Wood Wood trækker i samarbejdstøjet. Denne gang er det ingen andre end Eastpak, der har fået kærlig behandling af det danske mærke, og det er første gang, de to firmaer arbejder sammen. Samarbejdet har fået navnet "Desertion" og er en forlængelse af Wood Woods forår/-sommerkollektion. Eastpaks bidrag består af tasker og accessories lavet af naturlige materialer med særligt fokus på funktionalitet.

Kollektionen søger at bringe den opdagelsesrejsende sammen med byrotten ved både at bruge etniske motiver og have gennemtænkte og hårdføre detaljer. Den består af blandt andet sleeves til iPhone, iPad og computer, mavetaske, rygsæk og weekendbag. Wood Wood og Eastpaks samarbejdskollektion rammer butikkerne 21. juni 2012 og prislejet ligger fra 300 - 2.000 kr. De bliver solgt i Liberty i London, Colette i Paris, White i Rom og selvfølgelig i Wood Woods butikker i Aarhus og København samt deres webshop.

Se flere billeder fra Wood Woods kollektion og samarbejdet med Eastpak herunder:































LÆS OGSÅ Modeserie: Alt på et bræt

LÆS OGSÅ Modeserie: Shorts story

FACEBOOK Bliv ven med Euroman