"Industrispionerne vil prøve at skaffe et billede af bilerne, også selv om der er klæde over"

Anders Warming er chefdesigner hos BMW-ejede Mini og arbejder i en branche,hvor godt design er millioner værd. Både for dem, der skaber, og dem, der stjæler.

To mænd spiser ligblege weisswurst-pølser med bretzel-kringler og skyller ned med store øl på ’Erdinger Sportsbar’ i en tysk lufthavn. I deres snak dukker igen og igen et bestemt ord op: Auto. Ordet antyder både, hvad de taler om, og hvilken by de befinder sig i. München er en kæmpe bilby.

Det er her, Audi har sin sportshal og sponsorerer landets bedste fodboldhold, FC Bayern München. Mercedes har sit showroom med de nyeste og ældste biler og er ved at åbne et dataforskningscenter. En af verdens største bilproducenter, BMW, har hovedkontor, museum og sit Forschungs- und Innovationszentrum her. Sidstnævnte, BMW’s forsknings- og innovationscentrum, ligger 20 minutter fra lufthavnen, forbi 12 bilforhandlere, biludlejninger og endeløse reklameplakater for BMW, Mini, Mercedes og Volkswagen.

Det er en mindre by lidt uden for byen, bygget op af solid tysk beton og dedikeret til at gøre BMW’s biler, herunder Mini og Rolls-Royce, bare lidt bedre hver dag. Der arbejder 15.000 mennesker, bl.a. 9.000 ingeniører, på de 50.000 m². Det er også her, de små linjer tegnes. En del af dem af danske Anders Warming, der er chefdesigner for Mini.

Han sidder inde i midten af det hele, bag securitytjekket i receptionen, forbi de mange overvågningskameraer og døre, der kun kan åbnes ved kontakt med det rigtige navneskilt. Normalt vil Warming-teamets kontor rode med håndtegnede skitser, ideer, trufne beslutninger og plantegninger, men når der er besøg fra pressen, er der pinligt ryddeligt. Alle skitser er gemt af vejen.

”Det er big business,” siger han, mens fotografen knipser billeder af ham i et showroom.

”Før i tiden viste vi bilerne frem under åben himmel, når de skulle præsenteres. Men vi oplevede for tit, at der lå fotografer på lur, der ville tage billeder og sælge dem til vores konkurrenter. Enkelte gange har der endda cirkuleret en helikopter rundt ovenover, så nu er der kommet tag på showroomet.”

Erhvervsspionage er noget, man tager meget alvorligt, og ikke bare hos Mini. I 2009 blev en tidligere ingeniør fra Fords afdeling i Beijing anholdt af FBI med hemmelige Ford-dokumenter på sin laptop til en estimeret værdi af over 270 mio. kr. Planen var at sælge dem til et konkurrerende firma. Spionageekspert ved det statslige anti-spionagekontor i delstaten Baden-Württemberg Walter Opfermann vurderede samme år, at den samlede tyske økonomi årlig mister godt 400 mia. kr. pga. erhvervsspionage, eller hvad der svarer til 30.000 job.

Men bilfabrikkerne frygter ikke kun ingeniører, der skifter side. Noget så simpelt som en gæst, der bliver væk på en guidet tur, en uærlig rengøringsdame eller en enkelt mand med en kameratelefon, ventende i en busk ude foran bygningen, kan være mindst lige så skadeligt for Mini og BMW.

Det er også derfor, at bilerne, når de testes i Münchens gader, er malet i et helt specielt mønster, øjnene ikke kan afkode, og som på den måde skjuler bildesignets detaljer. Der bliver gjort meget for at holde på de hemmeligheder, der rumsterer i hovedet på Anders Warming og hans kolleger.



Warmings ideer begyndte allerede at opstå, da han var barn. Mens nogle af kammeraterne måske ville være soldater eller skuespillere, legede han med Matchbox-biler hver dag. Han sorterede dem efter farve og model. Matchbox-bilerne blev ikke blandet med andre mærker, for så var proportionerne ikke rigtige. Så var en Volkswagen Boble lige så lang som en limousine, og det gik ikke.

Hans far var også bilmenneske, men ikke pga. ydeevne eller udseende. Det var af romantiske årsager, som ”dengang vi kørte til Gardasøen i en Fiat 500 med kufferterne på taget,” fortæller Warming.

Da Anders Warming som 19-årig flyttede til netop Italien, gik det op for ham, at danskere slet ikke er bevidste om det høje niveau af æstetik, vi daglig omgiver os med.

”Jeg havde regnet med, at alt og alle var smukke i Italien, men det viste sig hurtigt slet ikke at være tilfældet. Snarere omvendt. Det gik op for mig, hvor pænt alt var i Danmark. De stole, vi sad på i folkeskolen, var designklassikere i udlandet. Mine gummisko, for crying out loud, som jeg spillede tennis i, var mega-hypede i Italien og New York.”

Den fornemmelse for design er måske, hvad BMW så hårdt prøver at værne om og beskytte mod spionage. Bilerne i showroomet bliver først overdækket og så kørt ud, inden man lader en fotograf og en journalist komme ind. Selv om den sidste bil er komplet uigenkendelig under et gråt klæde, mens den trækkes ud på et lad, bliver fotografen bedt om at vente med at pakke sit kamera op.

”Industrispionerne vil prøve at skaffe et billede af nogle af bilerne, også selv om der er klæde over. Så kigger de godt på billedet og afdækker linjer for at kunne gætte, hvordan bilen mon ser ud. De vil så sindssygt gerne vide, hvad der foregår herinde.”

Han var drengen i klassen, der altid tegnede i timerne og hos sin morfar, der var kunstmaler og roste sit barnebarn. Det har Anders Warming taget med sig og bruger det nu i sit arbejde som leder af sit 25 mand store team.

”Man kan aldrig rose for meget,” siger han.

”Hvis jeg roser nogen i mit team, får han eller hun lyst til at gøre det bedre næste gang for at få ros igen. Det er vigtigt for min måde at lede på, at alle føler sig selv og deres ideer værdsat.”

Måske er det den danske måde at lede på, der har gjort ham til en succes, selv om hans team kun tæller en tredjedel af andre bilfirmaers stab. Måske er det holdånden. Hvor andre designafdelinger er opdelt i eksteriør, interiør og farve & materiale, sidder Minis afdelinger blandet. På den måde kan de inspirere hinanden, arbejde på tværs af afdelinger, og en fra eksteriør kan kigge på interiør med andre øjne. De skal aldrig være bange for at sætte spørgsmålstegn. Det er måske også noget meget dansk, og Anders Warming prøver at videreføre det til sit team:

”Hvis en af dem spørger, hvorfor håndtaget er på den måde, beder jeg ham tegne, hvordan han hellere ville have, at det så ud. Selvfølgelig starter vi ikke forfra hver gang, men lader den næste bil være en videreudvikling af den forrige. Mere konkret kan jeg ikke blive.” ■
LÆS OGSÅ: Denne bil sikrer dansker stor designpris

LÆS OGSÅ: 11 stilråd: Sådan klarer du dig velklædt gennem trafikken

LÆS OGSÅ: Knud Romers liv fortalt i biler: "Jeg lånte min fars Toyota, kørte min kæreste ud på Amager, og så kneppede vi i den"

Se, hvad vi ellers skriver om: Design, Danmark og Portræt