Det kræver særlig planlægning at skulle stå på en scene og spille koncert for tusindvis af mennesker. Nogle skal synge en speciel sang, andre skal skåle i rom. Det er alle ritualer, der foregår backstage. Et sted bag scenen i lokaler og skurvogne, der udelukkende er forbeholdt kunstnerne, som skal have ro til at samle sig selv og deres band, inden de skal optræde.

Der hviler en helt særlig mystik over disse rum, fordi de huser specifikke følelser og fremgangsmåder. Den mystik har for vores vedkommende ført til en nysgerrighed på at få lov til at komme med om bag scenetæppet. Det blev starten på podcastserien ’Backstage’.

I serien giver vi et eksklusivt indblik i danske bands’ backstage-liv og følger dem derfra og indtil, de går på scenen. Vi bliver klogere på, hvordan kunstnerne gør sig kampklar til noget så uforudsigeligt som dét at skulle spille en koncert. For hvad spiser, drikker og driller de hinanden med i de sidste timer, inden de spiller første nummer?

Serien giver et unikt portræt af et rum, der ellers lukket land for mange os, der som oftest befinder os blandt publikum. Backstage er ikke alene kunstnernes frirum og mødested med musiker-kolleger og venner, men det er også her, de tuner sig fysisk og psykisk ind på at skulle på scenen.

Johanne-og-Rikke-main.jpgDet er Johanne D. Holgersson (tv) og Rikke Romme, der har prodcueret Backstage. Foto: Nina Buth Olsen

I hvert afsnit går vi helt tæt på et dansk band eller musiker, når vi hænger ud med dem backstage op til showstart. Vi er vidne til, hvordan nerverne bygger sig op og bliver klogere på, hvad musikerne har af skøre vaner og ting, de skal nå, mens de endnu ikke observeres af et publikum. ‘Backstage’ er en serie om at gøre sig umage, om kærlighed til musik og optræden, men også om fællesskab og personlige kendetegn.

I seriens første sæson har vi fanget poptrioen Scarlet Pleasure, da de turnerede på årets Grøn Koncert. Bandets musikalske karriere tog for alvor fart, da de i 2013 hittede med nummeret ’Windy’, og i dag er de med deres fængende hits uundgåelige på den danske musikscene. Vi følger også den inkarnerede musiker og sangskriver Søren Huss, som vi først lærte at kende i bandet Saybia, men som siden 2010 har udgivet musik i eget navn.

Derudover har vi besøgt Love Shop i deres backstagevogn på Musik i Lejet, hvor bandet drikker særligt stærke Gin & Tonics og lytter til The Rolling Stones de sidste 30 min inden showstart. DJ’en Emil Lange, der med sin første single ‘10 år (feat. Klam Fyr)’ på mange måder skabt soundtracket til sommeren 2019, inviterede os også indenfor i sit backstagerum. Her hang han ud og drak drinks med sine venner, inden han lukkede og slukkede årets Musik i Lejet.

Sidst men ikke mindst, har vi fulgt bandet Saveus, der trods en forholdsvis kort karriere allerede åbnede Orange Scene på Roskilde Festival sidste år. Denne sommer spillede drengene fra Vejle på Grøn Koncert for første gang, og her fik vi lov til at komme med backstage.

Så lyt med i den nye serie, hvor vi får stillet vores nysgerrighed, når danske musikere lukker Euroman ind i deres lidt atypiske kontor ‘Backstage’.

I første afsnit af serien følger vi Scarlet Pleasure. Afsnittet har premiere 22. august. Du kan finde podcasten i vores nye app TalkTown, som er Euroman og Egmonts nye podcast-app, der indeholder alle Euromans podcasts sammen med andre brands som Eurowoman og Fit Living. Prøv 14 dage gratis nu i App Store eller Google Play.

2048x2048_backstage-01.jpg