Lad det være sagt med det samme: Langt de fleste politikere er ikke i dansk politik for pengenes skyld. Det er snarere muligheden for at forandre samfundet og magten, der er den bærende tiltrækning ved gesjæften.
Fordi Grundlovens fædre ikke ønskede at gøre parlamentarismen til en personlig kamp om ussel mammon, modtager Folketingets politikere ikke løn. De tjener folket, og derfor oppebærer de et såkaldt vederlag for deres demokratiske gerning.
Og som i langt de fleste af verdens reelle demokratier gælder det, at mens markedskræfterne i stigende grad tillader erhvervsledere eksorbitant høje gager, forbliver politikernes lønninger (vederlag) på et niveau, som kan accepteres af den brede del af befolkningen.
Præcis hvor ømtåleligt lønstigninger i politik er blevet, blev åbenlyst, da ekspertgruppen bag Lønkommissionen i foråret udkom med sine anbefalinger. Udsigten til en stigning i folketingsmedlemmernes realløn fik det flertal, der ellers havde givet hinanden håndslag på, at man ville lytte til ekspertgruppens anbefalinger, til at løbe skrigende væk.
I stedet enedes et bredt flertal om at hæve politikernes pensionsalder og lade lønnen følge udviklingen i den offentlige sektor. På den måde behøver fremtidens parlamentarikere ikke tage de smertelige diskussioner om rimeligheden i lønstigninger.
Fordi penge som primær politisk motivation ikke er legitimt i folkehavet, er af- og belønning i politik samtidig en sært tabuiseret størrelse. Især de politiske poster, der fordeles mellem politikerne – de såkaldte ben – er et giftigt område.
Det bliver i familien: Statsrevisorerne er ofte medlemmer af Folketinget. Men Dansk Folkeparti valgte i 1998 at give den lukrative post til den daværende formand Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup. Han sidder ikke i Folketinget, men er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for DF.
Posten som statsrevisor og kommitteret for Hjemmeværnet er blandt Borgens absolut saftigste ben. Begge er tillidshverv til over 300.000 kr. om året, som det alene er de politiske partiers privilegium at fordele. Intet valg, ingen kontrol, ingen åbenhed. Posterne bruges groft sagt som belønning eller hold kæft-bolsje.
Belønningen er typisk til et højtstående partimedlem, der med posten kommer op i nærheden af en ministerløn. Det kunne typisk være en gruppeformand, som har en magtfuld og slidsom position, men ikke højere løn end de menige MF’ere. Eller som kompensation til en magtfuld politiker, der er blevet forbigået i magtspillet.
Hold kæft-bolsjet følger den simple devise, at åbenlyse modstandere af partitoppen pludselig belønnes som statsrevisor eller kommitteret, hvorefter kritikken efter gensidig forståelse aftager.
Internt hos Socialdemokraterne vil onde tunger vide, at den tidligere forsvarsordfører Bjarne Laustsens kritik af Helle Thorning-Schmidt forstummede nævneværdigt efter udnævnelsen af ham som kommitteret for Hjemmeværnet. En post, der ud over de ca. 300.000 kr. giver fri bil med chauffør og uniform.
Socialdemokraten Bjarne Laustsen fik et effektivt hold kæft-bolsje, da han blev udnævnt som kommitteret for Hjemmeværnet.
Posten som statsrevisor bliver kun sjældent besat af tidligere ministre, kort tid efter de har forladt deres ministerium. Hvorfor ikke? Dels fordi ministrene kan være inhabile i sager, de selv har behandlet, dels fordi en tidligere minister får eftervederlag – altså fortsætter med sin høje ministerløn i halvandet år efter fratrædelsen. Og i denne periode modregnes alle andre indtægter nidkært af Moderniseringsstyrelsen.
Dvs., pengene fra en statsrevisorpost vil være ’spildte’ for et parti pga. modregningen. Så at penge ikke betyder noget i politik, er alligevel en sandhed med modifikationer.
Politikernes løn
Et medlem af Folketinget får 638.351 kr. i vederlag om året. Derudover kommer 60.497 kr. i skattefrit tillæg. Pensionen er livslang og varierer efter antal år i Folketinget. Den maksimale pension er på 347.008 kr. om året resten af livet. Ministerlønnen er 1.171.318 kr. om året, men højere for enkelte ministre.
Statsministeren får 1.464.148 kr. om året.
Frynsegoder til folketingsmedlemmer
➽ Frikort til DSB. Taxikort (til arbejdsrelateret kørsel til og fra Christiansborg
og offentlig transport). Brobizz.
➽ Medlemsbolig med gratis husleje i København til jyske medlemmer.
➽ Fri parkering på Christiansborg.
➽ Computer, iPad og iPhone.
➽ Frikort til zoologisk have og Tivoli.
Statsrevisor
De seks statsrevisorer skal overvåge, at skatteydernes penge bruges fornuftigt og effektivt. Det er typisk politikere, som bliver udpeget af deres parti til at komme med en politisk vurdering af Rigsrevisionens arbejde. Deres hverv er sikret i Grundloven, og statsrevisorerne kan uddele kritik i forskellige grader, hvis de mener, at skatteydernes penge er blevet brugt forkert. Statsrevisorerne
holder ca. 20 møder om året og får ca. 300.000 kr. i løn.
Kommitteret for Hjemmeværnet
Den kommitterede for Hjemmeværnet må ikke være fra militæret, men skal være en civil person, som fører kontrol med det folkelige værn. Derudover skal den kommitterede arbejde medat udbrede kendskabet til Hjemmeværnet. Officielt udpeges personen af forsvarsministeren. Uofficielt er det ledelsen i det regeringsbærende parti, som fordeler posten.
Den kommitterede modtager 300.000 kr., hvis han/hun er medlem af Folketinget – og 500.000 kr., hvis vedkommende ikke er folkevalgt. Derudover medfølger bil med chauffør.
Illustration: Enstregiluften
LÆS OGSÅ: Stort portræt af Putin: "For 50 år siden lærte Leningrads gader mig en regel: Hvis kampen er uundgåelig, skal man slå først"
LÆS OGSÅ: Manu Sareen: "Hvis jeg var medieliderlig, havde jeg sagt ja til Vild med dans"
LÆS OGSÅ: "Min morfar sagde i ramme alvor, at hvis jeg droppede ud af gymnasiet, skulle jeg ikke være ked af det. For det var ikke meningen, at arbejderbørn skulle gå der"
