Foto: Nikolai Linares

Sådan føles det at blive en mand (når man er født som kvinde)

Fortalt af Caspian Bjørnholt Drumm, 16 år

Jeg har følt mig som en dreng, så længe jeg kan huske. Fra jeg var to et halvt, nægtede jeg at gå i kjoler. Først ville jeg hedde Christoffer, det var ham den store og seje i børnehaven. Det føltes naturligt. I skolen gik jeg i min storebrors aflagte tøj. Jeg ville have kort hår, men det måtte jeg ikke. Jeg klatrede i træer, brækkede armen, legede krig. I puberteten blev det virkelig mærkeligt. Jeg følte ikke, jeg hørte til i min egen krop. Det var som at vågne op i en andens krop. Hver dag. Lidt som i ’Freaky Friday’. 

Menstruation var det værste. Ud over at det bare er ubehageligt, er det det ultimativt kvindelige. ”Hvad fanden sker der med mig?” Det var så forkert. 

Mine forældre var kede af det i starten. Jeg har to brødre, og endelig kom den datter, de altid havde ønsket sig. Min far havde fundet på mit navn, da han var seks, og min mor håbede, jeg ville kunne lide det samme som hende. Men jeg kunne slet ikke finde ud af at sy. Efterhånden begyndte de at forstå og acceptere.

Min mormor var den første, der kaldte mig ’han’. Jeg fik min navneforandring i konfirmationsgave. Der er ikke sindssygt mange unisexnavne. Robin er meget eftertragtet, det hedder nærmest halvdelen af alle transmænd. Men ellers er det sådan noget som Kim eller Bo. Ikke super flatterende. Caspian var det pæneste. Og det er ikke fordi, jeg er stor Narnia-fan. Men det er altså pænere end Kim.

LÆS OGSÅ Anker Jørgensen: Sådan føles det at blive gammel

Jeg fik min første behandling med testosteron for et år og syv måneder siden. Jeg fik hjælp af en gynækolog, der hjælper folk i transmiljøet. Jeg måtte gå uden om systemet for at få hormonbehandling, fordi jeg var under 18. Men hvis man starter for sent, sætter en del kønskarakteristika sig fast. Man får brede hofter, den der guitarform, min mor også har. Og man kommer til at lyde som en med dyb stemme på helium.

Jeg fik en gel, lidt som håndsprit, der skal smøres på huden. Det må ikke komme i kontakt med kvinder og børn, og jeg delte badeværelse med min mor og min lillebror, så jeg skulle passe på, min bror ikke fik fuldskæg.

Den første forandring kom efter et par dage. En følelse af noget hårdt i halsen. Jeg gik og sank hele dagen, men det forsvandt ikke. Efter en uge kunne jeg høre forskel på stemmen. Det var vildt. Der ligger meget identitet i stemmen. Hvis den er for lys, er du afsløret. Det var en befrielse.
Så kom hårvæksten. Små hår spirede frem under navlen. Starten på pikslipset. Det gik stærkt, da jeg gik over til en kraftigere testosteronbehandling. Musklerne blev mere massive og lagde sig i et maskulint mønster. Fedtet forsvandt fra hofterne. Jeg var fyldt ud af energi. Lidt mere opfarende og aggressiv, men generelt bare i godt humør.

Jeg kunne løbe længere og hurtigere. Jeg havde været i byen hele natten og løb efter toget på Hovedbanegården. Normalt havde jeg aldrig klaret den, jeg ville bare sætte mig ned og give op. Nu nåede jeg det.

LÆS OGSÅ Sådan føles det at være blind og møde en kvinde

Mit sexdrive steg helt vildt. Jeg kan komme helt op i det røde felt. Så skal jeg bare have sex. Før, når jeg stod i bussen og så en flot fyr, tænkte jeg, at ham gad jeg godt lære at kende. Nu er der intet romantisk pladder. Nu ligger det mere i kødet. Kom med hjem, og skrid bagefter. Jeg vågner om morgenen, og det er virkelig wauuww! Nok ligesom den der stiv-pik-om-morgenen-følelse. Det har mange transmænd pga. hormonerne.

Da jeg var blevet en mand, var jeg ekstremt hetero i starten. Jeg ville være normal på alle tænkelige måder. Gik i casual mandetøj, drak en masse øl, snakkede om pigernes gode røve. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke er nødvendigt. I dag er jeg kæreste med en fyr. Jeg fik opereret brysterne væk. Før gik jeg altid med tre T-shirts og en stor trøje for at skjule dem, selv om sommeren. Jeg følte mig kropsforskrækket, nærmest aseksuel. Jeg kunne ikke cykle i modvind. Efter operationen strøg jeg ind på værelset og prøvede alle mine stramme skjorter. I dag er min holdning rank. Nu smider jeg trøjen hele tiden. Jeg har den krop, jeg gerne vil have.

Det er ekstremt besværligt og risikabelt at blive opereret forneden. Det er ikke så vigtigt lige nu.

LÆS OGSÅ Det har jeg lært: Mathias 'Zanka' Jørgensen

Før var det hårdt at gå ned ad gaden. Jeg var altid misundelig på alle de mænd, jeg gerne ville være. Nu er jeg selv en af de mænd.

Mænd og kvinder tænker forskelligt. Det bånd, der kan være mellem to af samme køn, er noget meget særligt. Jeg tror, mange kvinder tror, deres mand også skal være deres veninde. Det er en misforståelse. Vi er forskellige.

Folk modtager mig på en anden måde nu. Jeg har fået sexappeal. Jeg skal ikke skjule mig. Mandeidealet er meget nemmere. Ingen makeup eller facader. Det er nemmere at få anerkendelse som mand. For mig i hvert fald. Det er det bedste.

Det værste er herretoiletter. De er super klamme. 

Caspian Bjørnholt Drumm er fra Hørsholm. Han har gået på kokkeskole, men begynder snart i gymnasiet.

LÆS OGSÅ Sådan føles det at være prostitueret

TWITTER Følg os på twitter

Se, hvad vi ellers skriver om: Seksualitet