Enhver Mercedes SL fødes som klassiker, og det løfter forventningerne. Christian Grau er i tvivl, om sjette generation kan løfte den tunge arv.
Mercedes SL er intet mindre end en rullende legende. Dens historie kan spores helt tilbage til 50’ernes Gullwing-model 300 SL, der vandt på Le Mans i 1952, og siden har SL været et sikkert stik for Mercedes. Sikker på at blive en succes og sikker på at indskrive sig i mærkets kongerække af klassikere. Fra mågevingen (Gull-wing) til 60’ernes Pagode-model og Bobby Ewings 70’er-version, der så småt er ved at blive en efterspurgt nyklassiker.
Det er en tradition, der forpligter, og lad os bare hoppe ud i det med begge ben: Den nye Mercedes SL løfter ikke helt arven. I hvert fald ikke æstetisk. Faktisk er det den mindst pæne Mercedes SL nogensinde og den Mercedes SL, der har flyttet sig mindst i forhold til forgængeren. Traditionen foreskriver, at en ny Mercedes SL skal være kæbedroppende smuk, umiskendeligt Mercedes’sk i designet og alligevel landvindende for mærkets formsprog. Den nye SL lever kun op til det midterste af de krav. Den ligner en Mercedes – eller rettere: Den ligner sin forgænger. Nu blot med en næsten vulgær, brutal front og en mere afrundet og i øvrigt elegant bagende.
Forklaringen skal findes i to, måske tre omstændigheder. Først og fremmest fik modellens forgænger et markant facelift i 2008. Det var i virkeligheden et større spring designmæssigt end den helt nye model. Dernæst har Mercedes generelt skruet op for testosteronindholdet i deres biler for at tækkes de yngre, mere flamboyante kunder. Og endelig kan det spille ind, at SL har fået en meget succesrig storesøster i Mercedes SLS AMG Roadster. Den nye SL skulle jo nødig gå ind og overstråle topmodellen.
Når det er sagt, er Mercedes SL stadig en imponerende og opsigtsvækkende bil at se på. Den er bare ikke opsigtsvækkende smuk (sådan som dens forgængere var det), men den har definitivt bevaret sin fascinationskraft, og den rummer et væld af lækre designdetaljer. Vores testbil står i en mat gråbrun lak, som sluger lyset og forstærker det Batmobil-agtige præg. Det er ikke den farve, vi ville vælge, men den får unægtelig bilen til at se endnu mere rå ud.
Indvendigt er der ikke noget at komme efter. Fra de store, flotte lædersportssæder til den SLS-inspirerede gearvælger og over hver en knap i instrumenteringen oser bilen af tysk grundighed og luksus. Den er ganske enkelt bare skruet fantastisk godt sammen, og som på forgængeren er den tunge stil med træpaneler skiftet ud med et mere moderne og sportsligt look. En ny feature er glasfoldetaget, der kan tones efter lysforholdene: Det er god lir lige at lade lysindfaldet tone ned i mørkeblå, men det er ikke de 65.000 kroner værd, som Magic Sky Control koster.
Hvordan kører den?
Teknisk udmærker nyheden sig først og fremmest ved at være op til 140 kg lettere end forgængeren. Det er en markant reduktion, men det manglede måske også bare, for SL er ikke bare en modelbetegnelse, det står for Super Leicht, og det kan man ikke ligefrem sige, at bilerne har levet op til. SL’ere er store biler, og det er sjette generation også, men man mærker, at den har tabt sig. Bilen føles mere levende, og accelerationerne virker mere ubesværede, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at bilen nu runder 700 Nm, hvor forgængeren havde 530. Alligevel er SL500 nu op til 22 % mere økonomisk. En bedrift, der kan tilskrives tilstedeværelsen af to turboladere og en intercooler.
Sidst, vi kørte SL, var vi lidt efter automatgearkassen, som godt nok er smidig og kvik, men måske mere passede til en limousine end en sportsvogn.
Man kunne håbe, at tyskerne nu havde skiftet til dobbelt kobling som på SLS, men de mener vist, at SL passer bedst til automatgear. Til gengæld føles den hurtigere og mindre selvkørende i den nye SL. Klikker du et nyt gear ind, skifter den prompte, og ikke når den selv synes, den skal. En klar forbedring.
I det hele taget kører den nye SL mere end et enkelt hak bedre. Den føles utrolig komplet. Komfortabel som en limousine og lynhurtig som en sportsvogn. Åben for ekstra køreglæde, når solen skinner, og oplyst af himlen, selv når taget er på. Havde det ikke været for det lidt skuffende design og den måske lidt for tyste V8’er, ville vi ikke tøve med at give den alle seks stjerner.
Derfor er den fed?
Fordi det simpelthen er en af verdens bedste GT-vogne.
Fordi den er født som klassiker, og du kan have den resten af livet.
Fordi den lige er blevet en stor tand skarpere end forgængeren.
Hvad kunne være bedre?
Eksteriørdesignet er opsigtsvækkende, men æstetisk set skuffer Mercedes, der heller ikke har flyttet designet nok i forhold til forgængeren.
Automatgearet – det fungerer tæt på perfekt, men vi byttede gerne til dobbeltkoblingssystemet fra SLS AMG.
+++++
Mercedes Benz SL500 BlueEfficiency
Motor: 4.663 liter V8
Hk: 435 hk
Moment: 700 Nm v. 1.800 omdr./min.
Tophastighed: 250 km/t
Acceleration: 0-100 km/t på 4,6 sek.
Benzinøkonomi: 11 km/l (EU-norm)
CO2-udledning: 212 g/km
Pris: 2.490.900 kr.
LÆS OGSÅ Fiat 500 Turbo 2013
LÆS OGSÅ Ny Audi R8
