Amerikanske præsidenter, tv-serier

Amerikanske præsidenter, tv-serier

Beklager Obama, amerikanerne vil hellere have en tv-præsident

Drømmepræsidenten er hverken Obama eller Underwood.

Både politikeren Peter Russo og journalisten Zoe Barnes må lade livet i Netflix-serien House of Cards. Det er hovedrollen, Frank Underwood (spillet af Kevin Spacey), der slår dem ihjel på sin vej til at blive præsident.

Underwood skyr ingen midler
, men alligevel er der ifølge en ny Reuters-undersøgelse flere amerikanere, der foretrækker Frank Underwood som præsident end den nuværende på posten, Barack Obama.

57 procent af amerikanerne har et positivt syn på Underwood som præsident, men Obama har 46 procent af vælgerne bag sig. Og det er ikke kun Frank Underwood, seerne foretrækker. Faktisk er alle undersøgelsens tv-præsidenter mere populære end den virkelige præsident.

"Det er tvivlsomt, hvor meget undersøgelsen egentlig kan bruges til i forhold til at bedømme Barack Obamas reelle popularitet," siger Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet (SDU).

"Til gengæld er undersøgelsen god i forhold til at sammenligne tv-politik og virkelig politik," siger han.

Hovedperson i Netflix-serien House of Cards, Frank Underwood, er mere populær blandt amerikanske vælgere end præsident Barack Obama er.
House of Cards hovedpersonen, Frank Underwood, er mere populær blandt amerikanske vælgere end den virkelige præsident, Barack Obama.

Den her fyr får ting gjort

Niels Bjerre-Poulsen påpeger, at det i virkeligheden er svært at få mere end halvtreds procent af amerikanerne til at stemme på sig. Republikanerne og demokraterne fordeler sig nemlig ligeligt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, når en præsident bliver valgt til embedet med mere end halvdelen af stemmerne. Det er faktisk kun sket to gange siden Anden Verdenskrig; ved valget af Dwight D. Eisenhower (præsident fra 1953 til 1961) og Barack Obama. I embedsperioden er deres vælgertilslutning dog faldet.

"Det er nemmere at være præsident på skærmen, for i virkeligheden møder man et nærmest lammet parlament, hvor det er svært at få noget gennemført, uanset hvor gode intentioner man har," siger han.

Det er netop systemets langsommelighed, Frank Underwood gør op med. Han får gennemført mere eller mindre det, han vil, hvilket Barack Obama også har bemærket tidligere.

"Den her fyr får ting gjort. Jeg ville ønske man altid kunne være så ubarmhjertigt effektiv," sagde han i december 2013 til en billedseance med Netflix' administrerende direktør, Reed Hastings, i Det Hvide Hus.

Derek Beach arbejder med amerikansk politik på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han siger, at selvom Frank Underwood er populær for sin handlekraft, så viser den virkelige histories gang, at amerikanerne ikke vil have en type som ham som præsident.

"Han er baseret meget løst på Richard Nixon (præsident fra 1969 til 1974), som blev kaldt "Tricky Dick". Han var mester i "dirty tricks", og Watergate-skandalen var bare der, han blev opdaget. Da hans ugerning kom for dagens lys, faldt hans popularitet til nogle og tyve procent," siger Derek Beach.

Richard Nixon - også kaldet 'Tricky Dick' - var præsident fra 1969 til 1974. I dag sammenligner man House of Cards-hovedrollen, Frank Underwood, med Nixon, da de begge går om hjørner med reglerne for at nå deres mål.
Richard Nixon - også kaldet 'Tricky Dick' - var præsident fra 1969 til 1974. I dag sammenligner man House of Cards-hovedrollen, Frank Underwood, med Nixon, da de begge er kendt for at gå om hjørner med reglerne for at nå deres mål.

Præsidenter falder med kriserne

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen kan vælgere godt lide præsidenter, der får ting gjort. Og især præsidenter, der ikke ender i store kriser. Siden 1950'erne har der været konflikter som Vietnam-krigen og Den Kolde Krig, der har gjort, at vælgerne har mistet tillid.

"Grundlæggende bliver vælgerne gang på gang skuffede," siger han.

"Og kuren mod skuffelsen er at vise, man rent faktisk kan gøre nogle af de ting, man siger i valgkampen, når man først sidder på posten. Men det er svært. Og så skuffer man igen."

I 1960'erne var Lyndon Johnson for eksempel anset som en mand, der fik noget for hånden som Frank Underwood, men i takt med Vietnam-krigen faldt hans popularitet.

Ronald Reagan havde også en meget lille opbakning hos vælgerne, da han blev taget i at gå mod parlamentet, efter at han via Iran havde støttet oprørsgrupper under borgerkrigen i Nicaragua i den såkaldte Iran-Kontra-Konflikt i 1980'erne.

Men Reagans tidligere karriere som skuespiller gjorde, at han var god til at fremtræde pålidelig, sagde hans tidligere presseteam. Og derudover gennemførte han også vigtige politiske forhandlinger under Den Kolde Krig.

"Han landede en politisk aftale med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, under Den Kolde Krig. Det løftede hans ry igen," siger Niels Bjerre-Poulsen.

Få en anden til at løse de beskidte opgaver
En tendens, der går igen, er, at præsidenter stiger i popularitet, når de ikke længere sidder i embedet.

"Det er lettere at bedømme deres præstationer, når man ser deres embedsperiode i perspektiv. Det er det samme med tv-serier. Her har seeren et bedre overblik og en vis forståelse for, hvorfor karakteren handler, som han gør. Det er det samme med virkeligheden," siger Niels Bjerre-Poulsen.

I Reuters-undersøgelsen er der en god grund til, at Frank Underwood ikke scorer højere, end han gør, siger Derek Beach. Han har en dæmonisk side, som han lader komme frem, og det gør det svært at have fuld tillid til ham som seer.

Her er undersøgelsens mest populære mand i en anden båd. David Palmer (spillet af Dennis Haysbert) fra tv-serien 24 Timer. Han har Jack Bauer til at løse de beskidte opgaver, mens David Palmer optræder diplomatisk under de omstændigheder, han nu engang er underlagt.

"Han ender altid med at virke handlekraftig. Det er ham, der træffer effektive beslutninger og lægger linjen for, hvordan USA skal handle ud fra det udgangspunkt, han nu engang har," siger Derek Beach.

De samme egenskaber har tv-serien The West Wings præsident, Josiah "Jed" Bartlet (spillet af Martin Sheen). I undersøgelsen ser 82 procent af svarpersonerne positivt på ham som præsident.

Der er dog én ting, som Obama han kan sole sig lidt i: Han er mere populær end den russiske præsident, Vladimir Putin, som har 24 procent bag sig.

Præsidenterne i henholdsvis serien 24 Timer, David Palmer, og serien The West Wing, Josiah 'Jed' Bartlet.
Præsidenterne i henholdsvis serien 24 Timer, David Palmer, og serien The West Wing, Josiah 'Jed' Bartlet.

LÆS OGSÅ: 4 teknikker Underwood har lært os om brutal ledelse

LÆS OGSÅ: Poul Erik Skammelsen: Mit amerikanske præsidentvalg

LÆS OGSÅ: Se Obama læse onde tweets om sig selv højt

Både politikeren Peter Russo og journalisten Zoe Barnes må lade livet i Netflix-serien House of Cards. Det er hovedrollen, Frank Underwood (spillet af Kevin Spacey), der slår dem ihjel på sin vej til at blive præsident.

Underwood skyr ingen midler, og alligevel er der ifølge en Reuters-undersøgelse flere amerikanere, der foretrækker Frank Underwood som præsident end den nuværende på posten, Barack Obama.

57 procent af amerikanerne vil gerne have Underwood som præsident, hvor Obama har 46 procent af vælgerne bag sig. Og det er ikke kun Frank Underwood, seerne foretrækker. Faktisk er alle undersøgelsens tv-præsidenter mere populære end den virkelige præsident.

”Det er tvivlsomt, hvor meget undersøgelsen egentlig kan bruges til i forhold til at bedømme Barack Obamas reelle popularitet,” siger Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet (SDU).

”Til gengæld er undersøgelsen god i forhold til at sammenligne tv-politik og virkelig politik,” siger han.

Den her fyr får ting gjort
Niels Bjerre-Poulsen påpeger, at det i virkeligheden er svært at få mere end halvtreds procent af amerikanerne til at stemme på sig. Republikanerne og demokraterne fordeler sig nemlig ligeligt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, når en præsident bliver valgt til embedet med mere end halvdelen af stemmerne. Det er faktisk kun sket to gange siden Anden Verdenskrig; ved valget af Dwight D. Eisenhower (præsident fra 1953 til 1961) og Barack Obama. I embedsperioden er deres vælgertilslutning dog faldet.

”Det er nemmere at være præsident på skærmen, for i virkeligheden møder man et nærmest lammet parlament, hvor det er svært at få noget gennemført, uanset hvor gode intentioner man har,” siger han.

Det er netop systemets langsommelighed, Frank Underwood gør op med. Han får gennemført mere eller mindre det, han vil, hvilket Barack Obama også har bemærket tidligere.

”Den her fyr får ting gjort. Jeg ville ønske man altid kunne være så ubarmhjertigt effektiv,” sagde han i december 2013 til en billedseance med Netflix’ administrerende direktør Reed Hastings i Det Hvide Hus.

Derek Beach arbejder med amerikansk politik på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han siger, at selvom Frank Underwood er populær for sin handlekraft, så viser den virkelige histories gang, at amerikanerne ikke vil have en type som ham som præsident.

”Han er baseret meget løst på Richard Nixon (præsident fra 1969 til 1974), som blev kaldt ”Tricky Dick”. Han var mester i ”dirty tricks”, og Watergate-skandalen var bare der, han blev opdaget. Da hans ugerning kom for dagens lys, faldt hans popularitet til nogle og tyve procent,” siger Derek Beach.  

Præsidenter falder med kriserne
Ifølge Niels Bjerre-Poulsen kan vælgere godt lide præsidenter, der får ting gjort. Og præsidenter, der ikke ender i store kriser. Siden 1950’erne har der været konflikter som Vietnam-krigen og Den Kolde Krig, som har gjort, at vælgerne har mistet tillid.

”Grundlæggende bliver vælgerne gang på gang skuffede,” siger han. ”Og kuren mod skuffelsen er at vise, man rent faktisk kan gøre nogle af de ting, man siger i valgkampen, når man først sidder på posten. Men det er svært. Og så skuffer man igen.”

I 1960’erne var Lyndon Johnson for eksempel en anset som en mand, der fik noget for hånden, som Frank Underwood, men i takt med Vietnam-krigen faldt hans popularitet.

Ronald Reagan havde også en meget lille opbakning hos vælgerne, da han blev taget i at gå mod parlamentet, da han via Iran støttede oprørsgrupper under borgerkrigen i Nicaragua i den såkaldte Iran-Kontra-Konflikt i 1980’erne.

Men Reagans tidligere karriere som skuespiller gjorde, at han var god til at fremtræde pålidelig, siger hans tidligere presseteam. Og derudover gennemførte han også vigtige politiske forhandlinger under Den Kolde Krig.

”Han landede en politisk aftale med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, under Den Kolde Krig. Det løftede hans ry igen,” siger Niels Bjerre-Poulsen.

Få en anden til at løse de beskidte opgaver
En tendens, der går igen, er, at præsidenter stiger i popularitet, når de ikke længere sidder i embedet.

”Det er lettere at bedømme deres præstationer, når man ser deres embedsperiode i perspektiv. Det er det samme med tv-serier. Her har seeren et bedre overblik og en vis forståelse for, hvorfor karakteren handler, som han gør. Det er det samme med virkeligheden,” siger Niels Bjerre-Poulsen.

I Reuters-undersøgelsen er der en god grund til, at Frank Underwood ikke scorer højere, end han gør, siger Derek Beach. Han har en dæmonisk side, som han lader komme frem, og det gør det svært at have fuld tillid til ham som seer.

Her er undersøgelsens mest populære mand i en anden båd. David Palmer (spillet af Dennis Haysbert) fra tv-serien 24 Timer. Han har Jack Bauer til at løse de beskidte opgaver, mens David Palmer optræder diplomatisk under de omstændigheder, han nu engang er underlagt.

”Han ender altid med at virke handlekraftig. Det er ham, der træffer effektive beslutninger og lægger linjen for, hvordan USA skal handle ud fra det udgangspunkt, han nu engang har,” siger Derek Beach.

De samme egenskaber har tv-serien The West Wings præsident, Josiah ”Jed” Bartlet (spillet af Martin Sheen). I undersøgelsen har han en tilhængerskare på 82 procent.

Der er dog én ting, Obama han kan sole sig lidt i: Han er mere populær end den russiske præsident, Vladimir Putin, som 24 procent af de amerikanske svarpersonerne gerne vil have som USA’s præsident.

Både politikeren Peter Russo og journalisten Zoe Barnes må lade livet i Netflix-serien House of Cards. Det er hovedrollen, Frank Underwood (spillet af Kevin Spacey), der slår dem ihjel på sin vej til at blive præsident.
Underwood skyr ingen midler, og alligevel er der ifølge en Reuters-undersøgelse flere amerikanere, der foretrækker Frank Underwood som præsident end den nuværende på posten, Barack Obama.
57 procent af amerikanerne vil gerne have Underwood som præsident, hvor Obama har 46 procent af vælgerne bag sig. Og det er ikke kun Frank Underwood, seerne foretrækker. Faktisk er alle undersøgelsens tv-præsidenter mere populære end den virkelige præsident.
"Det er tvivlsomt, hvor meget undersøgelsen egentlig kan bruges til i forhold til at bedømme Barack Obamas reelle popularitet," siger Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet (SDU).
"Til gengæld er undersøgelsen god i forhold til at sammenligne tv-politik og virkelig politik," siger han.
Den her fyr får ting gjort
Niels Bjerre-Poulsen påpeger, at det i virkeligheden er svært at få mere end halvtreds procent af amerikanerne til at stemme på sig. Republikanerne og demokraterne fordeler sig nemlig ligeligt.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, når en præsident bliver valgt til embedet med mere end halvdelen af stemmerne. Det er faktisk kun sket to gange siden Anden Verdenskrig; ved valget af Dwight D. Eisenhower (præsident fra 1953 til 1961) og Barack Obama. I embedsperioden er deres vælgertilslutning dog faldet.
"Det er nemmere at være præsident på skærmen, for i virkeligheden møder man et nærmest lammet parlament, hvor det er svært at få noget gennemført, uanset hvor gode intentioner man har," siger han.
Det er netop systemets langsommelighed, Frank Underwood gør op med. Han får gennemført mere eller mindre det, han vil, hvilket Barack Obama også har bemærket tidligere.
"Den her fyr får ting gjort. Jeg ville ønske man altid kunne være så ubarmhjertigt effektiv," sagde han i december 2013 til en billedseance med Netflix' administrerende direktør Reed Hastings i Det Hvide Hus.
Derek Beach arbejder med amerikansk politik på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han siger, at selvom Frank Underwood er populær for sin handlekraft, så viser den virkelige histories gang, at amerikanerne ikke vil have en type som ham som præsident.
"Han er baseret meget løst på Richard Nixon (præsident fra 1969 til 1974), som blev kaldt "Tricky Dick". Han var mester i "dirty tricks", og Watergate-skandalen var bare der, han blev opdaget. Da hans ugerning kom for dagens lys, faldt hans popularitet til nogle og tyve procent," siger Derek Beach.
Præsidenter falder med kriserne
Ifølge Niels Bjerre-Poulsen kan vælgere godt lide præsidenter, der får ting gjort. Og præsidenter, der ikke ender i store kriser. Siden 1950'erne har der været konflikter som Vietnam-krigen og Den Kolde Krig, som har gjort, at vælgerne har mistet tillid.
"Grundlæggende bliver vælgerne gang på gang skuffede," siger han. "Og kuren mod skuffelsen er at vise, man rent faktisk kan gøre nogle af de ting, man siger i valgkampen, når man først sidder på posten. Men det er svært. Og så skuffer man igen."
I 1960'erne var Lyndon Johnson for eksempel en anset som en mand, der fik noget for hånden, som Frank Underwood, men i takt med Vietnam-krigen faldt hans popularitet.
Ronald Reagan havde også en meget lille opbakning hos vælgerne, da han blev taget i at gå mod parlamentet, da han via Iran støttede oprørsgrupper under borgerkrigen i Nicaragua i den såkaldte Iran-Kontra-Konflikt i 1980'erne.
Men Reagans tidligere karriere som skuespiller gjorde, at han var god til at fremtræde pålidelig, siger hans tidligere presseteam. Og derudover gennemførte han også vigtige politiske forhandlinger under Den Kolde Krig.
"Han landede en politisk aftale med Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, under Den Kolde Krig. Det løftede hans ry igen," siger Niels Bjerre-Poulsen.
Få en anden til at løse de beskidte opgaver
En tendens, der går igen, er, at præsidenter stiger i popularitet, når de ikke længere sidder i embedet.
"Det er lettere at bedømme deres præstationer, når man ser deres embedsperiode i perspektiv. Det er det samme med tv-serier. Her har seeren et bedre overblik og en vis forståelse for, hvorfor karakteren handler, som han gør. Det er det samme med virkeligheden," siger Niels Bjerre-Poulsen.
I Reuters-undersøgelsen er der en god grund til, at Frank Underwood ikke scorer højere, end han gør, siger Derek Beach. Han har en dæmonisk side, som han lader komme frem, og det gør det svært at have fuld tillid til ham som seer.
Her er undersøgelsens mest populære mand i en anden båd. David Palmer (spillet af Dennis Haysbert) fra tv-serien 24 Timer. Han har Jack Bauer til at løse de beskidte opgaver, mens David Palmer optræder diplomatisk under de omstændigheder, han nu engang er underlagt.
"Han ender altid med at virke handlekraftig. Det er ham, der træffer effektive beslutninger og lægger linjen for, hvordan USA skal handle ud fra det udgangspunkt, han nu engang har," siger Derek Beach.
De samme egenskaber har tv-serien The West Wings præsident, Josiah "Jed" Bartlet (spillet af Martin Sheen). I undersøgelsen har han en tilhængerskare på 82 procent.
Der er dog én ting, Obama han kan sole sig lidt i: Han er mere populær end den russiske præsident, Vladimir Putin, som 24 procent af de amerikanske svarpersonerne gerne vil have som USA's præsident.

Se, hvad vi ellers skriver om: Præsidentvalg