menneske kan søge at efterleve. Og så klæder de sig glimrende.
Margiela-agtige "se, jeg er lige kommet ud af mit atelier"-bukser, som fungerer glimrende med hvid skjorte og sorte derby-sko. Ham til højre skal smutte tilbage på Joe & The Juice.
Kære mand med de brede silkebukser i camouflagemønster: Hvis en laber kvinde med en Christina Hendricks-agtig barm krydser gaden samtidig med dig, så sætter du farten ned, så du ikke går en meter foran hende. Hun vil jo gerne snakke.
Ham her skal have point for sine nærmest kostumeagtige outfits. Han er plastic-fantastic i ordets oprindelige forstand og møder altid op foran shows en time før de starter i håbet om at blive fotograferet. Sødt.
En velklædt og altid ensom japaner, der konstant foregiver at have travlt med sin telefon. Fin kombination af dobbeltradet jakke og bukser i camo.
Sommerhat, gule bukser, shorts, opsmøg på jakken og smil (i hvert fald på ham til højre). Gennemførte outfits, der godt kan tage på tur rundt i det sydeuropæiske sommerland.

 

Dannebrog i forklædning hos denne mænd, der stærkt rocker hvide bukser og rød, dobbeltradet jakke. Alt spiller sammen, og det fortjener et lille kip med flaget.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman