Illustrationer: Enstregiluften

Fire kontroversielle nytårstaler

Statsministerens nytårstale kan være en billet til sejr og udødelighed ­ – men også det modsatte. Knud Brix har læst op på talerne.

Nytårstalen regnes i politiske kredse som årets absolut vigtigste tale. Her er chancen for diskret, eller mindre diskret, at påvirke realpolitikken eller udbedre skaderne i et bulet image. 1. januar har statsministeren i gennemsnit over 2 mio. seeres udelte opmærksomhed. En unik mulighed for at samle nationen, gøre status på årets begivenheder og via talen blive katapulteret direkte ind i historiebøgerne.

Den første

"Nu gælder det Danmark,” sagde Thorvald Stauning i den allerførste danske nytårstale nogensinde 1. januar 1940. Talen er til stadighed den nok mest kontroversielle politiske tale i det 20. århundrede, fordi den forvarslede samarbejdspolitikken og helt åbent blotlagde den danske sikkerhedspolitiske doktrin forud for anden verdenskrig:

Danmark var for lille et land til at tage kampen op, derfor ville landet ikke forsvare sin neutralitet i tilfælde af, at Hitlers tropper angreb. Politiske modstandere, nationalt indstillede aviser og selv Staunings egen udenrigsminister P. Munch rasede over talens manglende forsvarsvilje og demaskeringen af nationens ellers hemmelige diplomatiske overvejelser.

Hvad ville Danmarks allierede i England ikke sige? Churhill kvitterede med forståelse. ”Jeg kan ikke bebrejde Danmark noget,” sagde han ifølge bogen ’Nu gælder det Danmark’.

Den kolde tid


"Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser …’ Sådan synger en af vore kendte unge sanggrupper.” Således indledte Anker Jørgensen sin berømte nytårstale 1. januar 1977 med lån fra Kim Larsens folkelige lyrik.

Anker Jørgensen havde tidligere på året haft et møde med Larsen, som havde gjort indtryk på Jørgensen og opfordret den tidligere arbejdsmand til at lægge det statsministerielle slips: ”Smid dog det lort, Anker.”

Talen indrammede først og fremmest den økonomiske krise og skulle forberede danskerne på yderligere smalhals. Befolkningen tog godt imod talen, men alle Jørgensens forsøg på at samle flertal på Christiansborg for hans krisepakke fejlede. Det førte til valg kun to måneder efter talen. Et valg, som gav Anker Jørgensen opbakning til sin kurs.

Den om smagsdommerne 

"Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.” Med sin nasale diktion varslede Anders Fogh Rasmussen 1. januar 2002 et nybrud i dansk politik og ikke mindst ny politisk kommunikation.

En god måneds tid forinden havde den tidligere tilhænger af minimalstaten rykket Venstre ind på midten af dansk politik og skabt et flertal med Dansk Folkeparti.

De skarpe kanter skulle ikke længere findes i minimalstaten, men støbes i værdipolitikken, hvor Fogh varslede et opgør med statlige råd og nævn. Smagsdommerne blev et skældsord for eksperter. Mere end 100 råd blev nedlagt i Foghs opgør med ’eksperttyranniet’.

Den om efterlønnen 


"For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes.” Sådan lød det 1. januar 2011 fra Lars Løkke Rasmussen. Talen indeholdt den måske største realpolitiske bordbombe nogensinde i en nytårstale.

Løkke havde et års tid forinden arvet posten fra Fogh og blev i næsten samtlige medier fremstillet som en svag statsminister, der endnu ikke var trådt ud af forgængerens skygge. Hans målinger var elendige, og klimatopmødets fiasko havde ramponeret hans internationale profil, samtidig med at det borgerlige sammenhold var yderst slidt.

Talen udløste voldsomme diskussioner, men efterlønsforliget kom i hus. Lars Løkke Rasmussen tabte dog samme efterår valget til Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ: Kunsten på kontoret: Se hvad der pryder 4 markante politikeres vægge

LÆS OGSÅ: Daniel Carlsen fra Danskernes Parti: "Vi udøver politisk førstehjælp til Danmark"

LÆS OGSÅ: Rune Lykkeberg: ”Højrefløjen har mere sex-appeal end de traditionelle partier”