Den koster ca. 7,3 millioner kroner og når til 100 km/timen på tre sekunder. Den danske sportsvogn Zenvo ST1 kan man have lidt god gammeldags sjov i, fortæller Top Gear-vært Jeremy Clarkson, men tilføjer: Du kan også ende i en ulykke.

Danmarks forsøg på at lave en fuldblodsracer i luksusklassen ender desværre som en joke i det britiske bilprogram Top Gear, der testede bilen i deres udsendelse forleden. I flere omgange måtte de sende den tilbage til hjemlandet for at blive repareret – blandt andet bryder den i brand – og da testkører Stig endelig får mulighed for at give den gas, ender den på samme omgangstid som en Ford Focus.

Det starter ellers meget godt. Jerermy Clarkson sammenligner den med skandinaviske krimiserier, hvor hovedpersonerne i store sweatre kigger tænksomt ud af vinduet, og forklarer, at denne bil slet ikke er sådan.

”Den er et orange monster med 1086 hestekræfter.”

Efter at have vist hvor hurtigt den kan køre, begynder det dog at gå galt for den danske bil.

Du kan se klippet her:


Zenvo ST1 er udelukkende dansk design udviklet af Christian Brandt og Jesper Hermann. Den er primært målrettet et udenlandsk marked, da de danske afgifter gør den umuligt at komme i nærheden af. 

FACEBOOK Bliv ven med Euroman